Din eksamensklage nytter – se hvor flest får medhold

Tidskrævende, bureaukratisk og i sidste ende nytteløst.

Sådan er mange studerendes holdning til at klage over deres eksamenskarakter, ifølge Laura Bech Hansen, franskstuderende og forkvinde for Humrådet.

»Det mit indtryk, at mange tænker, at det er besværligt, og de orker ikke at skulle i gang med KU’s bureaukratimaskine, så de opgiver på forhånd,« siger hun.

Men faktisk burde flere måske sætte sig ved computeren og argumentere for, at de fortjener en højere karakter, at få en ny bedømmelse eller at få mulighed for at gå til en ny prøve, viser tal, som Uniavisen har indhentet fra fakulteterne.

Cirka en ud af fem ender nemlig med at få medhold.

Få klager

Alligevel er eksamensklager lidt af et særsyn.

Der var i alt 1.579 eksamensklager på KU i 2013 og 2014. Til sammenligning er der cirka 40.000 studerende, så under fire procent valgte at klage.

På Det Humanistiske Fakultet (HUM) med cirka 12.000 studerende var der blot 154 klager. Det svarer til, at 1,3 procent af de studerende klagede i perioden januar 2013 til sommeren 2014.

Til gengæld skrev de cirka 4.500 studerende på Det Juridiske Fakultet 578 klager, hvilket svarer til 12,7 procent.

Hver femte får medhold

Cirka 21 procent, altså en ud af fem studerende, som klager, ender med at få medhold.

Cirka 32 procent får medhold på HUM, mens det kun er 15 procent på Jura og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND).

Forskellen kan dog skyldes, at fakulteterne definer ‘medhold’ forskelligt. På Jura er det eksempelvis lig med at få en højere karakter, mens det på Samfundsvidenskab, hvor 27,5 procent får medhold, defineres som tilbud om ombedømmelse eller omprøve.

Siden 2010, hvor eksamensbekendtgørelsen blevet lavet om, har de studerende risikeret at klage sig til en lavere karakterer.

Flere er utilfredse

Malou Astrup, formand for Studenterrådet ved KU, synes ikke, at overvældende mange får ret.

»De 21 procent, som får medhold, skal jo sammenholdes med, hvor få der klager. Jeg tror, at langt flere studerende føler sig uretfærdigt behandlet, men vi studerende bliver ikke oplyst om, hvordan vi klager, og ved derfor ikke hvordan vi gør,« siger hun.

Malou Astrup tilføjer, at det ofte er eksamensformen, som gør de studerende utilfredse.

Hun efterspørger flere kurser med grundig feedback undervejs og en ordentligt begrundelse for karaktergivningen i stedet for blot at få testet sin paratviden ved en prøve ved semestrets slutning.

Feedback giver færre klager

På HUM, der har færrest klager i forhold til antallet af studerende, mener Laura Bech Hansen, at fakultetets undervisningsform er den væsentligste forklaring på, at relativt få studerende vælger at klage over eksamen:

»Der er primært holdundervisning på Humaniora, og eftersom vi har mange små fag, er der også tit forholdsvis små hold, hvor det er nemmere at have en god dialog med sine undervisere. Jo kortere distancen mellem underviser og studerende er, jo nemmere er det at spørge ind til, hvad der kræves til eksamen, og få en fornemmelse af, hvor man ligger fagligt,« siger Laura Bech Hansen.

Det ærgrer hende derfor også, at fakultetet har lavet større hold som konsekvens af finanslovsbesparelserne.

Karakterræs på Jura

På Jura, hvor 12,7 procent af de studerende har klaget over deres eksamen, forklarer Jens Guldager, formand for Forenede Jurister, det relativt høje antal klager med uddannelsens konkurrenceprægede miljø.

»Folk går enormt meget op i deres eksaminer, fordi arbejdsgiverne kigger på karakterne. Når man kobler det sammen med, at vi kommer med et højt snit fra gymnasiet og har høje forventninger til os selv, så har man en cocktail, der indbyder til eksamensklager,« siger Jens Guldager.

Han tilføjer, at han ofte oplever, at karaktergivningen virker vilkårlig, og at det er meget vanskeligt at få ændret en karakter, fordi det opfattes som ukollegialt af bedømmerne.

»Når vi sammenligner hinandens opgaver ved vi ofte ikke, hvorfor den ene har fået 10 og den anden har fået 4. De har jo typisk meget kort tid til at rette en opgave, og kvaliteten afhænger meget af, om det er blevet gjort af en faglærer,« siger Jens Guldager.

Bifalder ikke karakterræs

Det overrasker ikke Stine Jørgensen, prodekan for uddannelse på Jura, at fakultetets studerende har rekord i eksamensklager.

De har nemlig også KU-rekord i at klage over dispensationsafgørelser.

»Vi har ikke undersøgt hvorfor, men det ligger muligvis i vores fag at forholde sig kritisk til afgørelser og benytte de klagemuligheder, der er,« siger prodekanen.

Stine Jørgensen er enig i, at en anden forklaring er, at de studerende går højt op i deres karakterer.

»Vi bifalder ikke karakterræset, men høje karakterer efterspørges af ministerier og advokatkontorer. Vi forsøger at forklare arbejdsgiverne, at andre faktorer, såsom udlandsophold og fagsammensætning også er relevant at se på, når de skal ansætte,« siger prodekanen.

clba@adm.ku.dk