Bachelorer får også job

Eftersom mange af os har job, som kun har en ganske lille smule at gøre med det, vi foretog os på universitetet, kan man godt stille spørgsmålet: Hvorfor er dimittender fra danske universiteter først færdiguddannede efter mindst fem års studier? Ikke mindst fordi der findes en internationalt gangbar bachelorgrad, som kan erhverves på tre.

Måske overuddanner vi store dele af arbejdsstyrken i et snobberi for universitetstitler og spilder samfundets penge?

Tjek af en hel bachelorårgang

Tænketanken DEA vil gerne tage en debat om bachelorgradens værdi, og har derfor udført en undersøgelse af, hvad der blev af de bachelorer, som forlod universitetet, uden at færdiggøre de forventede to sidste års studier.

Undersøgelsen tager afsæt i alle studerende (knap 7.000), der fik en bachelorgrad i 2000, og fokuserer på, hvordan det er gået dem 10 år senere. På det tidspunkt har en femtedel af gruppen fortsat ikke nogen højere akademisk uddannelse end BA’en – især er det mange studerende fra de humanistiske fag, der har droppet studielivet uden at få sig en kandidatgrad eller ph.d.

Analysen viser, at bachelorerne indgår i arbejdsstyrken og har omtrent samme ledighedsniveau, som de studerende, der fortsatte og blev kandidater. Det kan med andre ord godt lade sig gøre at finde et arbejde, selv om man kun har en bachelorgrad i bæltet.

Flere ufaglærte job til bachelorer

Til gengæld har bachelorerne generelt ikke lige så fancy job som kandidaterne. Syv procent af de humanistiske bachelorer udfører detailsalg, service- og omsorgsarbejde; det gælder kun to procent af humanioras kandidater. Og mere slående: hele 23 procent af de naturvidenskabeligt uddannede bachelorer har et ufaglært job, mod kun fem procent af kandidaterne.

Det sidste tal ligner et klart økonomisk argument (en djøf’er tjener cirka 20 millioner i sit arbejdsliv, en pædagogmedhjælper cirka 12) for at tage to års kandidatuddannelse med i pakken, når man nu alligevel har gennemført tre års universitetsstudier.

DEAs undersøgelse viser på den anden side også, at 28 procent af de humanistiske bachelorer udfører det, der i undersøgelsen betegnes som ’arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for gældende område’. (For de humanistiske kandidater fra samme studenterårgang er det 62 procent, der er landet i denne type akademikerstilling). Også 42 procent af de naturvidenskabelige bachelorer har scoret et job i den videnstunge kategori.

Der findes gode bachelorjob

For DEA er tallet for bachelorer i videnstunge job undersøgelsens vigtige opdagelse, fordi det i rapportens formulering »kunne indikere, at der findes en del akademisk arbejde, hvor en kandidatuddannelse tilsyneladende ikke er tvingende nødvendig for at bestride et job med højt kompetenceindhold.«

Det interessante spørgsmål er selvfølgelig, om mange andre andre bachelorer kunne få bedre og mere vellønnede job, end de bestrider i dag.

chz@adm.ku.dk