Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Din tutor viser vej

TUTORER - At kunne arrangere en navneleg og en ølstafet er ikke længere nok, hvis man gerne vil være tutor. Introdagene for den nye studenterårgang er grundig planlagt, og på nogle fakulteter startede forberedelserne allerede i vinter.

De seneste uger har man kunnet se dem ved stort set samtlige porte og indgange til universitetet. I ens t-shirts og med store skilte i hænderne: Velkommen til Biologi, til Pædagogik, til Medicin …

I disse dage starter 6.500 nye studerende deres færd mod en kandidatgrad fra Københavns Universitet, og de bliver modtaget af et sjældent veluddannet og velbemandet tutorkorps.

På de otte fakulteter er der tilsammen mere end et tusind tutorer – eller rusvejledere, som de hedder visse steder – involveret i studiestarten. Dertil kommer et ukendt antal hjælpetutorer, ’tanter’ og madhold.

Universitetet har kun nogle meget overordnede rammer for tutorarbejdet, og det foregår derfor meget forskelligt fra fakultet til fakultet. Men selv om det ikke dikteres fra oven, foregår der på langt de fleste fakulteter en form for uddannelse, der skal ruste tutorerne til de udfordringer der er, når de står over for de nye studerende.

Den vigtigste kontakt

På Det Naturvidenskabelige Fakultet starter rekrutteringen af rusvejledere for eksempel allerede i januar, og i løbet af april er alle fakultetets rusvejledere på en fælles obligatorisk uddannelsesdag.

I år havde fakultetet hyret eksterne konsulenter til at undervise i, hvordan man udvikler et godt program og gode øvelser til rusturen med fokus på god teambuilding og kommunikation. Alle rusvejlederne får desuden et førstehjælpskursus.

På Humaniora er der en tilsvarende uddannelse for alle tutorer på fakultetet. Den består dels i en seminardag i april og derudover en række emnekurser fordelt over et par dage i august, så tutorerne kan vælge det, de føler, de har mest brug for.

De seneste år er der kommet mere fokus på tutorernes rolle, fortæller projektkoordinator for studiestarten Luise Hvidt:

»Det er ingen hemmelighed, at vi på Humaniora har haft problemer med frafald og gennemførsel. Derfor valgte vi i 2007 at sætte fokus på studiestarten som en af flere indsatser. I integrationen af nye studerende bruges ældre studerende som tutorer. Tutorerne er de primære kontaktpersoner, og derfor var det et godt og naturligt sted at starte arbejdet med at forbedre studiestarten at give dem en rigtig god tutoruddannelse.

Selv om der skal være plads til de faglige traditioner i studiestarten, er det vigtigt, at tutorerne har nogle fælles rammer, mener hun.

»De skal ikke bare gå ud fra, hvad de selv syntes var en god studiestart. De skal kunne sætte sig i de nye studerendes sted og lave den bedste studiestart for den samlede mængde,« siger Louise Hvidt og understreger, at selv om nogen synes noget er sjovt og hyggeligt, er det ikke nødvendigvis alle, der tænker sådan.

Farvel fordomme

At der skal være plads til alle, er et mantra der går igen på de fleste fakulteter. Christian Riis Stenby, der er ansvarlig for studiestarten på Det Juridiske Fakultet, lægger således vægt på, at fordommene om, hvordan man skal være for at læse på fakultetet, hurtigt bliver brudt ned.

»Der er mange forestillinger om, hvad Jura er, og at det kun er piger med Gucci-tasker, der kan være med. Vi fokuserer derfor meget på, at vi har et tilbud for alle. Det handler ikke kun om fint tøj og fester,« pointerer han.

På Jura uddannes tutorerne gennem tre internater, hvor de med Christian Riis Stenbys ord »klædes på til både fagligt og menneskeligt at være forbilleder for de nye studerende.«

Trøjen forpligter

Også de mindre fakulteter som Teologi og Farma sørger for at klæde tutorerne godt på.

Det Farmaceutiske Fakultet har næsten 100 tutorer og rusvejledere til at tage imod cirka 250 nye studerende. På fakultetet skelner man mellem tutorer og rusvejledere. Mens tutorerne står for alle introarrangementer i september, er det rusvejlederne, der arrangerer og tager med på rusturen.

