Absurd fremdriftskrav: Tag orlov og forlæng din uddannelse

Fremdriftsreformen har til hensigt at få studerende hurtigere igennem studierne, men for Cathrine Stenberg havde reformen nær ført til et halvt års studietidsforlængelse.

Fra sommeren 2015 mangler Cathrine Stenberg 85 ECTS-point af sin kandidat i Sociologi. Hun havde planlagt at tage på udveksling på National University of Singapore i foråret 2016. Opholdet i Singapore ville sikre hende 30 ECTS-point, og når hun kom hjem derfra, ville hun skrive sit speciale, som også fylder 30 ECTS-point. De sidste 25 ECTS-point ville hun tage i efteråret 2015, inden hun tog til Singapore.

Planen synes simpel. Men med fremdriftsreformen har den udviklet sig til en kabale, der har meget svært ved at gå op.

Læs mere:

Ét skridt frem og 10 tilbage

»Studievejlederen var tydeligvis lige så vred over situationen som mig, men efter flere opkald til hendes chef fandt vi ud af, at min plan ikke ville kunne lade sig gøre. Jeg ville heller ikke kunne søge dispensation. Det ironiske er, at hendes råd til mig var at tage et halvt års orlov nu i efteråret 2015,« fortæller Cathrine Stenberg.

Planlagt udveksling var ved at gå i vasken

Skal man på oversøisk udveksling, skal man søge et helt år forinden. Cathrine Stenberg havde derfor for længst søgt – og fået – en indstilling fra Københavns Universitet, og hun regnede med, at udvekslingsaftalen var på plads.

»Ved et tilfælde fortalte en veninde mig, at jeg måske skulle få godkendelse på, at jeg ville nøjes med 25 points i efteråret. Jeg havde ikke tænkt, det var nødvendigt, da det jo er Københavns Universitet, der har indstillet mig til en plads på udvekslingen og derfor er bekendt med min plan og kan se, at der ikke er andre måder, pointene kan fordeles på. Specialet skal jo komme til sidst, og min udveksling må ikke være studieforlængende,« siger Cathrine Stenberg.

For en sikkerheds skyld slog hun et smut forbi studievejledningen, og her fik hun besked på, at hun godt kunne glemme sin plan om at følge 25 ECTS-point i efteråret.

»Jeg ville blive tvangstilmeldt et tilfældigt 5-points fag i efteråret 2015, da jeg ellers ikke ville leve op til kravet om 30-points tilmelding hvert semester.«

Læs mere:

Studerende måtte vælge uddannelse i blinde

Det betød, at Cathrine Stenberg stod til at miste sin plads på universitetet i Singapore. For at undgå, at et udvekslingsophold bliver studietidsforlængende, er det nemlig et krav, at man følger 30 ECTS per semester, når man læser i udlandet.

Valgte Cathrine Stenberg derimod at tage orlov i efteråret 2015, ville hun kunne tage på udveksling for 30 ECTS-point som planlagt og derpå tage 25 ECTS-point efterfulgt af specialet det kommende år, uden at blive klandret for ikke at leve op til fremdriftsreformens fuldtidsstudiekrav.

»Som resultat af fremdriftsreformens rigiditet skulle jeg forlænge min uddannelse med et halvt år.«

»Jeg føler mig tvunget til at snyde systemet«

Cathrine Stenberg fandt selv på en anden løsning. Hun endte med at framelde sig et fag på 5 ECTS-point, som hun allerede var i gang med, for på den måde at ’spare sammen’ til at mangle 30 ECTS-point til efteråret.

»Det var et godt fag, og jeg ville gerne have taget eksamen med. I sidste ende koster det også universitetet penge, at jeg har optaget en plads på et kursus, som jeg nu ender med at droppe,« siger hun.

Læs mere:

Enhedlisten: Vi skal kræve svar om fremdriftsreformen i valgkampen

Hun er frustreret over situationen og mener, at fremdriftsreformen ligefrem virker mod hensigten:

»Jeg føler mig tvunget til at snyde systemet ved at tage ekstra orlov, som jeg ikke har behov for, eller ved at droppe et kursus halvvejs, bare for at få det til at passe med den samlebåndstænkning, der foregår lige nu. Det burde være lige gyldigt for universitetet, om jeg tager mine 85 ECTS-points på den ene eller den anden måde, så længe jeg gør det på tre semestre.«

sofie.hansen@adm.ku.dk