Akkreditering skal være mindre pinefuld

ACE Danmark vil gøre det enklere for en uddannelse at få det blå stempel. Direktøren, Jette Frederiksen, erkender, at der hidtil er blevet krævet rigtig meget dokumentation

af Claus Baggersgaard

Indtil nu har det været lige så populært på universiteterne at skulle have akkrediteret en uddannelse som at få rodbehandlet en visdomstand.

I fremtiden kan en tur til ACE Danmark, Akkrediteringsinstitutionen, dog blive mere i stil med et rutinetjek hos tandlægen for de fleste.

»Det er rigtigt, når universiteterne har klaget over, at der er blevet krævet rigtig meget dokumentation. Der er behov for at få præciseret kravene, så de bliver mere fokuserede, logiske og sammenhængende. Vi har en fælles interesse med universiteterne i, at de kun skal levere relevant dokumentation, så vi i fremtiden kan blive stadig mere fokuserede og målrettede på, hvad der er kvaliteten ved en uddannelse,« siger Jette Frederiksen, direktør for ACE Danmark.

Hun tilføjer, at en væsentlig årsag til, at dokumentationsbyrden bliver stor for nogle uddannelser, er, at de ganske enkelt ikke har deres kvalitetssikringssystem på plads.

»Vi ser uddannelser, der ikke følger op på helt basale forhold. For disse uddannelser bliver det naturligvis en større byrde at tilvejebringe dokumentationen, når vi kommer og skal akkreditere uddannelsen,« siger hun.
Akkrediteringsinstitutionen blev oprettet i 2007, men man har først nu samlet tilstrækkeligt med erfaringer til at kunne anbefale politikerne at præcisere reglerne i bekendtgørelsen.

Jette Frederiksen kan dog ikke afsløre endnu, hvilke af de ti akkrediteringskriterier og deres mange underpunkter, som ACE Danmark vil foreslå ændret. Hun understreger, at det aldrig må blive en skinproces at godkende en uddannelse, da akkrediteringen skal være et kvalitetsstempel, som de studerende kan regne med.

Slut med papirbunker

Dorthe Stadsgaard, specialkonsulent i ACE Danmark, har været med fra den spæde begyndelse.
Hun mener, at en medvirkende årsag til, at akkrediteringsprocessen bliver opfattet som ressourcekrævende og langsommelig på universiteterne er, at det hele har været nyt for alle parter.

Det er et krav, at fagene skal udarbejde en dokumentationsrapport på 40 sider, men derudover kan de vedlægge så mange bilag, som de har lyst til, og det har mange benyttet sig af.

»Vi har set eksempler på op til 600 siders bilag, og det har ikke altid været lige relevant det hele. Universiteterne har gået med livrem og seler, fordi de har været usikre, men begge parter er efterhånden blevet mere skarpe på, hvilke oplysninger vi skal bruge,« siger hun.

Dorthe Stadsgaard tilføjer, at særligt de små uddannelser har haft problemer med dokumentationsbyrden. Man har derfor nu givet de små beslægtede uddannelser mulighed for at trække på samme dokumentation under nogle af kriterierne.

For at lette processen bliver det også fra den 28. september muligt at aflevere dokumentationsrapporter og tilhørende bilag elektronisk. Før skulle det hele indleveres på papir i fem eksemplarer.
clba@adm.ku.dk

• Send
• Del