Den indre motivation afgør om du falder fra

Flere studerende med etnisk minoritetsbaggrund dropper ud fra universiteterne end deres ’danske’ studiekammerater. Ny rapport sætter fokus på problemet

af Magnus Brandt Tingstrøm

Ingen forringelser i SU’en, flere billige kollegieboliger og bedre information om studiet før studiestart. Det er nogle af anbefalingerne til politikerne og universiteterne i en ny rapport om etniske minoriteters frafaldsmønstre. Ifølge Integrationsministeriet er frafaldet for studerende med etnisk minoritetsbaggrund dobbelt så højt som for ’danske’ studerende, og rapporten forsøger derfor at finde ud af, hvad der egentlig har betydning for denne gruppe af studerende, så universiteterne mere målrettet kan forsøge at modarbejde tendensen.

»Når de studerende angiver årsager til frafald, ligner årsagerne for studerende med anden etnisk baggrund og danske studerende ved første øjekast hinanden ret meget. Men når man så graver en lille smule dybere i det, viser forskellene sig,« fortæller professor Jens Hoff fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Universitetsavisen møder ham på hans kontor sammen med rapportens medforfatter, forskningsassistent Memed Demirtas.

Overraskende resultater

Nogle af rapportens resultater kan se overraskende ud ved første øjekast. For eksempel viste det sig, at studerende med dansk statsborgerskab havde 1,9 gange større risiko for at falde fra end studerende uden dansk statsborgerskab.

»Dem der har dansk statsborgerskab, er typisk født og opvokset i Danmark. De ’opfører’ sig meget som andre studerende, hvilket betyder at de ’zapper’ lidt mellem studierne. Gruppen, der ikke har dansk statsborgerskab, er typisk nogle, der er kommet til som flygtninge i en lidt højere alder. Når de kommer ind på studiet, er det for nogle måske sidste chance for at få taget en uddannelse. Derfor hænger de i og holder fast i studiet, selv om der måtte være en del besværligheder,« forklarer Jens Hoff.

Bolig og økonomi

Men der var også andre overraskelser. De to kolleger havde før undersøgelsen forventet at sociale og studiefaglige forhold havde en stor betydning for frafaldet. Måske kunne det ligefrem være afgørende for, om folk faldt fra eller ej.

»Det var det, vores undersøgelse var ’designet’ til at finde ud af, men så viste det sig i stedet, at noget af det, vi bare havde set som baggrundsfaktorer, spillede en ret stor rolle,« forklarer Jens Hoff.
Deres rapport viste nemlig, at boligforhold og økonomiske forhold har noget større betydning for studerende med etnisk minoritetsbaggrund end for danske studerende. For eksempel er risikoen for frafald, hvis den studerende bor hjemme, 2,6 gange større, end hvis han/hun er flyttet hjemmefra.

Social baggrund stadig relevant

»Mange kommer fra familier med flere børn og bor i meget begrænsede boligarealer, eksempelvis en treværelseslejlighed til seks-syv personer. Men man har brug for ro og gode fysiske rammer for at koncentrere sig om studierne, og det er blandt andet derfor, boligen har enorm stor betydning for deres studiepraksis generelt,« forklarer Memed Demirtas.

»Det er omstændigheder, som ligner dem for en dansk studerende med arbejderklassebaggrund,« tilføjer Jens Hoff.

»Det er med andre ord de samme forhold, som gør sig gældende for personer uden tradition i familien for en lang videregående uddannelse,« fortsætter han.

»Det er noget, som vi slet ikke forestillede os skulle udgøre et problem i hverdagen. Men det viser sig, at de klassiske uddannelsespolitiske problemstillinger, altså social baggrund, stadigvæk har betydning for en del studerende. Også i dagens post-industrielle Danmark,« fortæller Memed Demirtas.

