»Det er ligesom på Orange«

Immatrikulationen anno 2009 stod i skyggen af finanskrise, svineinfluenza og muskelhunde, men rektor Ralf Hemmingsen trodsede truslerne og bød alle nye studerende velkommen med det traditionelle håndtryk

af Pia Mejdahl Daugbjerg

Festsalen er tæt pakket og stemningen er i top, da Ralf Hemmingsen, rektor for Københavns Universitet (KU) skal til at byde de nye studerende velkommen på universitetet.

»Velkommen til den sejeste og modigste årgang nogensinde på KU,« åbner han. Rektors hyldest til de nye studerende er begrundet i, at årets russer har trodset ikke bare truslen om svineinfluenza men også muskelhunde, mariehøns, klimaforandringer og finanskrise for at begynde på KU.

Jublen vil næsten ingen ende tage og specielt de studerende fra det Naturvidenskabelige Fakultet formår at sætte gang i festen med kampråb og hvilken-dekan-kan-vi-bedst-lide-brøl.

Tutorerne viser vejen

Allerede inden talerne har Universitetsavisen sneget sig ind i salen, blot for at kollidere med en gruppe nye studerende fra musikvidenskab og deres tutorer. De er fulgtes ind til Festsalen og skal også spise sammen bagefter.

»Det er helt vildt hyggeligt, at vi kan følges ad,« fortæller Cipa og Solveig igennem musikken. Man behøver ikke at være i tvivl om, at det er Musikvidenskab, der stimler sammen her, for der bliver danset og sunget med på sangene, som bigbandet MI22 spiller.

Om det dansen eller de mange mennesker i festsalen vides ikke, men vi bliver alle puffet rundt, og kombineret med musikken føles det åbenbart så meget som at være til koncert at en af de to udbryder: »Det er ligesom på Orange!«

»Hvor er det vittigt«

Indimellem musikken bliver det dog også alvor, da Ralf Hemmingsen vender tilbage til optaget anno 2009 og taler om risikoen for at KU kan blive en lukket fest, hvor vi som studerende lukker os inde med os selv.

»Der er en reel fare for, at festen bliver for lukket. Med et indeklima, hvor der er større risiko for at blive smittet med selvfedme end med svineinfluenza,« siger rektor.

Talens alvor er dog spædet op med en række ordspil over blandt andet hundelivet, hvilket får en af tutorerne til at fnise ondt med et »Hvor er det vittigt,« hvorefter alle fortsætter til håndtrykket og festen i Lindegården.

• Send
• Del