Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

De værste, letteste og kedeligste år i dit liv

UDDANNELSE - Udvalgte studerende fortæller solstrålehistorier om livet på Københavns Universitet for at kapre nye kunder til butikken, mens timeantallet rasler ned på flere fag. Er der en grænse for, hvor lidt undervisning et universitet kan tilbyde og samtidig opretholde kvalitet i uddannelsen og studieglæde blandt de studerende?

»De bedste, hårdeste og sjoveste år i dit liv.« Sådan lyder det glade budskab fra udvalgte, fotogene studerende, der lægger glade ansigter til Københavns Universitets (KU) aktuelle reklamekampagne, som skal lokke nye studerende til det gamle universitet.

På Det Humanistiske Fakultet ryster historiestuderende Jacob Thorek Jensen, der er formand for HUM-rådet, på hovedet af kampagnens slogans. Jacob Thorek Jensen begyndte sine studier på et tidspunkt, da KU tidligere kørte en lignende aggressiv PR-kampagne, der postulerede, at »vi er i klub med de bedste universiteter i verden«.

»Der er tale om falsk markedsføring,« mener Jacob Thorek, som ikke synes, der er meget Ivy League over hans nedskæringsramte studiehverdag på Amager. På hans institut, Saxo-Instituttet, er de i forvejen ultrakorte semestre nu blevet reduceret med yderligere 15 procent for at spare 350.000 kroner.

»KU-reklamen smører tykt på, når studieårene på KU udbasuneres som ‘de hårdeste år af dit liv’, for vi får jo næsten ingen undervisning. På samme måde med postulatet om, at det bliver ‘de sjoveste år’? Hvor sjovt er det lige at være selvstuderede?« spørger Jacob Thorek.

Semestrene svinder ind

Semestre på helt ned til otte uger på Musikvidenskab og kandidatuddannelser helt uden undervisning. Det er realiteten på Det Humanistiske Fakultet, hvor de fleste institutter har semestre på 11-12 uger, mens semesterlængden et par steder er 14 uger.

Senest har Saxo-Instituttet, der huser fagene Europæisk Etnologi; Forhistorisk og Klassisk Arkæologi; Græsk; Latin og Historie hugget to uger af semesterlængden. Fra 14 til 12 uger – et undervisningsår er nu nede på under seks måneder.

Derfor modtog dekan for Det Humanistiske Fakultet Kirsten Refsing et skyldnerbevis på halvandet semester af protesterende Saxo-studerende i december 2010. Alligevel blev forringelsen gennemført i begyndelsen af 2011.

»Nye studerende får kun undervisning fire år og et par måneder på en femårig uddannelse,« siger Jacob Thorek Jensen.

‘Minimumstimeantal’

Men dekanen kan stadig stå inde for kvaliteten af uddannelserne:

»De kandidater, vi uddanner, er rigtig dygtige. Universitetet er en højere læreanstalt – ikke en skole – de studerende har en høj grad af ansvar for egen læring,« siger Kirsten Refsing.

Vicedirektør på KU Hanne Harmsen synes dog, det er på tide, at samfundet spørger sig selv, om der ikke er en nedre grænse for, hvor lavt man kan sænke barren for et fuldtidsstudie:

»På en af mine små gule sedler til den fremtidige uddannelsesstrategi på KU har jeg skrevet: ‘minimumstimeantal?’, for det kan godt være, der er en nedre grænse.«

Korte semestre – ikke en nyhed

Det viser sig da også, at Kirsten Refsing slet ikke var klar over, at semestrene er så korte på flere af institutterne.

»Jeg er godt klar over, at vi giver for lidt undervisning i forhold til, hvad der er optimalt. Men det har altid været en diskussion om timeantal per uge – ingen har nævnt at ugerne også er blevet færre,« udtaler hun til Politiken.

Men det giver Jacob Thorek Jensen ikke meget for:

»Det er en illusion at sige, hun ikke var klar over, at der er skåret i antallet af undervisningsuger.«

Også studielederen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Ingemai Larsen, fortæller, at det bestemt ikke er nogen nyhed, at der blot undervises i 12 uger per semester:

»Vi har haft 12-ugers semestre på bacheloruddannelserne siden 2005. Havde vi midlerne til det, underviste vi gerne mere – det har vi imidlertid ikke,« siger hun.

Stor forskel på de våde og tørre fag

Et års fuldtidsstudier giver 60 ECTS-point. Det svarer ifølge Videnskabsministeriet til cirka 1.650 arbejdstimer.

Men de studerende på humaniora bruger i gennemsnit kun 30 timer om ugen på deres studier. Det giver 1.380 arbejdstimer om året, hvis de studerende holder seks ugers ferie, viser tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Helt anderledes ser det ud på de såkaldt ‘våde fag’, hvor de studerende bruger omkring en tredjedel mere tid på studiet end de humaniorastuderende. Studerende på natur- og sundhedsvidenskab bruger samme tid på selvstudier, men får dobbelt så meget undervisning som de humaniorastuderende.

