Hendes indre Georg Georgløs skabte dna-støvsugeren: Nu hædres hun for sin formidling af den

Som guide og underviser i Knuthenborg Safaripark fik Kristine Bohmann for første gang øjnene op for, at hun med sin formidling kunne åbne andres øjne for dyrenes verden. Dengang var hun biologistuderende på Københavns Universitet.

I dag er hun lektor i miljø-dna ved Globe Institute på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Og fokus på den gode formidling har holdt ved Kristine Bohmann hele vejen igennem. Det blev hun 18. april hædret for som vinder af Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2024.

»Det var noget så lavpraktisk som en mail i min indbakke, hvor der stod, jeg havde vundet. Og kender du det, hvor man læser en mail og godt ved, hvad der står, men alligevel ikke helt tror på det?« siger Kristine Bohmann til Uniavisen om øjeblikket, da hun fandt ud af, hun havde vundet prisen.

»Men det er fandme vildt, især når man kigger på de tidligere modtagere, som er en meget fornem række af meget, meget dygtige forskningsformidlere, som jeg helt forsigtigt træder ind i rækken af,« siger hun videre.

Dna-støvsugeren kan hjælpe verdens dyr

Det er særligt opfindelsen og formidlingen af en såkaldt dna-støvsuger, som Kristine Bohmann er blevet landskendt for. En simpel anordning bestående af en computerblæser og en filterholder, som er lagt ned i en plastikkasse. Opfindelsen hænges op på træer, og der sættes strøm til, og herefter kan maskinen suge og indfange dyre-dna, som kan hjælpe forskerne med at kortlægge biodiversiteten.

Det er jo stadig ret nyt, at vi har fundet ud af, at der hvirvler dyre-dna rundt i luften

Kristine Bohmann

»Vi står jo midt i en biodiversitetskrise, og en af de helt store udfordringer er at finde ud af, hvor hvilke arter findes henne. For uden det kan vi ikke finde ud af, hvor vi skal passe på hvad,« forklarer Kristine Bohmann.

Dna-støvsugeren kan samtidig også måle tilbagegang i truede arter eller fremkomsten af nye, invasive arter, og dermed er håbet, at maskinen kan bidrage med vigtig viden i arbejdet med at beskytte dyr over hele kloden.

I forvejen bruger man blandt andet videokameraer og mikrofoner til at identificere dyr og dermed kortlægge biodiversiteten rundt omkring på kloden, og dna-støvsugeren kan blive en effektiv medspiller, som muligvis lettere og mere nøjagtigt kan gøre arbejdet.

»Det er jo stadig ret nyt, at vi har fundet ud af, at der hvirvler dyre-dna rundt i luften. Men vi har vist, at dna-støvsugeren virker ude i ZOO, hvor vi kan kortlægge alle dyrene, og i en dansk skov gik det også rigtig godt. Men nu skal vi arbejde videre med det og blive klogere på, hvordan vi kan udvikle metoden,« siger Kristine Bohmann.

Derfor skal forskerne nu blive klogere på dna-støvsugeren og optimere den, så kortlægningen kan blive endnu mere præcis.

»Når vi med dna-støvsugeren detekterer en ræv i en dansk skov, så ved vi ikke, om den ræv har været der for ti minutter siden eller for ti år siden. Eller om den har været en meter inden for støvsugeren eller 100 kilometer væk. Og det er rimelig vigtigt at finde ud af, før vi for alvor kan bruge det til noget,« siger Kristine Bohmann.

En indre Georg Georgløs

Arbejdet som forsker passer Kristine Bohmann, fordi hun får mulighed for at kombinere ny viden med sin begejstring for formidling.

»Det her med at tage folk med ind i forskningsprocessen og se, at de bliver nysgerrige, overraskede, entusiastiske og klogere, giver mig enormt meget. Jeg synes, det er sjovt at være sådan lidt som Georg Georgløs, og så er det jo fantastisk, når jeg møder nogen, der gider at være det med mig,« siger Kristine Bohmann.

Jeg forsøger at dele min glæde ved formidling med andre

Kristine Bohmann

For hende er det vigtigt, at forskningen kommer ud og gøres tilgængelig for flere målgrupper, så den i højere grad kan være med til at løse forskellige samfundsudfordringer.

Samtidig arbejder Kristine Bohmann også aktivt med at lære andre forskere at blive bedre til at formidle deres forskning.

»Jeg laver kurser i formidling for forskere her på Globe Institute og sørger for, at folk i min gruppe også kan få lov til at prøve kræfter med forskellige formidlingsformer. Så jeg forsøger at dele min glæde ved formidling med andre, så de også kan komme ud med deres forskning til relevante målgrupper og på relevante platforme,« siger Kristine Bohmann.