Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Annas kamp mod administrationen

BUREAUKRATI – Et ophold i Canada blev præget af usikkerhed og stress for biokemistuderende Anna Lind Hansen, som ikke kunne få klar besked om, hvorvidt hendes fag ville blive godkendt af Københavns Universitet. Hun undrer sig over, at universitetet har så svært ved at overholde egne deadlines.

I efteråret 2012 forlod Anna Lind Hansen i et semester Københavns Universitet (KU) til fordel for det anerkendte McGill University i Canada. Her så hun frem til både at studere biokemi og fransk, men administrative forhindringer meldte sig hurtigt og gjorde opholdet til en prøvelse.

»Mit udvekslingsophold viste sig at blive en lang kamp mod KU’s administration, hvilket tog en del af glæden fra mig. Hvis man tager sit studie seriøst, er den enorme usikkerhed, man bliver udsat for, både hård og noget, der forhindrer en i at nyde den fantastiske oplevelse, man står midt i,« fortæller Anna.

Den største udfordring ved at tage et semester til udlandet blev således ikke at skulle omstille sig til et nyt akademisk system, men at holde medarbejdere på KU i ørerne og overbevise dem om at gøre deres arbejde, som Anna siger.

»Forhåndsgodkendelse og meritansøgning er en standardprocedure, som hjælper en til at gøre noget, KU opfordrer til. Hvorfor skal man kæmpe mod administrationen og ikke med den?«

Levegrundlag i farezonen

Annas problemer begyndte allerede, inden hun tog af sted. På sin første ansøgning om forhåndsgodkendelse af fag var hun fejlagtigt blevet registreret som idrætsstuderende. Og også på administrationens andet forsøg var faget forkert og de ansøgte kurser pludselig benævnt med X’er.

LÆS OGSÅ: Det sejler på Science.

Sådan et papir kan man ikke bruge til meget, når man skal indsende dokumentation til SU-styrelsen for at kunne beholde understøttelsen i udlandet. Men da Anna ringede til det ansvarlige kontor på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science), fik hun at vide, at hendes sag ikke havde højeste prioritet, selv om hun forklarede, at hun skulle bruge forhåndsgodkendelsen hurtigt, da hun ellers var bange for at miste sin SU. Svaret lød, at hun så var nødt til at bruge den oprindelige, fejlbehæftede version.

»Det brød jeg mig ikke særligt meget om at gøre, fordi jeg helst ville have, det skulle være ordentligt, når nu det var min eneste indtjeningskilde, det handlede om. Men jeg gjorde, som de sagde, og det lykkedes heldigvis,« siger Anna.

Må tigge om forhåndsgodkendelser

Da hun ankom til universitetet i Canada, fandt hun imidlertid ud af, at der var et nyt kursus, hun gerne ville følge. Da det var et sprogfag, vidste hun ikke, om det kunne blive godkendt, og derfor var KU’s melding afgørende for, om hun skulle bruge energi på at lære fransk ved siden af de andre, allerede godkendte kurser. Hun sendte sin ansøgning den 2. august og fik svar den 18. oktober, efter hun var stået op klokken fire om natten for at kunne ringe inden for den danske administrations åbningstid. Hendes e-mails havde de ikke svaret på i København.

»At de har opbygget et system, hvor man kun kan få en forhåndsgodkendelse, hvis man ringer og tigger eller skælder ud, er simpelthen ikke holdbart, når man er på den anden side af jorden,« siger hun.

Inden det lykkedes Anna at komme igennem til KU, havde hun valgt at tage chancen og bruge tid på franskkurset. Imens frygtede hun, at hun ikke ville kunne få ECTS-point for det, og at hun dermed ville blive forsinket på sin bachelor.

I løbet af de første måneder fandt hun ud af, at studerende fra DTU og det gamle Life, som i efteråret 2012 var blevet en del af Science, kunne nøjes med at tage fire fag, mens Anna måtte kæmpe for at følge med i fem for at blive anerkendt som fuldtidsstuderende. I oktober fik hun dog at vide, at fire kurser nu også var tilstrækkeligt for biokemistuderende, men da havde hun allerede brugt så meget tid og så mange kræfter på fagene, at hun ikke længere var interesseret i at droppe et.

Den bureaukratiske labyrint

Når Anna i dag ser tilbage på efteråret, undrer det hende, at det skulle være så besværligt at få lov at læse i udlandet, og at hun undervejs måtte bruge så meget energi på at bekymre sig om fagligt irrelevante ting. Særligt problematisk finder hun de lange behandlingstider.

»Jeg har endnu ikke hørt om nogen, som fik deres forhåndsgodkendelser tilbage inden for de fire uger, som universitetet selv har meldt ud, det tager. Det er ekstremt dobbeltmoralsk af KU at forvente, at de studerende strengt skal overholde deadlines, når de blæser højt og helligt på deres egne.«

Samtidig synes hun, at administrationens hjemmesider er uoverskuelige: »Bare det at finde den rigtige ansøgningsblanket og derefter den rigtige e-mailadresse er tidskrævende og usikkert,« siger hun.

Da Anna kom hjem og skulle søge merit, fik hun således et autosvar om, at den adresse, hun ifølge forhåndsgodkendelserne skulle skrive til, ikke eksisterede. Uden henvisning til en ny kontaktperson.

Og da hun tidligere var blevet »irettesat« af medarbejderne, fordi hun i mangel på vejledning og svar havde sendt en mail til alle de personer, der undervejs havde behandlet hendes sag, turde hun kun at sende sin meritansøgning til en enkelt adresse uden at vide, om den ville finde vej gennem systemet.

Frustrerende og stressende møde

Anna har nu fået meritoverført alle fem fag, hun tog på McGill University. Det klarede Science inden for fire uger. Nogle af hendes medstuderende har imidlertid fået fire tilsvarende fag godkendt som fuldtidsstudium.

I denne uge er Anna ved at tage sine afsluttende eksaminer og bliver inden for kort tid bachelor i biokemi. Hun vandt første slag med administrationen og kom igennem sin grunduddannelse. Men det kunne have været nemmere – og bør være det for fremtidige studerende, mener hun.

»Den lange behandlingstid på rent formelle ting har kæmpe konsekvenser for de studerende og betyder, at man kan blive forsinket på sit studie på trods af, at man består alle eksaminer, følger de råd, man får af kvalificeret personale, og ansøger inden for alle frister,« siger Anna og fortsætter:

»Alt i alt har mine oplevelser med administrationen været frustrerende og stressende. Deres beslutninger og hastighed er afgørende for, om jeg mister min SU eller kommer bagud på mit studie, og derfor er det meget hårdt at være tvunget til at skulle blive ved med at være opsøgende, irriterende og pågående blot for at få et stykke papir uden fejl.«

therese.hjorth@adm.ku.dk

Seneste