Vejledning – ikke en sur pligt

Dette indlæg har nogle rigtig fine pointer, men skal desværre bindes op på nogle ideologiske argumenter om social arv. Jeg forstår ikke hvorfor det at kæmpe for mere vejledning og flere undervisningstimer handler om social arv og ikke undervisningens kvalitet! Jo det kan da måske modvirke til at få flere igennem studiet, men andre studier har vist, at en af de største grunde til at studerende med en social baggrund fra de lavere socialklasser falder fra studierne er økonomiske årsager. De har med andre ord brug for mere SU. Den kamp vinder man hverken i studienævn eller akademisk råd. Samtidig ligger en stor del af årsagen til den nævnte statistik allerede før optaget på universitetet. Og det hjælper jo altså ikke folk, der ikke bliver optaget på universitetet, at der kommer flere undervisningstimer på Statskundskab. Kampen skal tages politisk ikke studenterpolitisk.

Flere undervisningstimer og mere vejledning er dog helt essentielt for undervisningens kvalitet. Det kræver en helstøbt indsats på alle led på universitetet og det kræver at de studerende står sammen. Det er derfor vi i Aktive Statskundskabere i en målrettet lokal indsats nu har været med til at sørge for, at ingen på statskundskab fremover skal have mindre end 6 timers undervisning på sin kandidatuddannelse. Samtidig kæmper Studenterrådets centrale organisation for, at vi generelt skal have flere midler til undervisning på hele Københavns Universitet.

Der er altså god ræson i at stå sammen som studerende om at artikulere krav, hvis vi gerne vil høres. En opgave Studenterrådet i disse år faktisk løfter fremragende. Der er mindre ræson i ikke at lave studenterpolitik et helt år, og så stikke hovedet op til valget og sige det, som andre allerede har lagt mange kræfter i at kæmpe for, men så stadig defienre sig selv som modstandere af det projekt.