Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Drop karakterræs og studiejob

KLUMME - Studerende bør droppe karakterræset til fordel for studiejobs, skrev administrerende direktør for Akademikernes A-kasse, Michael Valentin i et debatindlæg i Politiken d. 10. august. Antropologistuderende Kjartan Sveistrup Andsbjerg mener, at det var bedre, hvis de studerede fik ro til at lære og fordybe sig.

At droppe det stressende ræs efter meningsløse karakterer er åbenlyst en god idé. Og jeg tvivler ikke på, at erhvervserfaring fra studiejobs gør os mere attraktive på arbejdsmarkedet. Men hvorvidt det er en fornuftig strategi at bede studerende om at fokusere mindre på deres studier, er jeg meget skeptisk over for.

For selvom vi studerende i stigende grad bruger vores tid på studiejobs, kunne det så tænkes, at vi ville få mere ud af vores uddannelse, hvis vi droppede både karakterræs og studiearbejde, og i stedet fokuserede på at… studere?

Det er rigtigt fint, at både politikere og studerende er optagede af, at dimittender kommer i arbejde, og der sker heldigvis en masse gode tiltag på den front på universiteterne: mentorordninger, virksomhedsbesøg, jobbørser og praktikmuligheder.

Ingen tid til faglig fordybelse

Problemet opstår, når jobforberedelse bliver det altoverskyggende mål for studielivet – og sker på bekostning af vores mentale helbred samt selve det, en universitetsuddannelse burde muliggøre: fordybelse, nysgerrighed og passion.

Og det er netop tilfældet for såvel vores eget jobfokus som Valentins og den nye undervisningsministers. For selvom vi ynder at kritisere politikerne for at ville skubbe os hurtigere gennem studierne, accepterer vi ved at bruge vores tid på studiejobs frem for med næsen i bøgerne den fungerende præmis: at jobparathed og evnen til at omsætte simpel viden til praksis er vigtigere end faglig fordybelse i komplekse problemstillinger.

At skulle have mere studiearbejde vil nemlig ikke først og fremmest gå ud over de tyranniserende karakterer, men frarøve os det sidste af den i forvejen sparsomme tid, vi har til at udforske verden, os selv og det fag, vi gerne skulle blive vanvittigt dygtige til.

Svampen er tør

Selvfølgelig skal svampen vrides, og vi skal have lov til at prøve vores viden af i praksis, men som situationen er nu, vil mere studiearbejde for langt de fleste betyde, at svampen vrides, uden at den fugtes med ny viden.

At undersøgelser viser, at vi studerende er klar over, at relevant erhvervserfaring er et must for at få et job efter endt uddannelse, betyder ikke, at vi nødvendigvis kan lide idéen om at nedprioritere vores studier til fordel for mere studiearbejde – blot at vi mærker de vanvittige krav om alt fra frivilligt arbejde og studietid til gode karakterer og relevante studiejobs, der stilles fra samfundets side.

Jeg har endnu til gode at møde den studerende, der føler, at han eller hun har nok tid til at fordybe sig i sit fag. Det skyldes en kombination af, at vi skal hurtigere gennem studiet, samtidig med at kvaliteten af undervisningen, sparringen med undervisere og specielt feedbacken på opgaver forværres.

Og sammen med uddannelseskvaliteten lider vi studerende også. Hver fjerde af os føler sig ofte stresset, har Analyse & Tal vist. 16 % har været deprimerede i de seneste seks måneder ifølge Djøfs studielivsundersøgelse, som også viser, at over en femtedel af os føler sig ensomme på vores studiested.

Lyst til at lære

Måske det har noget at gøre med alle de krav, der stilles til os? At vi konstant frygter, at vi ikke er gode nok; at vi ikke kan nå alt, hvad vi selv og andre kræver af os. Mere studiearbejde vil ikke bidrage positivt til presset på os, og det vil ikke gøre os bedre fagligt funderede. Ligesom karakterregimet og fremdriftsregimet ikke gør det.

Derfor spørger jeg: Hvad nu, hvis det hverken var karakterer eller studiejob, der fyldte vores bevidsthed og hverdag som studerende, men i stedet lysten til at lære, nysgerrighed på hvordan verden er skruet sammen og lysten til at fordybe sig?

Hvorfor er det ikke de aspekter af (studie)livet, vi diskuterer, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for? Er det virkelig så utænkeligt, at det vil være bedst for både kommende dimittender, deres kommende arbejdspladser og samfundet som helhed, hvis vi studerende har brugt vores studier på at finde og nærstudere den niche, vi brænder for at bruge resten af livet i?

At gøre vores viden brugbar på arbejdsmarkedet skal vi nok lære med tiden, men vi har kun én studietid til at suge den komplekse og værdifulde viden til os. Lad os lade være med at ødelægge den mulighed med karakterræs og for meget studiearbejde.

Uni-avis@adm.ku.dk

Seneste