Voldsom stigning i reeksamener på alle KUs fakulteter

Fremdriftsreformens krav om tvangstilmelding til de to første eksamensforsøg har længe været mistænkt for at skabe en overflod af reeksamener. Det Humanistiske Fakultet meldte allerede i april om en stigning på 270 procent i reeksamenerne.

Københavns Universitet har nu opgjort antallet af tilmeldinger til eksamener på samtlige af universitetets fakulteter ved vintereksamen 2014-15 (målt for førsteårsstuderende med studiestart i september), og fremdriftsreformen har sat tydelige spor.

Opgørelsen viser, at antallet af reeksamener er steget næsten 100 procent fra vinteren 2013-14 til vinteren 2014-15. I 2013-14 blev der afholdt 1153 reeksamener – året efter er tallet 2699.

Og det bekymrer både ledelsen og de studerende på KU.

»Der er jo to mulige forklaringer på eksplosionen. Enten dumper vi mere, fordi der ikke er plads til at skrue ned for blusset i perioder. Det giver dårligere kandidater i sidste ende. Eller også gør vi krumspring for at fordele arbejdsbelastningen og eksamenspresset. Det er logik for den enkelte, men dyrt for os alle sammen,« siger formand for Studenterrådet Alexander Thorvaldsen.

Stigninger på alle fakulteter

Stigningerne i reeksamenerne kan findes på alle KU’s fakulteter og strækker sig fra en stigning på 35 procent på SUND til 282 procent på HUM.

Tilmeldte reeksamener pr. fakultet i perioden vinter 2011-12 til vinter 2014-15 (antal)
Tallene er trukket 1. maj 2015. Kilde: København Universitet.

KU har stadig ikke overblik over, hvor stor en økonomisk belastning de mange reeksamener er, men institutledere fra Humaniora har tidligere vurderet, at omkostningerne kan løbe op i millionklassen.

»Vi forsøger at finde ud af, hvor meget de udeblevne studerende koster os, men det er svært, fordi forskellige eksamensformer har forskellige omkostninger. Men en mundtlig eksamen, hvor der sidder en eksaminator og en censor og venter på studerende, der udebliver, koster rigtig mange penge,« siger vicedirektør for uddannelse på KU Anni Søborg.

Der er ikke fulgt en pose penge med reformens krav om automatisk tilmelding, så midlerne til at dække udgifterne skal universiteterne selv finde, og det er de rigtig kede af hos Studenterrådet, for det går i sidste ende ud over kvaliteten af undervisningen.

»Det er helt tydeligt, at reformen har en masse omkostninger, som politikerne bag ikke har taget med i beregningen. Det er jo så midler og forskertid, som kunne være gået til mere undervisning og feedback, så vi kunne blive dygtigere,« siger Alexander Thorvaldsen.

Over tre gange så mange dumpede reeksamener

Der er stadig lige mange, der består eksamen i første forsøg – i gennemsnit 85 procent af alle tilmeldte, men antallet af dumpede reeksamener er steget. 40,9 procent svarende til 472 reeksamener er ikke bestået i vinteren 2013-14, hvor de studerende stadig selv skulle tilmelde sig. Ved vintereksamen 2014-15 lå dumpeprocenten på 65,4. Det svarer til, at 1765 af 2699 reeksamener ikke er bestået.

Der skal dog tages forbehold at tage for det tal – blandt de 1765 ikke beståede reeksamener gemmer sig inaktive studerende, som ikke har udmeldt sig forud for eksamen og derfor bliver automatisk tilmeldt – også til reeksamen.

KU kan derfor ikke sige, hvor mange aktive studerende, der er blandt de ikke beståede reeksamener, men de, der er, har blot ét eksamensforsøg tilbage. Og dumpes den eksamen, ryger de ud af universitetet. Derfor vil KU også se nærmere på det tal.

»Det er noget af det, vi er nødt til at dykke længere ned i, for hvis man forudsætter, at det er aktive studerende, så er det bekymrende, at studerende allerede efter første semester skubber det tredje forsøg foran sig og kun har ét forsøg tilbage,« siger Anni Søborg.

30 ECTS hvert semester

Det tredje og sidste eksamensforsøg kan den studerende selv vælge, hvornår han vil gøre brug af, men med fremdriftsreformens krav om 30 ECTS per semester, frygter Anni Søborg, at studerende vil skubbe reeksamener foran sig i flere år.

»Hvis studerende automatisk bliver tilmeldt en eksamen og dumper, selv om de aktivt forsøger at bestå, kan det være fagligt problematisk, at man simpelthen ikke har tid til at læse op på det igen – og der er jo en årsag til, at man har dumpet,« siger hun og fortsætter:

»Når skal tage 30 ECTS hvert semester, så er det rigtig svært at nå. Og så skubber man måske det tredje forsøg foran sig, indtil man ikke kan skubbe længere.«

Tvangstilmelding eller ej

Da minister Sofie Carsten Nielsen var indkaldt i åbent samråd i Uddannelses- og forskningsudvalget den 28. april, blev der stillet spørgsmål til de mange reeksamener. Dengang svarede ministeren:

»Kravet om obligatorisk tilmelding til fag og prøver får først virkning for alle studerende fra det kommende studieår, altså studieåret 2015-16. Og derfor er det altså efter min mening for tidligt at sige noget om effekterne af den del af reformen, da det er meget få studerende, det indtil videre berører i den store sammenhæng.«

Mange andre politikere har dog advokeret for, at reformen får et eftersyn tidligere, og i begyndelsen af ugen meldte Venstre ud, at de vil trække tvangstilmeldingen ud af reformen. Venstre vil dog ikke trække selve reformen eller kravet om at forkorte studiegennemførselstiden tilbage, ligesom de ikke vil ændre økonomien bag reformen.

lene.munk-petersen@adm.ku.dk