Ny aftale betyder, at KU skal reducere optaget med 789 pladser årligt: »Selvfølgelig er vi ærgerlige«

Der skal fremover uddannes færre akademikere i Danmark end i dag, og Københavns Universitet er et af de universiteter, der skal skære kraftigst i studieoptaget fra 2025.

Det står klart, efter SVM-regeringen sammen med partierne bag universitetsreformen (Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance og Konservative) 19. april blev enige om en forligsaftale, der fastlægger den såkaldte sektordimensionering i perioden 2025-2029.

I alt skal landets otte universiteter reducere det årlige bacheloroptag i perioden med 10,2 procent. Men de forskellige universiteter rammes forskelligt.

Københavns Universitet skal hvert år optage 11,7 procent færre studerende sammenlignet med universitetets gennemsnitlige optag. På KU svarer det til 789 studiepladser årligt.

Den største reduktion skal ske på RUC, som årligt skal reducere optaget med 14,1 procent, mens Danmarks Tekniske Universitet oplever det mindste indhug i bacheloroptaget med en reduktion på 6,5 procent.

Ærgerlig prorektor

Uniavisen har talt med prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Kristian C. Lauta, som med egne ord er »ærgerlig« over den politiske aftale, der betyder, at KU skal reducere i optaget med 11,7 procent fra 2025.

»Det ligger nogenlunde på det niveau, vi havde forventet. Men selvfølgelig er vi ærgerlige over, at der er en masse dygtige unge mennesker, som vi ikke kan tilbyde en uddannelse. Samtidig er der en masse arbejdsgivere, der står og kalder på uddannede fra Københavns Universitet, men det er en politisk prioritering, og nu må vi prøve at få det bedst mulige ud af det,« siger han til Uniavisen.

Prorektoren slår dog fast, at det ikke er forventningen, at det vil gå markant ud over KU’s økonomi.

Landets største arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri (DI), forholder sig stærkt kritisk over for den nye aftale.

»Vores frygt er desværre blevet til virkelighed. Der skæres rigtig mange pladser på universiteternes bacheloruddannelser, og det er ikke erhvervslivets behov, der tages udgangspunkt i. Det er et kæmpe problem,« lyder det fra administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, i en pressemeddelelse.

Intet overblik over, hvilke studier der rammes

Hvor den politiske aftale bestemmer reduktionen i bacheloroptaget på de forskellige universiteter, fastlægger den ikke, hvordan dimensioneringen skal foregå. Det er op til de enkelte universiteter.

Ifølge Kristian C. Lauta er det dog for tidligt at sige noget om, hvordan de forskellige studier på KU rammes.

»Vi vil gerne have en drøftelse først i ledelsen, og derefter også bredere på Københavns Universitet om, hvad det er for nogle uddannelser, vi skal udbyde i fremtiden. Og så vil vi bringe det så klogt som muligt ind i den drøftelse,« siger han.

Så du kan ikke sige noget om hvilke fakulteter, der bliver hårdest ramt af dimensioneringen eller måske vil gå helt fri?

»Nej,« lyder svaret.

Professions- og erhvervsuddannelser skal opprioriteres

På baggrund af den politiske aftale vil ledelsen på Københavns Universitet i den kommende tid drøfte udmøntningen af den kommende dimensionering, og ifølge Kristian C. Lauta kan man først om et par måneder sige noget mere præcist om, hvordan det vil ramme.

»Når man regulerer i vores optag i den størrelsesorden, dette trods alt er, kan det have ret langsigtet betydning for vores uddannelseslandskab. Derfor skal vi give os tid til at tænke os om og overveje, hvad vi tror, fremtiden kalder på af universitetsuddannede,« siger Kristian C. Lauta.

Dimensioneringen af de akademiske uddannelser sker, fordi man politisk ønsker, at flere unge i stedet tager en professions- eller erhvervsuddannelse – særligt inden for velfærdsområdet.

Kristian C. Lauta tvivler dog på, at man helt kan indfri det ønske ved at reducere optaget til universiteterne.

»Jeg kan godt forstå, at universitetsuddannelserne indgår i et bredere samfund, og dermed også i et fordelingsspørgsmål, der handler om, hvad vi skal uddanne til. Men ligesom andre stiller jeg mig også skeptisk over, om kausaliteten er helt, som den politiske logik tilsiger,« siger han.

En analyse fra fagforeningen DM fra marts 2024 peger netop på, at en dimensionering på universiteterne ikke vil have den ønskede effekt.

»Der er ikke noget i de seneste 10 års søgemønstre og optag, der indikerer, at sektordimensioneringen i reformen af universitetsuddannelserne vil øge søgningen til de velfærdsrettede professionsuddannelser,« lyder det i en af analysens hovedkonklusioner.