Den indre motivation

Men kan det virkelig være rigtigt, at fagligheden og det sociale liv ikke har betydning for frafaldet?
Nej, ikke helt. Selv om disse faktorer ikke har selvstændig betydning for frafaldet, virker de alligevel igennem den faktor, forfatterne har kaldt indre motivation.

»Den indre motivation måles gennem, hvor tilfreds man er med sin egen forberedelse og deltagelse i undervisningen og de eksamensresultater, man har fået. Det er det, der er udslagsgivende for, om man falder fra eller ej, og altså ikke direkte gode sociale eller studiefaglige forhold,« forklarer Jens Hoff. Dertil kommer, påpeger han, den ubekendte faktor: diskrimination.

»Man kan ikke komme udenom, at der for nogle også er en følelse af at blive diskrimineret. Der er omkring 16 procent i vores undersøgelse, der angiver diskrimination på studiet som en af årsagerne til at være faldet fra,« fortæller Jens Hoff.

Risiko for at stigmatisere

Måske af samme grund er det ikke uden problemer at lave en undersøgelse af studerende med etnisk minoritetsbaggrund. Det måtte de to forfattere sande, da de oplevede overraskende voldsomme reaktioner i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaerne.

»Vi har begge haft meget vrede studerende i telefonen, fordi mange, der deltog i undersøgelsen, var forargede over at blive stigmatiseret, da de først og fremmest opfattede sig som studerende og absolut ikke ville betragtes som noget andet,« fortæller Jens Hoff.

Ikke desto mindre lykkedes det at gennemføre undersøgelsen, og forfatterne har med udgangspunkt i rapportens resultater inkluderet en række anbefalinger, som både henvender sig til universiteterne og politikerne.

Universiteter kan gøre mere

Jens Hoff har selv oplevet, at medarbejdere på universitetet efter at have læst rapporten ikke mente, at universiteterne reelt kunne gøre noget, fordi de mest afgørende tiltag skal komme fra politikerne.

»Det er rigtigt nok, at det, der virkelig slår igennem, er de faktorer, der ligger uden for universitetets rammer. Men det betyder jo ikke, at man skal læne sig tilbage og trille tommelfingre. Der, hvor man kan gøre noget, bør man gøre noget,« mener Jens Hoff. Han peger på flere områder hvor universiteterne kan gå direkte ind og forbedre situationen.

»Information før studiestart har meget stor betydning, og det gælder i øvrigt også danske studerende. Jo bedre man er informeret om, hvad studiet indeholder og hvordan studiemiljøet er, jo bedre klarer man sig på studiet, og jo mindre er risikoen for frafald.«

»Universiteterne kunne også sørge for, at der er læsegrupper eller arbejdsgrupper, hvor etniske studerende er integrerede,« siger Jens Hoff.

Fingrene væk fra SU’en

Ud over anbefalingerne til universiteterne får også politikerne et par råd med på vejen. De kommer i direkte forlængelse af nogle af rapportens vigtigste resultater og tager udgangspunkt i økonomiens og boligens afgørende betydning.

»Først og fremmest bør der ikke røres ved SU’en. Dernæst skal der være mulighed for denne gruppe for at komme hjemmefra og få nogle ordentlige fysiske rammer at studere i. Det handler om at skaffe billige og tilstrækkeligt mange kollegieværelser – også i de større byer. Og så er der det med arbejdsmarkedet,« siger Jens Hoff og henviser til vigtigheden af fremtidsudsigterne for en studerende, ikke mindst en med etnisk minoritetsbaggrund.

»Hvis man har en ide om, at det bliver svært at få job på det danske arbejdsmarked, selv om man har en akademisk uddannelse, har det en negativ virkning på studiet. Hvorfor skulle man bruge en masse år på at tage en lang videregående uddannelse og måske lide økonomiske afsavn, hvis man ikke kan få et job bagefter alligevel,« spørger Jens Hoff retorisk.

uni-avismbt@adm.ku.dk

• Send
• Del