Et godt uddannelsesforløb afhænger af undervisere, der har tid og overskud til at vejlede de studerende. Det kan være vanskeligt i en travl forskerhverdag, hvor underviserne kun bevilges få timer til undervisning og kontakt med studerende.
På mange samfundsvidenskabelige studier har man som studerende relativt få timer om ugen – især på kandidatdelen. Derfor kan mange føle sig overladt til sig selv, og risikoen stiger for at studerende, fra ikke så uddannelsesvante hjem, dropper ud.
AE-rådets publikation ”Den sociale arv tynger Danmark”, der udkom i oktober i år, dokumenterer, at social arv fortsat spiller en alt for stor rolle i uddannelsessystemet, citat:
»Blandt unge med ufaglærte forældre er 18 procent i gang med eller har fået en videregående uddannelse som 25-årig. Blandt unge med forældre med en lang videregående uddannelse er det 77 procent, der er i gang med eller har fået en videregående uddannelse. Den sociale baggrund er dermed helt afgørende for, om barnet får en videregående uddannelse.«
Derfor er det afgørende, at den kontakt de studerende har med undervisere ikke afhænger af, hvilken underviser man tilfældigvis har fået, og hvor meget ekstra interessetid han eller hun er villig til at bruge på vejledning, som risikerer at blive en sur pligt.
Der er behov for et løft, som kan give mulighed for mere feedback på opgaver, vejledning og generel underviserkontakt. Og det vil jeg som Frit Forums spidskandidat på CSS arbejde benhårdt for, hvis du stemmer på mig.
Dette indlæg har nogle rigtig fine pointer, men skal desværre bindes op på nogle ideologiske argumenter om social arv. Jeg forstår ikke hvorfor det at kæmpe for mere vejledning og flere undervisningstimer handler om social arv og ikke undervisningens kvalitet! Jo det kan da måske modvirke til at få flere igennem studiet, men andre studier har vist, at en af de største grunde til at studerende med en social baggrund fra de lavere socialklasser falder fra studierne er økonomiske årsager. De har med andre ord brug for mere SU. Den kamp vinder man hverken i studienævn eller akademisk råd. Samtidig ligger en stor del af årsagen til den nævnte statistik allerede før optaget på universitetet. Og det hjælper jo altså ikke folk, der ikke bliver optaget på universitetet, at der kommer flere undervisningstimer på Statskundskab. Kampen skal tages politisk ikke studenterpolitisk.
Flere undervisningstimer og mere vejledning er dog helt essentielt for undervisningens kvalitet. Det kræver en helstøbt indsats på alle led på universitetet og det kræver at de studerende står sammen. Det er derfor vi i Aktive Statskundskabere i en målrettet lokal indsats nu har været med til at sørge for, at ingen på statskundskab fremover skal have mindre end 6 timers undervisning på sin kandidatuddannelse. Samtidig kæmper Studenterrådets centrale organisation for, at vi generelt skal have flere midler til undervisning på hele Københavns Universitet.
Der er altså god ræson i at stå sammen som studerende om at artikulere krav, hvis vi gerne vil høres. En opgave Studenterrådet i disse år faktisk løfter fremragende. Der er mindre ræson i ikke at lave studenterpolitik et helt år, og så stikke hovedet op til valget og sige det, som andre allerede har lagt mange kræfter i at kæmpe for, men så stadig defienre sig selv som modstandere af det projekt.
Billede: pressefoto
Uniavisen.dk bringer gerne indlæg fra kandidater til styrelsesvalg 24-28. november.
Send dit indlæg + foto til redaktionen på chz@adm.ku.dk og uni-avis@adm.ku.dk.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk