Bred søgning til humanistiske uddannelser

OPTAG 2010 - Det Humanistiske Fakultet har fået 31,1 procent flere ansøgninger i år end sidste år, og der er bred interesse for de humanistiske uddannelser. En sådan fremgang vækker ikke bare jubel og skulderklap inden for egne fakultetsmure, men giver også overskud til at glæde sig over andres fremgang

af Peter Riddersborg

Det er typisk humanister at vise interesse for andre kulturer under fjerne himmelstrøg og langt fra egne, betryggende andedamme. Og det er lige netop, hvad prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet giver udtryk for, da Universitetsavisen kontakter hende for at få en kommentar til de netop offentliggjorte ansøgertal.

»Jeg glæder mig faktisk på Naturvidenskabs vegne. Det er jo en markant stigning, der er kommet på 45,6 procent, og det er jo en glædelig udvikling, for der har i så mange år været problemer med at få studerende til at interessere sig for naturvidenskab,« siger Hanne Løngreen.

En sådan interesse for det fremmede og anderledes kræver utvivlsomt et særligt overskud, hvilket prodekanen da også har god grund til at have.

Bred interesse for de humanistiske fag

Det Humanistiske Fakultet ligger nemlig næstøverst på topscorelisten over fakulteter på Københavns Universitet med størst fremgang. 31,1 procent flere ansøgninger er det blevet til – fra 6267 ansøgere i 2009 til 8216 i 2010.

Se ansøgertallene på Humaniora her

»Det, vi kan være rigtig glade for, er, at det ikke er alle ansøgere, der er søgt ind på vores fem – syv populære studier,« bemærker prodekanen. »Der er en bred interesse for alle uddannelser, og det er rigtig godt«, uddyber Hanne Løngreen.

En af højdespringerne på Det Humanistiske Fakulteter er Kommunikation og IT, som har mere end fordoblet sit ansøgertal fra 146 til 309 ansøgere. Det skyldes, at det relativt nye fag har et godt ry, mener prodekanen.

»Og så er kommunikation og IT jo også utrolig centralt i det moderne samfund,« uddyber hun.

Studenterne vil tilbage til gymnasiet

Blandt de store humanistiske mastodonter med stor ansøgerfremgang ligger Film- og medievidenskab samt Dansk, der er steget med henholdsvis 30,3 og 39,3 procent fra sidste år.

Sidstnævnte er populært på grund af de mange studieretninger inden for faget, mener Hanne Løngreen, og fordi de nyklækkede studenter måske aner en mulighed for at vende tilbage gymnasiet.

»Der kan måske være en tendens til, at flere af unge ser gymnasieskolen som en mulig kommende arbejdsplads. Der kommer jo et generationsskifte i løbet af de kommende år, som gør, at her vil være et arbejdsmarked. Og dansk skal alle gymnasier jo undervise i.«

Krisen giver flere studerende

I den anden ende af skalaen ligger Bulgarsk, der i år har fået tre ansøgere, hvor af kun en enkelt har studiet som første-prioritet. I tilfælde med meget få ansøgere vil fakultetet gå ind og foreslå et andet studie, forklarer prodekanen.

»Når der er så få, der søger, tager vi kontakt til ansøgerne og gør opmærksom på, at der er mulighed for at vælge noget andet. Et studie, hvor man er eneste studerende, er ikke et optimalt studie, og bulgarsk er jo en del af balkanstudier, så derfor vil man blive tilbudt at læse det.«

Den store generelle fremgang på Det Humanistiske Fakultet, forklarer prodekanen med store ungdomsårgange, færre sabbatår og konsekvenserne af den økonomiske krise. Hun fastslår dog samtidig, at man ikke kan generalisere over alle ansøgerne.

»Det er jo enormt svært at vide, hvad der driver de unge mennesker i deres valg, men selvfølgelig afspejler stigningen også den økonomiske situation, vores land er i, som gør, at flere søger mod uddannelsesstederne.«

peri@adm.ku.dk

• Send
• Del