Vågn op af jer dvale

Hum-rådet havde inviteret studerende fra alle fakulteter til stormøde om de kommende besparelser. Resultatet blev en halvtam debat om protestformen

af Simon James Pettitt

Sig mig, skal vi kun diskutere økonomi i dag? Jeg troede det var et protestmøde. Vi når ikke noget ved blot at snakke om penge, det er på tide vi gør noget.«

En ældre kvinde i farverigt tøj har rejst sig op bag i salen og stirrer trodsigt på Henrik Friis, studenterrepræsentanten i rektors Økonomi- og Bygningsudvalg.

Han har den sidste times tid forklaret de fremmødte om Københavns Universitets komplicerede økonomiske situation.
Vi er inviteret til stormøde af Hum-rådet.

Målet er finde ud af hvordan de studerende i fællesskab kan reagere på de kommende besparelser. Ifølge Henrik Friis er det endnu ikke til at sige hvor meget og hvor der vil blive sparet fordi det endelige budget endnu ikke er færdigt.

»Universitetet er blevet beskåret med tre procent hvert år de sidste mange år, og det ligger fast at det også sker i år,« afslutter Henrik Friis.

Men hvordan skal de studerende reagere? En studerende præsenterer sig som tidligere formand for Hum-rådet i Århus.

»Vi var også udsat for besparelser, men fravalgte protester og demonstrationer, og gik i stedet ind i forhandlinger med universitetet på deres vilkår. Det gav absolut intet resultat. Skal der ske noget, må vi handle.«

Den forsamlede flok klapper ivrigt, om end det klinger lidt hult i den halvtomme sal. Selv om over 50 er mødt frem, fylder de ikke meget i det store auditorium i Rosenborggade. Hvilket en studerende også bider mærke i.

»Hvis vi ikke kan at få flere til at møde op til en demonstration, så tror jeg at Rådhuspladsen vil virke endnu mere øde end der er her nu. Og så har en demonstration absolut ingen effekt.«

En enig mumlen lyder fra de mere skeptiske rækker i flokken. Demonstrationsfortalerne må vente med et forsvar til det bliver deres tur, talelisten skal følges. En jurastuderende rejser sig op og fremsiger sit synspunkt.

»Jeg synes vi skal overveje andre aktionsformer. Flere af os fra Jura er højt placeret i Venstres ungdom. Jeg tror at der også findes KU-studerende i DSU og de andre politiske ungdomsorganisationer.

Jeg synes vi skal bruge lobbyisme. Hvis vi kan få nogle af toppolitikerne med på vores side, vil det have langt mere effekt end en demonstration.«

En lille gruppe jurastuderende klapper begejstret. Den næste i talelisten er en ung kvinde fra Spansk.

»Vi kunne også iværksætte en læserbrevskampagne. Det har mere gennemslagskraft end man umiddelbart tror.«

Skær tre procent af kantinen
Andre aktionsformer bliver også foreslået. Midt under debatten dukker en mere vittig af slagsen op.

»Universitetet er blevet beskåret tre procent om året de sidste syv år. Kunne vi ikke lave lidt sjov med det for at få de andre studerendes opmærksomhed? Vi kunne lave nogle T-shirts som mangler tre procent, afspærre tre procent af kantinen eller kun bruge 97 procent af et klasselokale. Det, tror jeg, vil fange de studerendes interesse.«

Dermed rammer taleren det centrale problem som flere gange er dukket op i diskussionen. Hvordan man kan aktivere resten af KU’s studerende. Flere mener at man skal lave en intern kampagne inden man kan begynde på en ekstern.

Det mest konkrete forslag er en kombination af det hele. Der er bred enighed om at man kan lave en kampagnegruppe som skal koordinere slagets gang.

Og til sidst er de fleste med på at man både skal arbejde eksternt og internt med de tre forslag: lobbyisme, demonstration og læserbreve. Men før man kan begynde at nedsætte en arbejdsgruppe, er der lige nogle flere der skal have ordet, og lige så stille glider den ide ud i sandet.

Det hele slutter med at man kan skrive sig på en mailingliste, og så vil Hum-rådet eller Forenede Studenterråd skrive hvis der sker noget.

Jesper Johansen, formanden for FSR, afslutter seancen med en opfordring til at folk kan begynde at føre deres egne ideer ud i livet allerede nu.

• Send
• Del