Er det slut med Koreastudier på KU?

01/03-10 kl. 15:05 Uddannelse / Hum
Lys Nordkorea Billede: Satellitfoto med indtegnede landegrænser NORD OG SYD - Der er noget uhyggeligt over kontrasten mellem Syd- og Nordkorea, fotograferet om natten fra en satellit. Måske bliver det koreanske forskningsområde snart helt mørklagt på KU.

AKKREDITERING - I efteråret blev Koreastudier akkrediteret. Processen hvor alle fag evalueres og bedømmes. I Koreastudiers tilfælde lød dommen: Negativ akkreditering. Men hvad betyder det? Hvad sker der nu? For hvad sker der, hvis man lukker en uddannelse?

af Pia Mejdahl Daugbjerg

Kort før jul lød meldingen fra ACE Denmark, at Koreastudier var indstillet til en negativ akkreditering. Blandt andet fordi forskningsdækningen blev vurderet til at være for dårlig. Studieleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Morten Warmind, forklarer:

»Koreastudier har været ude i en dårlig periode, men vi har ansat en adjunkt til at løfte faget. Og vi forventer os meget for tingene kører godt for studiet. Blandt andet kan vi se, at mange af vores studerende fortsætter deres studier, frem for at falde fra«

Morten Warmind påpeger, at de på ToRS godt var klar over, at en negativ akkreditering var mulig, men at de håbede på det bedste:

»I forvejen vidste vi godt, at ACE både ser på fortiden og nutiden for et studie og at Koreastudier i den sammenhæng ikke har den bedste historie. Vi håbede på, at nutiden kunne være det vigtigste i vurderingen. Desværre ser det nu ud som om historien tæller på grund af den manglende lærerdækning.«

»Vi har satset på Koreastudier«

ACE Denmark har en række kriterier for at kunne bedømme studierne til henholdsvis positiv, betinget og negativ akkreditering. Kriterium 2 handler om forskningsdækningen og det er i høj grad dette kriterium Koreastudier ikke vurderes at leve op til: ’Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet’.

Det har Koreastudier dog godt været klar over og det ærgrer derfor også Morten Warmind, at akkrediteringen skulle ske netop nu:

»Vi er i gang med at satse på Koreastudier – og har været det et godt stykke tid. Det er derfor rigtig ærgerligt at vi står i denne situation. Vi har forsøgt at sikre uddannelsens kvalitet. Og vi er blevet stærkt bakket op fra både fakultetet og KU centralt.«

‘Save Korean Studies at University of Copenhagen’

Også de studerende på Koreastudier er utilfredse med udsigten at deres stadium måske bliver lukket. De har været med til at lave høringssvaret til ACE Denmark og har sideløbende lavet en underskriftsindsmaling og en Facebookgruppe. Underskriftsindsamlingen har til dato godt 100 underskrivere – vel og mærke på et studium, med 24 registrerede studerende på bacheloruddannelsen.

Og deres bekymring er da også til at forstå. For hvad sker der egentlig med de indskrevne studerende, hvis deres studium lukkes?

Et opkald til ACE Denmark opklarer, at det er videnskabsministeren, der skal lave en plan for, hvad der skal ske med uddannelsen og de studerende. ACE Denmark står blot for selve bedømmelsen af studierne.

Og fra ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling (VTU) er svaret klart: De studerendes retstilling er stærk. De skal selvfølgelig have lov at gøre deres uddannelse færdig. I følge specialkonsulent i Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), Lene Britt Boisen er det nemlig ikke en helt ny problemstilling.

De studerende kan fortsætte deres studier

I følge Lene Britt Boisen, så er de studerende sikret i loven om akkreditering, så de kan afslutte den uddannelse de er i gang med:

»De studerende skal have mulighed for at afslutte deres studie på den mest hensigtsmæssige måde. Det kan for eksempel ske ved, at uddannelsen først lukkes helt, når de sidste studerende har fået deres eksamen. En anden mulighed er, at ministeren pålægger et eller flere af de andre universiteter at påtage sig at optage de pågældende studerende, eller at de overtager ansvaret for hele uddannelsesforløbet.«

I tilfældet med Koreastudier er det sidste ikke en mulighed, da KU er det eneste sted i Danmark, man kan læse netop Koreastudier, men også dette er der flere løsninger til:

»Det er jo selvfølgelig en lidt særlig situation, hvis en uddannelse kun findes et sted i Danmark. Men de studerende skal stadig sikres at kunne færdiggøre deres uddannelse på den mest hensigtsmæssige måde. Det betyder, at muligheden med at lade uddannelsen køre – bare uden at optage nye studerende stadig er til stede.«

1 kommentar

Skriv en kommentar

12/03-10 kl. 08:31 Wivi Mørch:

Det er interessant at læse, at man i Danmark ikke ønsker at prioritere Koreastudierne. Især når man den 10. marts 2010 i TV kunne opleve en udsendelse om den store udvikling Korea er i, samt at vores statsminister på en rundtur i Korea kunne konstatere et overordentlig imponerende teknologisk udvikling i landet.
Måske ville det være en ide, at spørge det danske erhvervsliv hvad de synes om, at der i Danmark ikke er kvalificeret arbejdskraft, der kan sproget og dermed hjælpe virksomhederne med at starte et samarbejde med koreanerne.
Super ærgerligt :-(

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Akkreditering

I 2007 besluttede Folketinget at alle videregående uddannelser i Danmark skal akkrediteres for at kunne optage studerende og få tilskud til dem. Det er akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark, der står for vurderingen og sagsbehandlingen af de enkelte uddannelser og indstiller til Akkrediteringsrådet om en uddannelse skal akkrediteres positivt, betinget eller negativt. Akkrediteringen kører i ’cirkel’, det vil sige at alle uddannelser skal akkrediteres løbende - en gang hvert sjette år. Alle nye uddannelser skal præakkrediteres, inden de kan optage studerende.

Koreastudier

Koreastudier er en uddannelse under småfagsordningen på det Humanistiske Fakultet, der har optag hvert andet år. Der var sidste gang optag i 2009, hvor 13 studerende blev optaget. Koreastudiers endelige skæbne kendes ikke endnu, da sagen stadig behandles af ACE Denmark. Akkrediteringsrådet forventes at træffe en beslutning om, hvorvidt Koreastudier skal have den negative akkreditering eller ej på sit møde i marts.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk