Venstrefløjen kritiserer lederlønninger

LEDELSESGAGER - Universiteterne sender et dårligt signal ved at lønne sine ledere så klækkeligt, mens de samtidig beder om politikerne om flere penge, mener Enhedslisten og SF. De fleste Folketingspartier vil dog ikke blande sig i universiteternes lønforhold

af Sune Engel Rasmussen

Rektor på Københavns Universitet tjener mere end Danmarks statsminister. Det gør direktøren også, og generelt indkasserer ledere på de danske universiteter lønninger, der svarer til direktører i det private erhvervsliv.

En af grundene til eksplosionen i lederlønningerne på de danske universiteter er sammensætningen af bestyrelserne, der i høj grad består af netop ledere fra erhvervslivet.

Der er således tale om, at ledere bevilger hinanden høje lønninger efter nogle parametre, der indtil for få år siden var fremmede for de offentlige uddannelsesinstitutioner.

Sådan lyder forklaringen fra Enhedslisten og SF.

Ledere forgylder hinanden

»Lønningerne hænger sammen med den nye ledelsesform, hvor det er en bestyrelse af folk, der selv er ledere, som bestemmer. Lederne forgylder hinanden. Det er en uendelig spiral,« mener videnskabsordfører Per Clausen fra Enhedslisten.

En lignende forklaring lyder fra Hanne Agersnap (SF), som mener, at man burde skæve til det offentlige lønniveau frem for niveauet i erhvervslivet.

Faktisk er universiteternes lønniveau decideret uansvarligt, mener man i Enhedslisten. I en tid med økonomisk krise bør de offentlige institutioner gå forrest og udvise mådehold i lønningsudgifterne, siger Per Clausen.

»Det er komplet vanvittigt at legitimere så store lønninger til offentlige topchefer udelukkende med henvisning til, at man har store lønstigninger i det private. Jeg har svært ved at se, hvordan man skal overbevise almindelige universitetsansatte om, at de ikke også skal kræve store lønstigninger.«

EL: Dårligt signal

Med ledelsens lønniveau er det tilmed svært for universiteterne at argumentere offensivt for, at de mangler penge, mener Per Clausen. Og den holdning deler man i SF.

»I det samlede budget er lederlønningerne nok kun basseører, men rent symbolsk betyder det noget. Og hvis offentligheden viser sig at reagere stærkt på de offentlige lønninger, kan universiteterne komme til at stå med en dårlig sag, når de vil bede om flere penge,« mener Hanne Agersnap.

Forskningsordførerne fra Socialdemokratiet og De Radikale deler ikke kritikken fra deres oppositionskolleger.

SF: Arbejdet bærer lønnen

Hverken Kirsten Brosbøl (S) eller Marianne Jelved (R) vil blande sig i de interne lønforhold på universiteterne, men Jelved minder dog om, at universiteterne er i konkurrence, både med hinanden og med erhvervslivet, om at tiltrække kompetent arbejdskraft.

Men det argument køber SF's Hanne Agersnap ikke.

»Jeg tror ikke, at det er lønnen, der holder ledere i det offentlige fra at søge væk til det private erhvervsliv. Det er blot en hypotese, og man har jo endnu ikke oplevet, at det har været svært at rekruttere ledere til universiteterne,« siger hun.

K: Arbejdsbyrde skal belønnes

Hos De Konservative mener man imidlertid ikke, at der er noget anfægteligt ved de rundhåndede lønninger til universitetslederne.

»Jeg har ikke meget forstand på en rektors arbejdsbyrde, men jeg mener godt, at man kan sammenligne jobbet med en direktør i det private, som skal være til rådighed dag og nat. Alt andet lige så konkurrerer det offentlige med det private, så der skal være sammenlignelige forhold,« mener forskningsordfører Jørgen Lundsgaard (K).

Han mener ikke, at lønniveauet gør hverken fra eller til, når universiteterne hævder, at de mangler penge. For universiteterne står i forvejen med en dårlig sag.

»Jeg har arbejdet i universitetsverdenen i mange år, og jeg har aldrig hørt andet, end at universiteterne mangler penge. Men man skal huske på, at både omsætningen og indtægten på universiteterne over de senere år er noget nær fordoblet.«

LA: Uni skal tænke sig om før fyringer

Heller ikke hos Liberal Alliance vil man blande sig i, hvordan rektorer aflønnes.

»Universiteterne er blevet meget store, og vi har ikke noget problem i, at det afspejler sig i lederlønningerne,« siger forskningsordfører Villum Christensen (LA).

»Det problematiske er, at vi har så mange administrative led, som sluger store dele af lønningsbudgettet. Der er for meget bureaukratisk fedt som med fordel kunne reduceres.«

Partiet har desuden tillid til, at universitetsbestyrelserne er opmærksomme på den symbolske værdi i høje ledergager, siger Villum Christensen

»Man skal da tænke sig godt om, hvis man som bestyrelse giver rektor en lønning på to millioner og samtidig går ud og fyrer ansatte. Men det er jeg sikker på, at bestyrelsen har tænkt over.«

ser@adm.ku.dk

• Send
• Del