DEA beklager fejl i brugerbetalingsargument

17/05-10 kl. 09:34 Uddannelse

SMUTTER - Tænketanken har i pressemeddelelse og i flere eksterne sammenhænge brugt en fejlagtig formulering som argument for brugerbetaling på universiteterne, men DEA har ingen idé om, hvordan fejlen er opstået

af Peter Riddersborg

Den 6. maj skrev Universitetsavisen om Studenterrådets aktion for gratis uddannelse foran tænketanken DEA´s bygninger. Aktionen var et modspil til DEA´s offentliggørelse af en rapport, der skulle lægge op til debat om brugerbetaling på universiteterne.

I en pressemeddelelse fra DEA stod, at brugerbetaling kunne give øget konkurrence mellem universiteterne med den fordel, at »universitetsledelsen fokuserer på at tiltrække studerende frem for at skabe gode rammer for undervisning.«

Universitetsavisen er efterfølgende blevet opmærksom på, at den korrekte sætning i selve rapporten er, at »universitetsledelsen fokuserer på at tiltrække studerende frem for at fokusere på politiske bevillingsgivere.« Studenterrådet var blandt kritikerne af DEA's udmelding i pressemeddelelsen, der altså beroede på en misforståelse.

Brugt ved præsentation af konklusioner

Universitetsavisen henvendte sig efterfølgende til DEA for at finde ud af, hvordan en formulering, der ligger så langt fra den originale ordlyd, kunne snige sig ind i DEA´s pressemeddelelse, og hvorfor fejlen efter flere dage ikke var blevet rettet på tænketankens website.

Kommunikationsmedarbejder i DEA Signe Krabek havde i første omgang ingen idé om, hvor sætningen kom fra, men beklagede fejlen og lovede at undersøge sagen.

»Vi har internt forsøgt at finde grunden til formuleringen i pressemeddelelsen. Og vi begriber ikke, hvordan den er opstået,« lyder tilbagemeldingen efterfølgende fra Signe Krabek, der desuden oplyser, at den fejlagtige formulering har været brugt i flere eksterne sammenhænge, hvor DEA har præsenteret rapportens konklusioner.

»Så det undrer mig egentlig, at fejlen ikke er opdaget tidligere. Og det er meget beklageligt.«

Brugerbetalingsdebatten fortsætter

Diskussionen om brugerbetaling fortsætter, men denne gang fra Folketinget. Her har Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i det fælles økonomiske udspil 'En fair løsning' præsenteret idéen om en såkaldt kandidatpant.

Det er en studieafgift, der dog kun vil blive opkrævet hos nyuddannede, der vælger at flytte fra Danmark efter endt eksamen og gøre karriere i udlandet i stedet for at betale skat til den danske stat. Både Akademikernes Centralorganisation og Danske Studerendes Fællesråd er kritiske over for kandidatpant-modellen.

Hverken S eller SF betegner kandidatpanten som brugerbetaling.

peri@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk