Billede: Signe Alavarez Øllgaard
PSYKOLOGI – Emilie Nayberg er glad for muligheden for at bruge sin teoretiske viden på et forskningsprojekt. Det er et eksempel på, hvordan man kan få den nyeste forskning ind i undervisningen, mener hun.
Psykologiske teorier er noget, gamle mænd fandt på i en fjern støvet fortid.
Sådan tænkte kandidatstuderende i psykologi Emilie Nayberg, indtil hun opdagede, at hun selv kunne deltage i et forskningsprojekt som en del af sin uddannelse.
LÆS OGSÅ: "Rektor: Forskning skal ind i uddannelserne"
Institut for Psykologi har nemlig de seneste par år udbudt valgfaget ’forskningsaktivitet’, som giver de studerende mulighed for at kigge forskerne over skulderen og selv få konkrete forskningsopgaver.
Emilie var således sidste år tilknyttet ’Babylab’, en eksperimentel forskningsenhed under Center for Spæd- og Småbørn oprettet i 2005, hvor man blandt andet studerer samspillet mellem mor og barn.
»Der er altid et element af slavearbejde i forskning, men forskningslederen skal godtgøre, at der er et reelt læringsindhold for den studerende, så vedkommende ikke bare er billig arbejdskraft til alt det kedelige kodningsarbejde. Jeg var med til at udvikle, afprøve og diskutere en ny metode, hvor man ved brug af lydoptagelser og elektroder kan måle interaktionen mellem mor og barn,« siger Emilie Nayberg.
Hun føler, at forskningsprojektet har givet hende en meget bedre fornemmelse for, hvad forskning kan være, og så har det været en øjenåbner at bruge de ting, som hun har lært på studiet i praksis.
»Bare det at komme ind i et forskningsmiljø og opdage, at der også er et praktisk element ved forskning, og at der stadig er forskere, der udvikler metoder og teorier, har været spændende,« siger Emilie.
Hun tilføjer, at der også er et element af networking i det.
»Som studerende er du normalt ikke én til én med forskerne, så det er også en form for uformel vejledning, og en mulighed for at få en faglig sparringspartner.«
Til gengæld mener Emilie Nayberg, at det kræver en forsker af en særlig støbning at have med studerende at gøre.
»Det kræver åbenhed, og at forskeren er villig til at lukke de studerende ind i forskningsprocessen. Vedkommende skal også være indstillet på, at de studerende skal have et udbytte af det. Ellers er det til lommerne og hyre nogle studentermedhjælpere i stedet,« siger Emilie, der endnu ikke har besluttet, om hun vil tage forskningsvejen, selv om hun gik hen og blev ret ’hooked’ på forskningen.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk