Billede: ACE Denmark
Jette Frederiksen vil gøre det enklere at få akkrediteret en uddannelse.
Indtil nu har det været lige så populært på universiteterne at skulle have akkrediteret en uddannelse som at få rodbehandlet en visdomstand.
I fremtiden kan en tur til ACE Danmark, Akkrediteringsinstitutionen, dog blive mere i stil med et rutinetjek hos tandlægen for de fleste.
»Det er rigtigt, når universiteterne har klaget over, at der er blevet krævet rigtig meget dokumentation. Der er behov for at få præciseret kravene, så de bliver mere fokuserede, logiske og sammenhængende. Vi har en fælles interesse med universiteterne i, at de kun skal levere relevant dokumentation, så vi i fremtiden kan blive stadig mere fokuserede og målrettede på, hvad der er kvaliteten ved en uddannelse,« siger Jette Frederiksen, direktør for ACE Danmark.
Hun tilføjer, at en væsentlig årsag til, at dokumentationsbyrden bliver stor for nogle uddannelser, er, at de ganske enkelt ikke har deres kvalitetssikringssystem på plads.
»Vi ser uddannelser, der ikke følger op på helt basale forhold. For disse uddannelser bliver det naturligvis en større byrde at tilvejebringe dokumentationen, når vi kommer og skal akkreditere uddannelsen,« siger hun.
Akkrediteringsinstitutionen blev oprettet i 2007, men man har først nu samlet tilstrækkeligt med erfaringer til at kunne anbefale politikerne at præcisere reglerne i bekendtgørelsen.
Jette Frederiksen kan dog ikke afsløre endnu, hvilke af de ti akkrediteringskriterier og deres mange underpunkter, som ACE Danmark vil foreslå ændret. Hun understreger, at det aldrig må blive en skinproces at godkende en uddannelse, da akkrediteringen skal være et kvalitetsstempel, som de studerende kan regne med.
Dorthe Stadsgaard, specialkonsulent i ACE Danmark, har været med fra den spæde begyndelse.
Hun mener, at en medvirkende årsag til, at akkrediteringsprocessen bliver opfattet som ressourcekrævende og langsommelig på universiteterne er, at det hele har været nyt for alle parter.
Det er et krav, at fagene skal udarbejde en dokumentationsrapport på 40 sider, men derudover kan de vedlægge så mange bilag, som de har lyst til, og det har mange benyttet sig af.
»Vi har set eksempler på op til 600 siders bilag, og det har ikke altid været lige relevant det hele. Universiteterne har gået med livrem og seler, fordi de har været usikre, men begge parter er efterhånden blevet mere skarpe på, hvilke oplysninger vi skal bruge,« siger hun.
Dorthe Stadsgaard tilføjer, at særligt de små uddannelser har haft problemer med dokumentationsbyrden. Man har derfor nu givet de små beslægtede uddannelser mulighed for at trække på samme dokumentation under nogle af kriterierne.
For at lette processen bliver det også fra den 28. september muligt at aflevere dokumentationsrapporter og tilhørende bilag elektronisk. Før skulle det hele indleveres på papir i fem eksemplarer.
clba@adm.ku.dk
Akkrediteringskriterier
1: Behov for uddannelsen
2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
3: Uddannelsen er forskningsbaseret
4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
5: Kvaliteten og styrken af det bagved-
liggende forskningsmiljø.
6: Uddannelsesstruktur
7: Undervisningens tilrettelæggelse og
undervisernes kvalifikationer
9: Uddannelsens faglige profil
10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk