Egmontkollegiet er ikke blot til fest

»I gamle dage brugte man døde fostre til at træne med«.

Marie-Louise er netop startet på Jordemoderskolen og kan fortælle drabelige anekdoter om studiets forhistorie. De døde fostre blev åbenbart brugt i falske bækkener, inden man lod jordemødrene komme ud til de levende af slagsen.

Bortset fra det lidt makabre indslag er stemningen hyggelig. Jeg er på besøg hos Mellemste anden på Egmontkollegiet, der ligger ud til Vibenhus Runddel på Østerbro.

Vi er 12 spisende bænket om bordet i haven. Solen varmer stadig sådan en aften i slutningen af august, så det er om at nyde vejret, mens vi stadig kan. Menuen står på en lækker og saftig kylling i pesto-ananassauce med speltsalat til. Kokken, Kirsti, bliver flere gange hyldet for sin kokkerering, og vi slutter da også måltidet af med at klappe ad kokken.

»Sådan gør vi altid«, forklarer Caroline.

En familietradition

I min ende af bordet sidder Nikoline og Emma. De er de sidst tilkomne på køkkenet og er begge flyttet ind kort før sommerferien. Hvorfor har de valgt at bo på Egmont?

Nikoline er vokset op i et stort bofællesskab og derfor vant til at bo sammen med andre. Emma har desuden hørt om Egmont fra sine forældre, der begge har boet her. Det har hendes søster også, så det er efterhånden en familietradition. De har begge fået Egmont anbefalet og søgte det populære kollegium på grund af fællesskabet og det gode omdømme. Men det vigtigste er »helt klart fællesskabet!«

Lidt længere nede ved bordet fortæller Kristian om det væddemål, han indgik inden gårsdagens Coldplay-koncert. Han var sikker på, at Rihanna ville dukke op. Det gjorde hun skuffende nok ikke. Egmonts beboere har til gengæld en god udsigt over både Parken og Fælledparken, som de bor på første parket til.

I den nærmeste fremtid flytter der to nye beboere ind – og de er til Andreas’ udprægede fornøjelse begge økonomer. Men hvorfor, spørger sidemanden:

»Fordi det vil højne min popularitet«, er det kække svar fra Andreas, der uddyber:

»De har brug for hjælp med deres opgaver, og så kan jeg forklare dem, hvordan studiet hænger sammen«.

Bibliotek i festsalen

Jeg vender opmærksomheden tilbage mod Emma og Nikoline for at høre, om det overhovedet er muligt at bo på Egmont, hvis man ikke er en festabe. Det mener de bestemt.

Nikoline nikker samtykkende, mens Emma forklarer, at »der er masser af plads til bare at hygge med te og spil«. Selvfølgelig er der også fester, men når man har 22 køkkener, ville det så ikke være underligt, hvis der ikke var en fest et eller andet sted? spørger de.

Det kan de jo selvfølgelig have ret i. Jeg er dog stadig ikke helt overbevist – Egmont er jo festkollegiet i København.

»Nogle af de andre køkkener er vist også ret vilde – vildere end vores«, kryber Nikoline til korset, da jeg insisterer på, at der må være mere fest her.

»Til gengæld har vi jo så stilleperiode, når der er eksamener, hvor festsalen bliver brugt som bibliotek«, forklarer Emma. Så eksamenerne er det altså muligt at passe.

Badehætte eller ej

Et af aftenens sidste diskussionspunkter er, hvor mange af beboerne, der vil være med til at gå til morgensvømning i USG kl. syv.

Køkkenet laver en del ting sammen og har blandt andet lige været i sommerhus. Så hvem vil være med? Ud over at det kan fungere som ens morgenbad, som Bjørn så praktisk noterer sig, så er det store spørgsmål, hvorvidt man skal have en badehætte. Og om man kan svømme i en badedragt fra Føtex?

Det er der vist bred opbakning til. Det er der aldrig nogen, der lægger mærke til. Til gengæld er retorikeren Caroline ikke imponeret over kommateringen i USG’s folder.

»Har du tjekket kommaerne i den her?« spørger hun Marie-Louise, »det er jo helt fucked.«