Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Eksperimentet er i gang: Årgang 1 med fremdriftsreformen

REFORMERET - Måske gør den udskældte fremdriftsreform ikke så ondt, når man aldrig har kendt til andet. Sådan lyder buddet i Studievejledningen – og fra én af de 7.616 studerende, der udgør KU’s første fremdriftsårgang.

»Studievejledning på Saxo? Det er det grønne afsnit, tredje sal,« lyder receptionistens svar til en studerende, der har fundet vej til (og nu er faret vild på) det nye KUA.

Uniavisens udsendte er åbenbart ikke den eneste, der gerne vil i snak med en studievejleder, på trods af at det er den første uge i august, og der endnu er en måned til semesterstart.

»Vi har ikke haft travlt endnu, men der var en del telefoniske henvendelser i mandags, da vi åbnede efter ferien. Men størstedelen var fra folk, der ville vide, hvad de skulle gøre, hvis de ikke var bestået en eksamen,« fortæller studievejleder Benedicte Fonnesbech-Wulff, da det bliver Uniavisens tur til konsultation.

Hun er dog ikke i tvivl om, at spørgsmålene fra tvivlrådige fremdriftsramte studerende nok skal komme, når semestret starter.

Reformens positive sider

Nævner man reformen, får det studievejlederen til at skære en opgivende grimasse. Implementeringen er gået ’vanvittigt stærkt’, og selv om studievejlederne på Saxo Instituttet føler sig godt informereret, er der stadig mange ting, de er i tvivl om.

»Jeg har svært ved at sige, at det er en fantastisk reform, men den har sine positive sider,« siger Benedicte Fonnesbech-Wulff.

»Det kan være rart for de studerende at få stillet nogle konkrete krav. Det gør det lettere at erkende, at det er et fuldtidsarbejde at studere. Man møder jo nogle gange studerende, der har spændende job – og læser i fritiden.«

Med til reformen hører også et obligatorisk introforløb for kandidatstuderende, som Benedicte Fonnesbech-Wulff netop er i gang med at tilrettelægge.

»Det synes jeg, er rigtig fint. At vi viser dem, at de er velkomne, og at vi gerne vil hjælpe med at få dem til at blomstre,« fortæller hun.

Tilvænning og teatertorden

Bagsiden er, ifølge studievejlederen, at universitetet bliver mere ’skoleficeret’. For eksempel skal der lægges individuelle studieplaner for kandidatstuderende, så det toårige uddannelsesforløb er lagt på skinner fra start. Benedicte Fonnesbech-Wulff mener, at der bliver langt mindre plads til spontanitet. Det er dog ikke noget, den nye generation af studerende kommer til at mærke meget til:

»Lige nu er det et vadested. Mange husker, hvordan det var, og skal vænne sig til, hvordan det bliver. Det kan der godt komme lidt teatertorden i hjørnerne over. Dem, der er startet studie med nogle andre vilkår, kan jo godt finde det underligt, at de vilkår nu ændrer sig. Jeg tror ikke, nye studerende vil mærke til reformen. Det bliver jo deres virkelighed og hverdag.«

»Jeg har sporadisk hørt om det i medierne«

En af de nye studerende, der bliver en del af den første fremdriftsårgang, er Mathias Nielsen. Han er kommet ind på Historie efter to sabbatår og et højskoleophold. Uniavisen har budt ham på kaffe i Fiolstræde og en snak om hans forventninger til studielivet.

For Mathias Nielsen hører universitetsverdenen endnu en fjern fremtid til. Han er lige landet fra en tur til OFF Festival i Polen – lidt som Roskilde, men med færre fadøl og et langt bedre line-up, kan han berette – og der er endnu tre uger til han skal starte på introforløb i slutaugust. Den forestående reform er ikke det, der har fyldt mest i hans bevidsthed over sommeren.

»Jeg har sporadisk hørt om det i medierne, men jeg synes ikke, det har fyldt så meget på det sidste. Mit indtryk er, at man får færre år med SU? Jeg tror, jeg kommer til at sætte mig mere ind i det, når jeg begynder på studiet og er i miljøet. Så kommer det tættere på kroppen.«

»Uddannelse er ikke kun ECTS point«

Det er hans værelseskammerat fra Testrup Højskole, der har givet ham det største indblik i reformens konsekvenser.

»Han studerer filosofi i Aarhus, og i hans ideelle verden skulle han bare studere hele livet. Han ville gerne have haft mulighed for at kunne vælge et andet fag, starte forfra. Man får færre chancer for at ombestemme sig nu. Det, tænker jeg da også, kan være et problem, hvis man ikke vælger rigtigt første gang,« siger Mathias Nielsen.

Det er ikke kun i Aarhus, at reformen har vakt utilfredshed blandt de studerende. Hans Erik Havsteen, der starter femte semester af sin bachelor i historie, er mere bekymret end sin fagfælle.

»Reformen sætter begrænsninger for de ting, jeg vil med min uddannelse,« lyder det prompte, da Uniavisen forhører sig om hans reformforventninger.

»Det er, som om ministeriet har en forkert opfattelse af, hvad det vil sige at læse. Uddannelse er ikke kun ECTS-point. Vi er her jo for at lære, og man kan sagtens lave fagligt relevante ting, der ikke er dækket af ECTS-systemet.«

Udlandsophold begrænses

Hans Erik Havsteen er på vej på udveksling i Wien for at dyrke sin interesse for centraleuropæisk historie og for at forbedre sine tyskkundskaber. Hans plan er at blive i Wien et helt år, hvilket kun er muligt, hvis han udskyder forårets obligatorisk kursus og skriver bachelor på deltid. Og det kan kun lade sig gøre, fordi kravet om obligatorisk tilmelding til 60 ECTS-point årligt først træder i kraft for nuværende studerende næste år.

»Man skal ikke smide omkring sig med sin tid, men jeg mener, at sprog er vigtigt redskab som historiker, og det tager mere end et semester at lære et sprog ordentligt,« siger han.
Han frygter også, at læsegrupper og studierelevant arbejde må nedprioriteres, når reformen kræver fuldtidsstuderende.

I Fiolstræde er kaffen ved at blive kold. Vi spørger Mathias Nielsen, hvad han mener om kravet om obligatorisk tilmelding til 60 ECTS-point om året. Er det rimeligt, at studerende skal studere på fuldtid? Bliver der plads til studiejob?

Han trækker lidt på skuldrene.

»Det er svært at vide, når jeg ikke kender den rytme, man har, når man læser,« siger han og tilføjer:

»Lige nu glæder jeg mig bare rigtig meget. Til fagene, underviserne, bøgerne. Studielivet. Det virker alt sammen lidt mystisk udefra.«

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste