Det sorte notemarked

»Jeg blev hustlet,« siger Jens Faurschou om sit køb af noter på Jura. Han betalte 1.200 kroner for 100 siders noter til faget Formueret 1, da han gik på første semester.

»Vi havde noget, der hedder studiegruppevejledere. Det er ældre studerende, der fungerer som en slags hjælpelærere og er blevet udvalgt på baggrund af deres høje karakterer. Det finder de nye studerende hurtigt ud af. Vores vejledere var fra 6. semester. De fortalte, at de havde bestået faget med 10- og 12-taller. De havde job på store advokatkontorer. Det virkede meget overbevisende. Og vi var helt grønne og naive – man kunne have narret hvem som helst. Mange førsteårsstuderende er nemme at udnytte.«

Jens Faurschou fortæller, at mange gik til vejlederne for at få råd til, hvordan opgaver skulle struktureres, eller hvordan man kunne læse op til eksamen. Det gjaldt også Jens Faurschou, der med egne ord var en af holdets stræbere. En dag mødte han tilfældigvis en af sine vejledere i Fitness World og de kom til at snakke om noter. Kort efter modtog han en mail:

»Hej Jens, Jeg har talt med mine to studiekammerater vedr. dit forslag om at købe vores noter. Vi er blevet enige om at du gerne må købe dem for 1.200 kroner.«

Det tilbud tog han imod.

Konkurrence skaber efterspørgsel

Gode noter er guld værd på Jura. Det skyldes både fagstruktur, pensum og konkurrence på studiet, lyder vurderingen fra de jurastuderende, Uniavisen møder på Frue Plads. Fagbøgerne er ofte formuleret i et komprimeret paragrafsprog, og vejledning i opgaveskrivning er knap.

»Det handler om opbygningen. For selv om facit kan være rigtigt, kan opgaven være dårligt argumenteret, og det er forskellen på en 12-talsopgave og en dumpet opgave,« siger Diana Langekær, der læser på 7. semester og holder rygepause på trappen. Hun har ikke selv erfaring med køb eller salg af noter, men bytter noter med sine holdkammerater i stedet.

»Vi er blevet enige om at du gerne må købe dem for 1200 kroner« – vejleder til førsteårsstuderende

Ikke alle studerende finder fagbøgerne egnede, fortæller studienævnsformand på Jura, professor Peter Blume:

»Vi hører da en gang imellem, at studerende synes bøgerne er svære at forstå, og det forsøger vi at tage højde for, når vi godkender pensum. Jeg ved også, at der findes studenterproducerede kompendier, som man kan købe som supplement. Men salg af noter fra den ene studerende til den anden har jeg faktisk ikke hørt om før.«

Studerende Tobias Mæng Dorph fra 6. semester kender heller ikke til notehandel, men henter selv gratis noter fra databaser som juranoter.dk.

»Det er helt sikkert attraktivt at finde gode noter, men udbuddet er så stort, at man sagtens kan finde dem gratis,« siger han og tilføjer, at vi nok skal snakke med nogen fra »det hårde privatretlige miljø, hvor karakterer betyder meget, og konkurrencen er skrap.«

At konkurrencen spiller ind, genkender Jens Faurschou, der købte noter i dyre domme af sin vejleder:

»Jeg tror, de forsøgte at udnytte, at Jura er et konkurrencestudie og, at der er en enorm iver efter at præstere godt.«

»Jeg følte mig snydt og bedraget«

Ikke længe efter, at noter og penge havde skiftet hænder, befandt Jens Faurschou sig til en forelæsning ved siden af en holdkammerat, som så ud til at være i besiddelse af nogle ret gode noter.

»Noterne var nogle, en underviser engang havde skrevet og delt ud, og hun tilbød at sende dem til mig,« fortæller Jens Faurschou. Da han modtog noterne, gik det op for ham, at de var stort set identiske med dem, han havde betalt 1.200 kroner for.

»Jeg følte mig snydt og bedraget. Det er en klam følelse at blive hustlet på den måde.«

»Man lærer bedst i fællesskab. At sælge sine noter i stedet for at dele dem passer ikke rigtigt sammen med den filosofi« – prodekan Stine Jørgensen

Han er siden blev tilbudt noter til et andet fag for 3.000 kroner, men har efter sin dårlige oplevelse droppet at købe sig til noter. I dag læser han på 8. semester og har udviklet en noteteknik, han scorer gode karakter på:

»Man skal nosse sig sammen og skrive sine egene noter. Det gør jeg nu. Jeg læser 30-40 sider, og så skriver jeg noter ud fra, hvad jeg kan huske, og supplerer så, hvis der er nogen huller.«

Han låner gerne sine noter ud til medstuderende med forbehold om, at de ikke deler dem videre.

