Det gode menneske og den gode lærer

For Platon var Sokrates det gode menneske og den store lærer. Og der er noget over professor Vincent Gabrielsen der minder om de gamle græske tænkeres forhold til den gode undervisning. Ikke bare på grund af specialet i antikkens historie, men via hele måden at tale om forholdet mellem underviser og studerende på.

»Du kan ikke adskille undervisning fra de mennesker der deltager i den. Derfor er det ufatteligt vigtigt at de studerende ikke føler sig som en udifferentieret masse, men bliver set som enkeltindivider og taget alvorligt.

Jeg kan selvfølgelig ikke kende alle studerende personligt, men jeg kan prøve at følge med i hvordan det går dem ved at tage en kop kaffe i Finderup Lade (de historiestuderendes mødested) eller stoppe op og snakke på gangen.

At undervise drejer sig jo i høj grad om menneskelig psykologi, og derfor er det vigtigt at blive mødt med opbakning og interesse som studerende,« siger Vincent Gabrielsen der er kandidat i historie fra Syddansk Universitet.

Selv om der er langt hjem til familien i Odense, har han alligevel haft tid til at holde filmaftener, sidde i institutbestyrelse og varetage mange andre hverv på Historie siden han blev fastansat i 1995.

At Vincent Gabrielsen er en engageret underviser, er der heller ikke tvivl om i de studerendes indstilling af ham til prisen som Årets Underviser på Københavns Universitet:

»Vi er overbevist om at uden Vincent som fagligt engageret underviser, ville vores studium og vores uddannelse miste værdi med større frafald og lavere søgning til følge – og generelt være et kedeligere studium,« skriver de historiestuderende.

»Ja, det er jo store ord, men jeg tror absolut den enkelte underviser kan gøre meget imod frafald. Det er jo os der først lægger mærke til de gode hoveder der er i tvivl om hvorvidt de er på rette hylde. På den faglige side må vi også give alt hvad vi kan.

Engagement kan være med til fastholde folk, men resten er den menneskelige side af sagen, og her handler det i høj grad om at være åben, udadvendt og lyttende,« siger Vincent Gabrielsen.

Målt og vejet hver gang

Undervisningskvaliteten skal i fremtiden gøres mere målbar, og den ide generer ikke Vincent Gabrielsen.

»Som underviser bliver du jo målt og vejet hver eneste gang du træder ind i undervisningslokalet, så jeg ser det ikke som noget problem. Måske kan det være med til at sætte den gode undervisning mere i fokus i forhold til forskningen.

Jeg synes faktisk allerede folk går mere op i undervisning end før i tiden,« siger Vincent Gabrielsen der allerede en gang er blevet kåret som den bedste underviser af de historiestuderende i 2001 hvor han modtog Histories egen undervisningspris.

Et af kriterierne for at levere den eminente undervisning til de studerende er ifølge Vincent Gabrielsen at professorer såvel som undervisningsassistenter indgår i undervisning på alle niveauer af studiet.

Ikke bare for at få bemandingen til at gå op, men for at de studerende kan få gavn af det bredest mulige faglige miljø allerede i starten af studiet.

»Den bedste undervisning er den forskningsbaserede undervisning, og her mener jeg ikke at du kun underviser i lige nøjagtig det du forsker i.

Forskningsbaseret undervisning handler om at være virkelig godt forberedt. Det er ikke nok at lære en bog udenad. Du skal være i stand til at bevæge dig fra laveste til højeste niveau inden for dit fag og svare på uventede spørgsmål.

Som forsker i historie er du vant til at håndtere uoverskuelige mængder af kildematerialer og alligevel være i stand til at komme op til overfladen igen med en konklusion. Den evne gør dig også i stand til at levere kvalitetsundervisning inden for andre områder,« siger
Vincent Gabrielsen.

Når de studerende letter

Men hvor kommer brændstoffet fra til ihærdigt at blive ved med at forberede sig og tage de studerendes spørgsmål alvorligt år efter år?

»Som underviser bidrager du til at skabe noget. Det er en fornøjelse at se de unge starte her og i løbet af kort tid forvandle og løfte sig op til at blive universitetsstuderende. Når jeg møder dem senere i deres uddannelse, så har de på ny udviklet sig.

Det er altid en kilde til stor glæde over mit arbejde at høre hvordan det går med dem både senere hen i studiet og efter de er blevet færdige,« siger Vincent Gabrielsen.

Selv om det at undervise i historie ofte handler om krig og verdens elendighed, så skal det være sjovt og give mening at fordybe sig i historiens
vingesus. Også når det gælder oldtiden, skal der være noget der vedrører nutiden, forklarer Vincent Gabrielsen.

»På nogle områder lever vi i samme kulturelle tidszone som vores forfædre. Du kan ikke undgå at bringe nutiden med ind i undervisningen fordi vi lever i den, men de studerende skal helst også få fornemmelsen af at historie giver dem nogle andre evner end historisk indsigt,« siger han.

For Vincent Gabrielsen er selvstændighed en af de mest grundlæggende kompetencer for de studerende fordi den samtidig virker motiverende. Og det er lige nøjagtig her den forunderlige forvandling fra gymnasieelev til universitetsstuderende sker.

»Ved studiestart i september skal de studerende holdes i hånden, men allerede her efter efterårsferien letter de og tænker selv, og så skal du som underviser trække dig tilbage. Det at du er der, skal give dem en tryghed og vise dem vej.

For jo mere de studerende lytter til dig som underviser, jo mere kommer du til at dominere deres tankegang. At give de studerende evnen til at tænke selvstændigt kan du kun opnå ved at give slip på de studerende og lade dem blive en del af et laboratorium hvor deres ideer bliver afprøvet og får en kvalificeret respons.

Vis dem at det ikke er svarets rigtighed, men den måde du er nået frem til svaret og kan argumentere for det på som er interessant,« siger den gode underviser fra Historie.