Begge grupper har en weekend hvor alle arrangementer og oplæg bliver gennemgået. Derudover er der en fælles temadag for alle, der er med i modtagelsen af de nye studerende med workshops i blandt andet konflikthåndtering og kommunikation.

»De her dage er meget vigtige. Hvert år er der både nye og erfarne tutorer og rusvejledere med, så de nye kan få nogle gode råd af dem, der har prøvet det før. Og det hjælper alle til at blive mere bevidste om, at de har en særlig rolle, og at der bliver set op til dem. Så snart man tager en tutor- eller vejledertrøje på, har man et særligt ansvar, fordi man har en stor indflydelse på de nye, der kan være meget usikre i starten. Så det er godt at alle bliver opmærksomme på, hvilke faldgruber der kan være,« siger Søren Post, der er studievejleder på det Farmaceutiske Fakultet og med til at arrangere studiestarten for tredje gang.

Mere end øl på rustur

Den evigt tilbagevendende historie om hæmningsløs druk og grænseoverskridende adfærd i forbindelse med introforløbet spiller også en rolle for tutorerne på KU.

Universitetets alkoholpolitik gælder også for tutorerne. Det vil sige, at de ikke må drikke før efter klokken 17, heller ikke på rusturen, og på flere fakulteter er det indskærpet, at de ikke må opfordre de nye studerende til druk.

Luise Hvidt fra Det Humanistiske Fakultet runder af:

»Alkoholpolitikken gælder, og vi har meget fokus på, at alkohol og faglighed ikke hører sammen. Men derfor er der stadig plads til fredagsøl og fest. For os er det bare meget vigtigt at få sagt, at studiestarten er meget mere end øl på rustur.«

Spørgsmål:
Hvorfor er du tutor?

Simon Toft, Statskundskab, 5. semester:

Hvorfor er du tutor?
»For at lære nye studerende at kende og få et tættere bånd til studerende på andre årgange.«

Hvad er det bedste ved jobbet?
»Det fedeste er, når de projekter – både faglige og sociale – man har arbejdet på, lykkes og bliver værdsat. Og folk er glade. Og så skal man jo ikke underkende, at det bare er rigtig sjovt, og der er mange gode fester.«

Hvad er den største udfordring?
»Det er at få koordineret arbejdet ordentligt. Vi er så mange tutorer herude, så det kan være svært at have overblik over, hvem der har ansvar for hvad. Og så synes jeg, det er ærgerligt, hvis de nye studerende spørger om noget, jeg ikke kan svare på, men så må jeg jo bare sende dem videre til studievejlederen, eller hvem der nu kan svare.«

Føler du dig godt rustet til jobbet?
»Jeg føler mig rigtig godt rustet. Vi sørger altid for at dele viden fra en årgang til en anden. Sidste år var jeg selv tutor første gang og kunne lære en masse, og i år kan jeg så give noget videre.«

Fanny Kullberg, dyrlæge, 5. semester:

Hvorfor er du rusvejleder?
»Der er mange grunde. Jeg synes, det er hyggeligt at lære nye mennesker at kende. Herude er vi normalt mest sammen med vores egen årgang, så det er en god måde at lære nogle af de andre at kende på. Og så er jeg selv udlænding. Jeg kommer fra Finland, og da jeg startede kunne jeg slet ikke tale dansk. Så jeg vil gerne vise andre udlændinge, at man kan komme ind i det alligevel og være med til at skabe tryghed på den måde.«

Hvad er det bedste ved jobbet?
»Det er det sociale.«

Hvad er den største udfordring?
»Jeg tror, det bliver at få alle de nye med og få dem til at føle sig trygge og tilpasse. Og så bliver det også at give dem det, de forventer, og sørge for at ruste dem til faglige.«

Føler du dig godt rustet til jobbet?
»Ja, jeg føler mig rigtig godt forberedt. Jeg har været med på rusinstruktør-kursus både i år og sidste år. Det betyder rigtig meget, fordi vi fx gennem skuespil-øvelser får prøvet alle mulige forskellige situationer, der kan opstå i introforløbet, af.

Seneste