De nye studerende skal hjælpes på vej

STUDIESTART - Den nye årgang af studerende kommer direkte fra gymnasiet og er yngre end nogensinde. Det stiller nye krav til universitetets studievejledning, mener både studiechef og uddannelsesforsker

af Ida Brixtofte Nielsen

Blækket er næppe tørt på studentereksamensbeviset, kollegieværelset er endnu umøbleret, og nu begynder livet som universitetsstuderende.

Årets nye studerende er yngre end nogensinde, og fra flere kanter lurer de løftede bryn.

LÆS OGSÅ: "Studiestart for anden gang"

Er de unge rustet til livet som universitetsstuderende, eller er de simpelthen så unge, at der er risiko for at de knækker nakken på de mange nye krav, der møder dem?

Motivation og usikkerhed

Claus Nielsen, der har været studiechef på Københavns Universitet siden 2009, har blandt andet til opgave at kvalitetssikre studie- og karrierevejledning, og han er optimistisk på de studerendes vegne:

»De unge er motiverede, de har lyst til at gå i gang, og så har de et relativt højt selvværd.«

De høje adgangskrav kan dog medføre en vis usikkerhed hos dem, der er sluppet igennem til ønskestudiet:

»Nyoptagne sidder nok med en sejrsfornemmelse, men det kan også give nederlag senere, hvis det viser sig, at de ikke har valgt rigtigt. Så kan skuffelsen være desto større, fordi de har kæmpet så hårdt for at komme ind. De er pludselig én blandt mange andre kløgtige studerende. En superstudent fra gymnasiet vil pludselig opleve at føle sig helt gennemsnitlig«.

Henriette Tolstrup Holme-gaard skriver ph.d. om unges uddannelsesvalg ved Institut for Naturfagenes Didaktik. Hun har fulgt 134 unge fra de gik ud af gymnasiet i 2009, og mange af dem er allerede begyndt på universitetet. De unge gør sig mange overvejelser inden de vælger studie, siger hun:

»Der har været snak om, at de unge tager hurtige valg, der matcher deres umiddelbare interesser. Det kan jeg afkræfte. De unge vil have en uddannelse, de både finder interessant og meningsfuld på længere sigt. De tænker også på livet efter uddannelsen, og så overvejer de hvilken type af studieliv, de kan få på de forskellige uddannelser.«

Færre jordomrejser

Der er faktisk fordele ved de studerendes unge alder, siger Claus Nielsen:

»De har ikke tabt så mange kompetencer mellem gymnasiet og universitet. Til gengæld ved de måske ikke, hvordan der lugter i Bangkok eller Sibirien. Men man skal også tænke på, at mange af dem, der tidligere rejste jorden rundt eller tog på højskole, gjorde det for at optjene points, så de kunne komme ind på kvote 2 - de forhold har ændret sig i dag.«

I dag belønner man unge, der starter på en videregående uddannelse senest to år efter studentereksamen ved, at de kan gange deres gennemsnit med 1,08.

Henriette Tolstrup Holmegaard fortæller, at sabbatåret helt klart er med i de unges overvejelser, men ofte fravælges helt bevidst:

»Nogle af de unge ville gerne have haft en pause, men har ikke kunnet finde et job, eller også er de bange for at pausen ender med at blive for lang.«

Uddannelsesforskeren mener, at det kan være gavnligt for de unges udsyn at arbejde et års tid inden universitetslivet begynder:

»Tager man en pause, kan man få noget med sig, man ikke havde regnet med. Man får snakket med Bente fra kantinen og Jørgen i posten, og det kan måske medvirke til en anden forståelse af det samfund, de unge lever i«.

Universitetet skal oppe sig

Den før næsten obligatoriske udlandsrejse var ofte en tænkepause, hvor studievalget formede sig hos de unge. I dag er processen speedet lidt op:

»I gymnasiet har mange ikke tid og overskud til at tage til arrangementer og besøgsdage, når der er eksamener og så meget andet, der skal plejes,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Men studerende, der kommer direkte fra gymnasiet, er ikke altid helt forberedt på universitetslivet, mener hun, da det er vanskeligt på forhånd at lure, hvad det faktisk indebærer:

»Lige nu er det et puslespil, der foregår i de studerendes hoveder,« siger hun, og hun opfordrer til, at universitetet er med til at tage ansvar for at give de unge en god studiestart ved fx at indlejre relevant studieinformation i undervisningen.

Universitetet skal have fingeren på studerendes puls. Det, der nogle gange er et fag- eller undervisningsproblem gøres ofte til et privat studenteranliggende, og det kan blive problematisk, hvis de studerende ikke får delt deres tanker og tvivl med studiestedet, siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Som studiechef har Claus Nielsen arbejdet målrettet mod at synliggøre KU med information udadtil. Den proces begynder allerede, når de nybagte studenter skal udfylde ansøgningsskemaet:

»Vi spiller en stor rolle for de potentielle ansøgere ved at vise, hvad vi laver. Det handler om at afstemme forventninger. Både hvad vi forventer af de studerende, og hvad de studerende kan forvente af os. Vi har desuden fået meget mere fokus på karrierevejledning, og der er kommet en anden stil hos studievejledningen, der i dag tager sig af mange forskellige spørgsmål,« siger han.

Ingen grund til sortsyn

Skal man tro studiechefen og uddannelsesforskeren, er der ingen grund til panderynken over de studerendes unge alder. Men universitetet skal være forberedt på at overtage de unge direkte fra mor og far, og det ændrer ved kravene til studieinformation og vejledning, hvis de nye studerende ikke skal tabes på gulvet.

Claus Nielsen påpeger, at gymnasieuddannelsen har ændret sig meget de seneste år:

»Gymnasiet er tværfagligt i dag, og ligner universitetet mere end tidligere. De nye studerende har ikke gået i samme beskyttede gymnasieverden, som tidligere. Jeg tror på en måde, de er mere gearet til universitetet, end vi var.«

Claus Nielsen var 20 år, da han begyndte sine studier på Statskundskab på KU, men synes ikke der er grund til at nævne, at han ikke var flyttet hjemmefra på det tidspunkt.

• Send
• Del