Selvom det halter med antallet af skriftlige computer-eksaminer på Københavns Universitet (KU), er der visse steder fremskridt at spore. Blandt andet i KU's lokaler på Peter Bangs Vej hvor en lang række studerende i disse dage gennemfører skriftlige eksaminer ved hjælp af en af de 300 computere opstillet netop til dette formål.
Bygningerne på Peter Bangs Vej danner nemlig rammen for det såkaldte ITX-projekt hvor Det Juridiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og dele af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet sammen har valgt at skrotte pen og gennemslagspapir og i stedet gå over til en 100 procent elektronisk eksamensform.
Universitetsavisen mødte nogle af de studerende efter en veloverstået computer-eksamen. Ingen af dem er i tvivl om at den elektroniske eksamensform er vejen frem.
»Det er fantastisk at få lov til at skrive på computer,« fortæller studerende på Folkesundhedsvidenskab, Sandra Pedersen, efter at have overstået en eksamen i faget miljøfaktorer og helbred.
»Man er dybt imponeret over teknikken. Alt fungerede perfekt, og der var altid en tekniker til stede hvis noget skulle gå galt.«
Studieveninden Camilla Sortsø kan ikke være mere enig. Hun undrer sig ligeledes over at man først nu er gået i gang med computer-eksaminer på KU.
»Det er på tide at vi må bruge computere. At skrive i hånden er et oldnordisk system. Sidste år da vi skrev i hånden, fik jeg krampe, og man brugte et kvarter blot på at skrive navn, dato, nummer og så videre på alle siderne. Jeg føler at min opgave bliver meget bedre når jeg skriver på computer,« lyder det fra Camilla Sortsø.
Bente Ravnborg der fungerer som daglig leder for driften på Peter Bangs Vej, melder ligeledes om studerende der er meget glade for de elektroniske eksaminer. Og til de IT-skeptiske kan hun fortælle at man endnu ikke har haft nævneværdige tekniske vanskeligheder.
»Dem der har bygget vores netværk, har været meget dygtige, og det er blevet gennemtestet. Vi har ikke haft nogle crash, og vi tager backup hvert femte minut. Der har været studerende som har været nødt til at skrive i hånden, men det problem er rettet,« forklarer Bente Ravnborg
Selvom der på nuværende tidspunkt ikke fra andre fakulteter er nogen konkrete planer om at gå over til elektroniske eksaminer, er de studerende vi talte med ikke i tvivl om at håndskrevne eksaminer hører fortiden til.
»Det er en måde at arbejde på man ellers ikke bruger. Før jeg kom på KU, havde jeg ikke skrevet eksaminer i hånden før. Det var lidt mærkeligt,« siger Sandra Pedersen, før hun sammen med de andre studerende forsvinder ud i sommeren.
Håndskrevne eksaminer på KU
N.B. Alle fakulterer med elektroniske skriftlige eksaminer tilbyder de studerende som ønsker det, at skrive i hånden
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk