Eliten står til comeback på universiteterne

Flere eliteuddannelser, særlige tutorforløb for udvalgte elite­studerende og mulighed for at få en honour, en prestigefuld udmærkelse på eksamensbeviset.

Det er blot nogle af de tiltag, uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) planlægger. Først vil han dog besøge nogle af verdens førende universiteter og snakke med de danske universiteter, erhvervslivet og de studerende, inden han præsenterer et endeligt eliteudspil.

Det er ikke første gang, at en minister vil gøre noget særligt for de dygtigste studerende. Senest gav den forhenværende SR-regering i maj i år universiteterne mulighed for at tilbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til de dygtige og motiverede.

Allerede tilbage i 2007 udtalte daværende videnskabsminister Helge Sander (V), »at tiden var løbet fra lighedstanken på uddannelsesområdet. Misundelse og jantelov skal erstattes af en anerkendelse af de dygtige studenter.«

Det betød, at universiteterne fik 42 millioner kroner til at oprette 12 eliteuddannelser. De fem af disse blev oprettet på Købehavns Universitet (KU):

Anthropology and People-Centered Business, Humanbiologi, International Law, Economics and Management, Miljøkemi og sundhed samt Molekylær biomedicin.

KU er i gang

De sidste elitestuderende blev færdige i 2014, men KU planlægger nu flere nye tilbud for talenterne.

Der skal laves et sprog- og kulturprogram for globale talenter, et forløb om entreprenørskab og et Novo Nordisk International Talent Program. Desuden indførte KU i 2013 den såkaldte 3+5 ordning, hvor man indskriver kandidatstuderende på ph.d.-forskeruddannelsen. Det giver KU mulighed for at tiltrække de bedste internationale og danske forskertalenter, allerede når de er færdige med deres bachelor.

»Man risikerer at skade det faglige miljø, hvis man laver lukkede spor, der udskiller og deler de studerende.«

Esben Lunde Larsen har udtalt, at regeringens elitesatsning selvfølgelig vil kræve finansiering, men om der bliver tilført nye midler, eller om der skal omprioriteres inden for universiteternes eksisterende budget, vil han ikke svare på.

Alexander Thorvaldsen, formand for Studenterrådet på KU, er skeptisk, så længe uddannelsesministeren ikke kan pege på, hvordan han vil betale for nye talentforløb.

»Alle studerende skal have mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, men man risikerer at skade det faglige miljø, hvis man laver lukkede spor, der udskiller og deler de studerende. Både fordi man mister en videndeling blandt de studerende og fordi man yderligere øger konkurrenceræset om karakterer og CV,« siger han.

Arbejdsgiverne ligeglade med elitestempel

Nina Cedergreen, studieleder på Miljøkemi og Sundhed, der indtil 2014 var en af de fem eliteuddannelser på KU, mener, at snakken om elite risikerer at ende som ren politisk ordgejl.

»Arbejdsgiverne er dybest set ligeglade med, om det hedder elite. De ser på personerne vi uddanner og deres samlede kompetencer”,« siger hun.

Med status af eliteuddannelse fulgte en ekstrabevilling, og det gav mulighed for at give hver kandidatstuderende i størrelsesordenen 25-30.000 kroner, som de kunne bruge på studierelevante ting som udlandsophold, på kemiske analyser eller andre omkostningstunge laboratorieteknikker i forbindelse med deres obligatoriske forskningsprojekt.

»Der er ikke noget, der har skadet mulighederne for eliten mere end fremdriftsreformen.«

»Det gav økonomisk spillerum til at lave nogle selvstændige specialer, som blev til forskningsprojekter, der kunne publiceres. Nu må vi sige til de studerende, ja dit projekt lyder godt nok vildt spændende, men der er ikke penge til det, så det begrænser deres muligheder, at vi ikke længere er en eliteuddannelse,« siger Nina Cedergreen.

Miljøkemi og Sundhed nåede at udklække fem årgange af elitekandidater, og en tredjedel af dem fortsatte som ph.d.-studerende. De øvrige fik gode, fagligt relevante stillinger, inden for et halvt år efter de blev færdige.

Fremdriftsreformen skader eliten

Nina Cedergreen mener, at regeringens politik ikke hænger sammen, når den på den ene side vil gøre mere for de bedste studerende og samtidig fastholder, at de studerende skal blive hurtigere færdige med studierne, som er målet med den udskældte fremdriftsreform.

Det betyder, at der ikke længere er plads til at tage fejl og blive klogere, tage initiativ til spændende tiltag som udenlandsophold, der ikke lige følger blokstrukturen på Københavns Universitet, læse halv tid og være innovativ eller have studerelevant arbejde, mener hun.

»Der er ikke noget, der har skadet mulighederne for eliten mere end fremdriftsreformen. Det er en devaluering af uddannelseskvaliteten af rang, fordi reformen fratager de studerende muligheden for at udvikle sig selvstændigt, fordi det ikke passer ind i en eller anden kasse,« siger hun.

Nej tak til elitestempel

Institut for Antropologi fik også del i Helge Sanders elitesatsning, så man kunne lave eliteforløbet Anthropology and People-Centered Business, der skulle skabe større interaktion med erhvervslivet.

Det blev fra 2009 til 2014 tilbudt 15 særligt kvalificerede studerende årligt som en specialiseret del af den to-årige kandidatuddannelse.

Ifølge studieleder Helle Bundgaard gav de ekstra midler instituttet mulighed for at satse på et forskningsområde, som ikke før havde været prioriteret.

I dag er eliteforløbet integreret i kandidatuddannelsen, og studielederen savner ikke status af eliteuddannelse.

»Adgangskvotienten for at blive optaget på Antropologi er 11. Man kan mene om adgangskravene, hvad man vil, men det betyder, at vi har fagligt meget dygtige studerende. Vi har ikke interesse i, at nogen af dem pilles særligt ud og kaldes elite,« siger Helle Bundgaard.

De bedste af de bedste

Molekylær biomedicin fik ligeledes ekstra elitemidler indtil sidste år, og det gav ifølge studieleder Jacob B. Hansen mulighed for at lave ekstra initiativer.

Selv uden ekstra penge tilhører de 55 studerende per årgang på uddannelsen en form for elite. Adgangskvotienten var i år 12,1, landets andet højeste snit, så alle forstår stoffet meget hurtigt, er motiverede, aktive og flittige, fortæller studielederen.

»Når man sætter alle de dygtigste sammen, kan de ikke alle fortsat være den bedste.«

Ifølge Jacob B. Hansen trives mange af de studerende med konkurrencen, og det ville motivere dem yderligere, hvis der var en ekstra gulerod. Andre har det svært med elitedyrkelsen.

»De var alle vant til at være den dygtigste i gymnasiet, men når man sætter alle de dygtigste sammen, kan de ikke alle fortsat være den bedste. Det er svært for nogle, der synes al elitesnakken er trættende og stressende. Det lægger ekstra pres på, og ikke alle kan håndtere det,« siger Jacob B. Hansen.

clba@adm.ku.dk