De glemte sprog tager revanche

04/08-10 kl. 10:22 Uddannelse / Hum
Pain au chocolat Billede: Photos.com KNOWHOW - Sprogstudier er en ret sikker vej til et job, hvilket kan forklare, at franskfaget - på linje med tysk - oplever fornyet interesse. Fagene kan også ruste kommende kandidater til at udtale navnene på forskellige klassiske typer bagværk korrekt.

OPVÅGNING – Netop som det så ud til, at engelsk var blevet enehersker på sprogarenaen, og de øvrige europæiske sprog lagt i graven, oplever tysk og fransk en stor tilstrømning af studerende på Københavns Universitet.

af Kristina Helena Kristensen

Antallet af unge, der gerne vil læse tysk på Københavns Universitet (KU), er steget med 30 procent sammenlignet med 2009, mens hele 60 procent flere end sidste år har søgt om optagelse på faget Fransk.

Jens Erik Mogensen, der er institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, er glædeligt overrasket over, at stigningen i antallet af ansøgere også har ramt sprogfagene, og at så mange har fået lyst til at læse tysk og fransk oven på de seneste års krise for de to sprog.

Et øget fokus gav bonus

Jens Erik Mogensen forklarer blandt andet den stigende søgning til Tysk med den opmærksomhed, der har været på faget det sidste år.

»Erhvervslivet har lagt vægt på, at tysk er meget vigtigt, og at det faldende ansøgertal til tyskfaget derfor er katastrofalt. Tidligere prorektor på KU Lykke Friis var også meget aktiv for at fremme tilgangen til tysk. Og vi holdt en stor tysk-konference i oktober måned 2009 her på KU,« siger han.

Til gengæld er det sværere at komme med en entydig forklaring på den markante stigning i antallet af ansøgere til Fransk.

»Der har ikke været det samme fokus på fransk, og derfor er det endnu mere overraskende, at ansøgertallet til Fransk er steget. Men det er måske en besindelse på, at det er vigtigt at kunne de store europæiske fremmedsprog i dag – også andre end engelsk,« siger Jens Erik Mogensen, og fortsætter:

»Måske er der også tendens til, at man i krisetider tænker lidt over sine egne rødder og vender blikket tilbage i tiden. Der har vores tyske nabo selvfølgelig haft en stor indflydelse, men også fransk har spillet en utrolig stor rolle for dansk kulturhistorie.«

Derudover peger Jens Erik Mogensen på, at sprogfagene har en ret lav arbejdsløshed. »Tysk og fransk fører til en række velkendte og rimeligt sikre jobfunktioner, for eksempel som gymnasielærer eller i oversætterbranchen,« siger han.

Nu gælder det om at holde fast

Der er tradition for et stort frafald på sprogfagene, og derfor er Jens Erik Mogensen midt i glædesrusen også opmærksom på, at det nu gælder om at holde på de nye studerende.

»Vi skal gå i dialog med dem og finde ud af, hvad de forventer af et universitetsstudium i sprog i dag. Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad er det for nogle mennesker, og hvorfor de er startet på studiet. Og så skal vi fortsætte arbejdet med at skabe et godt studiemiljø og tydeliggøre, hvad en uddannelse i sprog kan bruges til, også ved siden af de mere gængse muligheder,« siger han.

Portugisisk hitter også

De unges generelle lyst til at læse på universitetet smitter af på alle sprogfagene i år, og det lille sprogfag Portugisisk byder uden tvivl på den største overraskelse.

Faget har tiltrukket 40 ansøgere til de kun tre pladser, måske godt hjulpet på vej af en vis fremadstormende og fodboldglad nation.

»Brasilien er ved at være en lille stormagt, og hovedsproget i landet er portugisisk, så det kan godt være begrundelsen for den kolossale stigning i antallet af ansøgere,« siger Jens Erik Mogensen, som lægger op til, at den pludselige interesse for Portugisisk fremover kan betyde omstruktureringer af det lille fag på landsplan.

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk