7 spørgsmål til ny fremdriftsplan fra KU

Uniavisen har modtaget flere spørgsmål fra læserne, efter vi i sidste uge fortalte om den nye aftale om fremdriftsregler på KU.

Reglerne er nu i høring og skal godkendes endeligt af ledelsen den 1. juni. De forventes at gælde allerede fra efterårssemesteret og inkluderer en skrotning af tvangstilmeldingen til eksamen, en erstatning af kravet om tilmelding til 60 ECTS-point om året med et krav om at skulle bestå 45 ECTS-point, en begrænset mulighed for eftertilmelding – og så fjerner de muligheden for at tage ubegrundet orlov på kandidaten.

Men hvad betyder regelændringerne for tilmeldingen til efterårets kurser? Og vil man stadig kunne nå at tage ubegrundet orlov, hvis man begynder på kandidaten 1. september 2016?

Vi har stillet læsernes spørgsmål videre til KU’s kommunikationsafdeling, som henviser KUnet. Her har alle uddannelsessider har fået tilføjet punktet Studiefremdriftsreform i menuen til venstre (se billedet i toppen af artiklen), og her finder du blandt andet en FAQ om reglerne, som løbende vil blive opdateret.

Herunder forsøger vi – efter bedste evne – at svare på de mere overordnede af læsernes spørgsmål. KU tager forbehold for ændringer, fordi planen ikke er endelig godkendt endnu, så det gør vi også. Er du i tvivl, anbefaler vi, at du tjekker med Studievejledningen for at være helt sikker på, hvordan ændringerne kommer til at påvirke dig. Ligesom du bør holde et vågent øje med studiefremdriftsreform-siden på KUnet.dk, hvor de endelige planer kommer til at stå, efter ledelsen har godkendt dem 1. juni.

1. Skal jeg stadig tilmelde mig til 30 ECTS-point i efterårssemestret?

Ja!

Godt nok forventes ændringerne i studieaktivitetskravet at komme til at gælde fra efterårssemestret – men tilmeldingen foregår allerede nu med deadline 1. juni. Derfor skal du tilmelde dig 30 ECTS-point. Men ser du samlet på hele studieåret 2016/2017, skal du sandsynligvis kun bestå 45 ECTS-point for at leve op til det nye aktivitetskrav.

2. Hvordan kommer eftertilmeldingen til at fungere?

KU indfører kun en begrænset mulighed for eftermelding.

Du melder dig til efterårssemesterets kurser inden 1. juni, og i august – før undervisningen starter – vil du ifølge forslaget få mulighed for at afmelde kurser, du ikke vil have, og tilmelde dig andre kurser, hvor der stadig er plads. De præcise datoer for, hvornår eftertilmeldingsvinduet lukker, er ikke fundet endnu.

Du får altså ikke muligheden for at møde op i starten af september og tage en uges undervisning, tænke »oh my God, det her kan jeg ikke bruge til en fis« og så skifte fag. Til gengæld foreslår 12-mandsudvalget (som står bag regelændringerne), at fakulteterne opretter ‘kursusbazarer’ umiddelbart inden kursustilmeldingen, hvor studerende kan »møde underviserne og evt. tidligere studerende og få et bedre indtryk af kurset, end de kan læse sig til gennem en kursusbeskrivelse.«

3. Jeg begynder på kandidaten til september 2016. Vil jeg stadig kunne tage en ubegrundet orlov i løbet af min kandidat?

Som forslaget står nu: Næppe.

Orlovsændringerne træder ganske vist først i kraft 1. februar 2017, men det betyder ifølge KU, at »hvis du starter på din kandidatuddannelse 1. september 2016 eller senere, forventes det ikke, at du kan holde orlov på din kandidatuddannelse.«

4. Jeg er allerede indskrevet på kandidaten. Gælder orlovsændringerne også for mig, eller kan jeg stadig tage ubegrundet orlov?

Ja, du vil sandsynligvis stadig kunne holde ubegrundet orlov.

KU skriver på sin studiefremdriftside: »Hvis du er startet på kandidatuddannelsen før 1. september 2016 forventes det, at du som en overgangsordning vil have mulighed for orlov uden begrundelse i et semester/to blokke på den resterende del af kandidatuddannelsen. Hvis du allerede har fået tildelt orlov et år frem fra 1. september 2016, kan du regne med at kunne holde den orlov.«

5. Hvad hvis jeg bliver gravid på kandidaten? Kan jeg så ikke få orlov?

Jo, det kan du. Ifølge forslaget vil muligheden for at tage orlov ikke forsvinde, hvis »der er tale om orlov på grund af barsel, adoption, værnepligt, FN-tjeneste, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.«

6. Hvor lang tid må jeg bruge på mit speciale?

KU holder – i modsætning til for eksempel Aarhus Universitet – fast i, at du skal have et halvt år til at skrive dit speciale.

7. Hvor langt må jeg komme bagefter?

Du må maksimalt komme ét år bagud på bacheloren og ét år på kandidaten. Maksimallængde for en kandidatuddannelse (en cand.smøl. om du vil) er altså syv år. Går det langsommere end det, kan du ryge ud.

Ændringen vil påvirke dig forskelligt, alt efter hvor du er indskrevet. KU skriver: »Hvis du allerede er indskrevet som studerende på SUND, HUM, SCIENCE og JUR forventes det, at du fortsat vil skulle gennemføre uddannelsen inden for den fastsatte maksimale studietid, der fremgår af din nuværende studieordning. […] Hvis du er studerende på SAMF og TEO, og derfor ikke tidligere skulle gennemføre din uddannelse indenfor en maksimal studietid, forventes det, at der fra september 2016 indføres maksimale studietider på din uddannelse med en overgangsordning i forhold til de nye fælles maksimale studietider, jf. ovenfor«.

Igen: De endelige planer vil ifølge KU blive lagt ud på KUnet, efter fremdriftsaftalen er godkendt af ledelsen 1. juni. Så følg med på Studiefremdrift-siden. Vi vil også opdatere denne artikel, når reglerne er vedtaget endeligt.

dennis.christiansen@adm.ku.dk