Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Bliv klogere på hvad fremdriftsreformen betyder for KU

INTERVIEW - Siden 1. juli har fremdriftsreformen været en kendsgerning. Men hvad betyder den konkret for studerende på KU? Vi har spurgt en af de ansvarlige, KU's vicedirektør for uddannelse.

Det er nu obligatorisk for studerende at tilmelde sig 60 nye ECTS-point per studieår.

Det er ikke længere tilladt at afmelde eksamener.

Og KU skal have en ny meritpraksis – af Studenterrådet døbt ’tvangsmerit’. Den betyder, at studieskiftere har pligt til at søge merit for beståede kurser fra tidligere uafsluttede uddannelser. I dag bestemmer de selv, om de vil søge merit.

Sådan er de overordnede linjer fra politikerne. Men herfra har det været op til det enkelte universitet at regne ud, hvordan de studerende kan gelejdes hurtigere igennem. På KU har opgaven ligget hos et tolvmandsudvalg af studenter- og ledelsesrepræsentanter og hos vicedirektør for uddannelse Anni Søborg, som her går i detaljer med reformens konsekvenser på KU.

Studerende skal uploade liste over beståede fag

Hvordan vil KU håndtere den nye regel om startmerit? Vil studieskiftere skulle søge merit for så meget som muligt, eller vil der blive taget hensyn til den enkelte studerendes ønsker og studieplaner?

»Bekendtgørelsen bestemmer, at studerende skal søge merit for alle fag, de har gennemført på samme niveau. Vi fortolker det sådan, at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse skal uploade dokumentation for alle tidligere beståede kurser. Herfra er det op til Studienævnene at behandle meritansøgningerne. Hvis man for eksempel starter på en uddannelse, hvor der er tilvalg eller sidefag, vil vi ikke tvinge studerende til at fylde disse med merit fra tidligere beståede kurser. Men er der tale om enkeltstående valgfag kan de studerende blive tvunget til at meritere.«

Alle udenlandske fag skal forhåndsmeriteres

Fremdriftsreformen skal sikre studerende ’bedre meritmuligheder’ ved udlandsophold. Hvad indebærer det?

»Tidligere var det sådan, at man skulle søge om forhåndsgodkendelse, inden man tog til udlandet for at studere. Efter studieopholdet kunne man så selv vælge, hvilke kurser man faktisk søgte merit for, afhængig af om kursusudbuddet blev ændret, og man var nødt til at følge et andet kursus end planlagt, eller om man bestod kurset. Det kan man ikke længere. Nu skal du indmeritere alt, du får forhåndsgodkendt. Hvis kursusudbuddet ændres undervejs, skal du ansøge om forhåndsgodkendelse på ny.«

Hvad så hvis man dumper et fag?

»Hvis man for eksempel dumper et fag i Korea, så bliver man jo ikke sendt tilbage til Korea for at gå til reeksamen. I stedet skal man tage et andet fag i Danmark, som kan erstatte det dumpede fag fra udlandet.«

ECTS fra sommerkurser kan bruges om vinteren

Et politisk fremdriftsinitiativ, der skal gøre det nemmere for studerende at komme hurtigt igennem, er kravet om, at universiteterne skal øge udbuddet af sommerkurser. Kommer det til at ske på KU?

»Sommerkurser var i forvejen et af KU’s 2016-projekter, som der er afsat en pulje på 80 millioner kroner til. KU har faktisk rigtig mange sommerkurser allerede, og jeg tror, at uddannelsesministerens mål er, at der totalt set på alle de danske universiteter skal være et større udbud.«

»Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke også kan blive bedre. Vi har lige besluttet, at ECTS-point fra sommerkurser både kan tælle i forårs- og efterårssemestret. Det betyder, at et sommerkursus kan bruges aktivt til at den studerende kan skabe luft i et semester eller læse forud. Men altså, vi asfalterer, mens vi kører – der er stadig mange ting, der er på forsøgsbasis.«

Usikkerhed om orlovsbegrænsninger og vinteroptag

I efteråret foreslog KU’s ledelse at indføre begrænset orlov og aktivitetskrav på 45 beståede ECTS-point årligt, men forslaget blev taget af bordet efter protest fra de studerende. I foråret skrev Lykke Friis så i en mail til de studerende, at KU tidligst kan ændre regler om orlov og studieaktivitet i 2015. Skal de studerende regne med, at forslagene om begrænset orlov og øgede aktivitetskrav vil blive genrejst?

»Det var tolvmandsudvalget (KU-chefer og -studerende, der har tygget på implementeringen af reformen, red.), der indgik aftalen om, at reglerne om orlov og studieaktivitet tidligst kan ændres i efteråret 2015. Og det bliver kun relevant, hvis gennemførelsestiden ikke er nedbragt til den tid. Det er ikke sikkert, at de samme forslag vil blive taget op igen – verden ændrer sig jo, og det kan godt være, at der er andre tiltag, der ville være mere relevante til den tid.«

Vil KU indføre øget vinteroptag? Og på hvilke uddannelser?

»Det ved vi ikke endnu. Det er op til fakulteterne at beslutte, og indtil videre har vi ikke hørt noget fra dem.«

Mobilitetsvinduer

Tolvmandsudvalget foreslår at indføre 30 ECTS mobilitetsvinduer – sammenhængende blokke af valgfag – på alle studier. Er det et forslag, der bliver implementeret?

»Tolvmandsudvalget har udstyret studienævnene med et såkaldt studieordningskit, hvor det blandt andet indgår, at der skal indføres mobilitetsvinduer. Idéen er, at det skal blive nemmere at rejse ud. Vi vil gerne fastholde det stigende udrejsetal, som vi har set gennem de sidste par år på KU. Når nu de studerende presses på fremdrift, kan udlandsophold hurtigt blive noget af det, man vælger fra.«

Administrationen presset

Hvad er de største administrative udfordringer, der følger med reformen? Hvad gør KU for at ruste det administrative personale til udfordringen?

»Reformen presser det administrative personale meget. Der er kommet nogle bekendtgørelser, som skulle implementeres rigtig hurtigt. Startmerit er for eksempel noget helt nyt og kræver helt nye arbejdsgange. Der vil desuden være en overgangsordning, hvor det administrative personale skal administrere forskellige regler for nye og allerede indskrevne studerende. Det gælder kravet om tilmelding til 60 ECTS pr. studieår, der først træder i kraft for nuværende studerende i juli 2015. Der er arbejdet intensivt i arbejdsgrupper på tværs af universitetet for at klarlægge en fælles praksis for nye sagsgange og procedurer.«

Anni Søborg er vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet og står i spidsen for Uddannelsesservice. Hendes opgaver består blandt andet i at hjælpe fakulteterne med at implementere den nye SU- og studiefremdriftsreform.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste