Dansk forsker i selskab med de store drenge

PLANTEFORSKNING - Tidligere KU professor Henrik Scheller har sammen med verdenseliten inden for bioenergi startet et nyt forskningscenter i Californien med massiv støtte fra USA’s regering. Det ambitiøse mål er at finde fremtidens flydende brændstof

af Mette Hjermind McCall

»Du skal lige se de her.«

Henrik Scheller åbner et skab og fremviser ivrigt nogle små planter med hullede blade.

»Først blev vi rigtig glade, fordi det lykkedes os at gøre dem mere modstandsdygtige over for svampeangreb. Desværre blev planterne så bare i højere grad spist af insekter,« forklarer han.

Planterne er arabidopsis eller på dansk, gåsemad. Den lille gevækst er »planteforskernes hvide mus,« fordi den vokser hurtigt og har cirka samme genetiske opbygning som anden cellulosebaseret biomasse.

Gåsemaden repræsenterer samtidig et dilemma for en forsker, som forsøger at udvikle planter til biobrændsel: De skal være nemme at omdanne til brændstof, men samtidig være stærke nok til ikke at blive nedbrudt ude i naturen først.

Tiltrækker talenterne

Heldigvis er der masser af manpower, entusiasme og råt talent til at møde udfordringerne på Joint BioEnergy Institute (JBEI), hvor den danske professor er i gang med at vise rundt.

Centeret har været hans arbejdsplads, siden Henrik Scheller i 2008 blev håndplukket fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet (KU) til at hjælpe med at igangsætte det amerikanske energiministeriums store satsning på biobrændstoffer.

Bevillingen lyder på 750 millioner kroner over de næste fem år til udvikling af flydende brændstoffer baseret på biomasse. Hvilket har gjort JBEI i stand til at tiltrække de bedste.

»I Danmark er man som forsker glad, hvis man en enkelt gang i sin karriere får forskningsresultater publiceret i tidsskrifter som Nature. Nogle af mine kolleger her publicerer deri to til tre gange om året. Det giver stimulerende samarbejder,« smiler han

Dansk-californisk win-win

Men helt glemt er de danske kolleger ikke. I sommer var Henrik Scheller vært, da JBEI’s laboratorier fik besøg af forskere fra danske universiteter. De var på en dansk-californisk workshop i syntesebiologi med JBEI og Innovation Center Denmark som nogle af hovedarrangørerne.

Syntesebiologi er en ny fremspirende forskningsdisciplin i krydsfeltet mellem kemi, biofysik og molekylærbiologi. Danskerne var imponerede over JBEI’s ressourcer, for eksempel instrumentparken, som kan foretage robotstyret screening af enzymer.

»Det giver os en forståelse af, hvordan cellevæggen er sammensat, og derfor også hvordan den effektivt kan nedbrydes. Styrken i det danske forskningsmiljø er en detaljeret biologisk forståelse af nøgleprocesserne i den sammenhæng,« siger Henrik Scheller, som ikke tøver med at kalde samarbejdet en win-win situation.

Og der er nok at gå i gang med. En plante som gåsemad har måske 2.000 enzymer involveret i at danne og nedbryde cellevægge.

»Selv om vi har de bedste ressourcer til rådighed, er det stadig et langt sejt træk. Vi er nødt til at afklare enzymernes funktion, før vi kan lave bedre bioenergi,« siger professoren.

Efterhånden som man har kortlagt egenskaberne, kan forskerne forsøge at tage dem, som laver noget fordelagtigt, og sætte sammen på nye måder.

GMO-spøgelser og tortillas

Mens denne type genmodificering ofte vækker stor debat i Europa, er det ikke tilfældet i USA, hvor 80 procent af al majs er GMO.

»Der er flere restriktioner i Danmark for eksempel om, hvordan man behandler frø, men selvfølgelig tager vi ikke planterne ud af laboratoriet. Planterne er i øvrigt også meget gode til at regulere sig selv. Vi kan ikke bare sætte syv ekstra gener ind og så få en plante syv gange så stor,« forklarer Henrik Scheller, som dybest set ikke ser den store forskel på forædling og genmanipulation.

»Her tilfører vi et fremmed gen med kunstig teknik, men slutresultatet er det samme«.

I USA er man heller ikke så optaget af, hvorvidt det er bedre at brænde biomassen og lave elektricitet af den, som nu diskuteres heftigt i Danmark. Landet har ikke samme infrastruktur med mindre kraftvarmeværker som herhjemme, og desuden mener Obama-regeringen, at selvom elbiler måske nok er fremtiden, så vil der stadig være et stort behov for CO2-reducerende, flydende brændstoffer til lastbiler og fly.

Derimod er hele food vs. fuel problemstillingen ofte et spørgsmål Henrik Scheller bliver mødt med. ”Tortillakrisen” hvor mexicanerne pludselig ikke havde råd til at købe majspandekagerne, fordi majsen nu i stedet bliver puttet i benzintanken, er frisk i manges hukommelse.

»Men den diskussion er ikke baseret på det faktum, at 95 procent af landbrugsarealet i USA bruges til at dyrke dyrefoder. Man kan derfor sagtens argumentere for, at det kun ville være godt, hvis det bliver sværere at dyrke dyrefoder, og kød derved bliver dyrere«, siger han og mener, det vil give en dobbelt gevinst.

»Det er sundere at spise mindre kød, og vi ville slippe af med nogle af de køer, der udsender methan til atmosfæren,« siger han og skynder sig at tilføje, at JBEI nu fokuserer mere på, at bioenergi-planterne skal kunne vokse på marginaljorde og være modstandsdygtige over for varme, kulde og tørke, så deres enzymsystemer til fotosyntese ikke tager skade.

Play hard, work hard

Det er et specifikt forskningsområde, som den danske professor er ved at søge penge til at forske videre i. For selvom JBEI har et sundt budget, forventes de ledende forskere stadig at søge eksterne midler. Så ærmerne er konstant smøget op.

»Det er nok lidt »play hard, work hard-devisen« vi arbejder under her. Ferie er der ikke ret meget af. Til gengæld er hele bugtområdet omkring San Francisco jo fantastisk. Man kan sejle, vandre, stå på ski, bestige bjerge eller tage på vinsmagning uden at skulle køre langt,« fortæller han.

På spørgsmålet, om hvad han savner fra de hjemligere himmelstrøg, lyder svaret prompte med et glimt i øjet.

»De lyse sommernætter og frisk stenbiderrogn. Det er nok det eneste«.

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Del