»Det er noter lavet af studerende til studerende. Men bare fordi du selv har fået 12 i faget med udgangspunkt i de noter, er der ingen garanti for, at det er ’12-talsnoter’. Så selv om jeg egentlig godt kunne tjene lidt penge, synes jeg ikke, det er forsvarligt at sælge dem. Men jeg kunne snildt have taget 1.500 kroner for dem.«

Mod fakultetets filosofi

Flere studerende siger, at handlen med noter på Jura lader til at være aftagende. Der er kommet gratis alternativer til, for eksempel Juranoter.dk og Fredagsnoterne. En anden årsag er ændringen af bachelorstudieordningen i 2011 med et mindre pensum i visse fag og mere fokus på samarbejde blandt studerende til følge.

Stine Jørgensen, der er prodekan for uddannelse på Jura, er ikke bekendt med notehandlen, og hun vil derfor kun udtale sig i generelle vendinger. Hun siger, at notehandel som udgangspunkt ikke er noget, fakultetet vil støtte.

»Helt generelt er vores pædagogiske mål at stimulere de studerende til at lære sammen i grupper. Derfor danner gruppearbejde generelt udgangspunkt for tilrettelæggelse af undervisning på fakultetet, og på første studieår faciliterer vi studiegrupperne. Man lærer bedst i fællesskab. At sælge sine noter i stedet for at dele dem passer ikke rigtigt sammen med den filosofi,« siger prodekanen.

»Personligt har jeg ikke tjent mere end, hvad der svarer til nogle hundrede kroner. Jeg ved dog, at det for andre har været en mere indbringende forretning« – Niels Frederik Balling Larsen, jurastuderende på 6. semester.

Alligevel er der stadig studerende, der tilbyder at betale for noter på studiets facebookgruppe, og notebørsen kan stadig få sindet i kog i juraland. I en facebooktråd bliver betaling for noter kaldt ’frastødende’ og ’til grin’.

Niels Frederik Balling Larsen fra 6. semester er en af dem, der forsvarer handlen:

»Man kan sammenligne salg af noter med salg af en madlavningsopskrift. Jeg tror ikke, der er mange, der ville blive forargede over, at man vælger at sælge sin opskrift til interesserede. Alligevel raser folk på juragruppen, når studerende sælger deres opskrift på en god eksamen. Det er i mine øjne hykleri. Studerende har fået en krævementalitet, hvor alt bare skal serveres for dem uden omkostning, men de glemmer, at der ligger et stykke arbejde bag noterne – dage, uger, måneders arbejde på læsesalen med næsen nede i en bog,« skriver Niels Frederik Balling Larsen i en besked til Uniavisen.

Niels sælger noter for en biograftur

Niels Frederik Balling Larsen har selv både købt og solgt noter. Han fortæller, at han ikke har solgt sine noter systematisk, men til enkelte, som har været på udkig efter gode noter.

»Jeg har købt og solgt noter som pakker, hvor jeg har videregivet alle de noter, jeg havde i et givet fag, herunder noter til lærebogen, eksamens- og øvelsesopgaver samt eventuelle skemaer og dispositioner. Jeg har både givet og fået omkring 50 kroner for en pakke. Mit indtryk er, at prisen aldrig ligger meget over dette, og jeg gav selv 40 kroner for to år siden for de bedste noter, jeg indtil videre har haft. Personligt har jeg ikke tjent mere end, hvad der svarer til nogle hundrede kroner. Jeg ved dog, at det for andre har været en mere indbringende forretning,« skriver han.

I nogle tilfælde kan betalingen foregå som en kop kaffe, en middag eller en biograftur, fortæller han. Gode venner deler han noter med kvit og frit. De noter, han selv har købt, har han fundet over Facebook, Den Blå Avis og gennem personlig formidling.

»Jeg har oftest købt noter, når jeg har haft problemer med strukturen eller overblikket i et fag. Men det har også spillet ind, at man har kort tid til at lære sig et fag, og det giver hurtigt meget, hvis man kan læse lærebogens pointer med andre ord gennem en andens briller,« skriver han.

Han tror ikke ligefrem, der er studiejob-potentiale i at sælge sine noter.

»Det er trods alt ikke mit indtryk, at der er mange, der sælger noter systematisk. Faktisk tror jeg, at langt de fleste jurastuderende hverken kommer til at købe eller sælge noter.«

uni-avis@adm.ku.dk