Samtidig viser tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, at frafaldet på de humanistiske uddannelser på KU er markant større end frafaldet på de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelig uddannelser.

‘Vi gambler med frafaldet’

KU’s vicedirektør Hanne Harmsen er opmærksom på, at det helt klart er nogle særlige studerende – og nogle meget studievante eller studiemotiverede studerende, der kan håndtere en høj grad af selvstudium.

»Vi optager mange flere på universiteterne nu, og jeg tror, det er rigtigt, at det er sværere for de fleste at gennemføre et studie, hvis der er en meget høj grad af selvstudier.«

»Jeg vil gå ud fra, at det især er dem, vi plejer at kalde mønstrebrydere, studerende som ikke kommer ud af en familie med en akademisk tradition, der vil have lidt sværere ved at komme igennem. Uden jeg har set dokumentation for det,« tilføjer hun.

Lotte Rienecker er leder af Akademisk Skrivecenter på Det Humanistiske Fakultet og formand for Dansk Universitetspædagogisk Netværk. Hun mener ikke, at der hersker tvivl om, at de studerende på Humaniora får for lidt undervisning.

LÆS: Turboundervisning stresser studerende

»Vi tilgodeser dem, der er allermest selvstyrede, og som kan organisere studierne selv. Men hvad med dem, der har brug for mere støtte for at lære det her fag? Her gambler vi virkelig med frafaldet,« siger hun.

Ministeren går ind i sagen

Forholdene på mange humanistiske og også samfundsvidenskabelige fag har overrasket videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, som hævede taxametrene med 12 procent i 2010 svarende til omkring 5.000 kroner per studerende om året.

Hun forlanger nu i et brev til landets rektorer, at de skal dokumentere, hvad de ekstra taxameterpenge er blevet brugt til og præciserer, at de øgede taxametre skal øge undervisningens volumen.

Kirsten Refsing mener, at »ministeren fodrer hunden med sin egen hale,« da universiteterne blandt andet er pålagt et sparekrav på to procent per år.

Hun fortæller samtidig, at nogle af de ekstra taxameterpenge er omsat i ansættelse af adjunkter, lektorer og professorer og investeret i et læringscenter på fakultetet. Hun nævner dog ikke, hvor mange undervisere det drejer sig om, eller hvilke institutter, de er blevet ansat på.

Penge til undervisning forsvinder

Men på Saxo-Instituttet har man ikke set noget til de 5.000 kroner, oplyser studieleder på instituttet Anders Holm Rasmussen.

Af 47.000 kroner i taxameterpenge per studerende ender kun 18.500 kroner hos instituttet, resten spenderer rektoratet og fakultetet til blandt andet administration og drift.

Anders Holm Rasmussen siger, at hvis man fra politisk hold ønsker at styrke undervisningen, så må man dirigere pengene direkte til undervisningen.

LÆS: Mangel på kolde hjerner

»Allerede da forhøjelsen kom, vidste vi godt, at der kunne blive store problemer med at vise, hvad pengene gik til. Og det har jo også vist sig, at det modsatte blev tilfældet – at vi har skåret i undervisningen,« siger han.

Brug for nye undervisningsformer

Fremtidens udfordring bliver, hvordan universitetet kan tilrettelægge undervisningen, så de studerende ikke primært skal lære stoffet af en underviser, ifølge leder af Akademisk Skrivecenter på Det Humanistiske Fakultet og formand for Dansk Universitetspædagogisk Netværk Lotte Rienecker.

Der kommer nemlig aldrig en tid, hvor de studerende på Humaniora får 25 timers undervisning om ugen.

»Derfor skal vi have universitetspædagogiske modeller for, hvordan de studerende så lærer noget, når der ikke er meget lærerstyret undervisning tilbage. Og det er lige præcis det, vi ikke har fået oparbejdet på de klassiske universiteter. Her kan vi lære noget af projektorienterede universiteter som RUC og Aalborg Universitet,« siger Lotte Rienecker.

Undervisningsudvikling afvikles

Trods det akutte behov for pædagogisk udvikling er undervisningsudviklingen på Humaniora netop blevet beskåret fra flere sider.

Således blev to medarbejdere, som arbejdede med universitetspædagogik og undervisningsudvikling på Det Humanistiske Fakultet, fyret i januar, fortæller Lotte Rienecker, som er helt uforstående over for, at ledelsen på KU nedprioriterer dette område midt i en omstillingstid.

KU-Vicedirektør Hanne Harmsen henviser til, at formålet med rektors projekt ‘Den gode uddannelse’ blandt andet er, at ansatte og studerende kan komme med forslag til alternative undervisningsformer. Og her er afsat ti millioner kroner til at gennemføre 66 udvalgte forsøgsprojekter i løbet af 2011.

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

Seneste