Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Usikkerhed om fremdriftsreformens økonomiske gevinst vækker forargelse

NY BEREGNING - Fremdriftsreformen kan føre til et stigende frafald. Det kan trække det økonomiske tæppe væk under fremdriftsreformen, og det vækker forargelse på de sociale medier.

Den økonomiske målsætning med fremdriftsreformen er en ekstra milliard i statskassen i 2020. En stor del af den milliard skal hentes ved, at de studerende kommer hurtigere gennem deres studier og derfor efterfølgende vil bruge længere tid på arbejdsmarkedet.

Men nu forudsiges det, at reformen vil medføre et stort frafald blandt de studerende, og derfor vil reformen ikke opnå den ønskede effekt. Det skriver Politiken.

Beregninger fra Danske Studerendes Fællesråd viser, at frafaldet på landets otte universiteter blot skal stige mellem én og tre procent, før reformens økonomiske gevinst er udlignet, mens beregninger fra DTU viser, at frafaldet på civilingeniøruddannelsen, hvor der uddannes 1.000 om året, skal stige med fem til syv studerende, før den økonomiske gevinst forsvinder.

Reformen vil skubbe studerende ud

Og universitetsdirektør på DTU Claus Nielsen er sikker på, at reformens nye krav vil få studerende til at smide håndklædet i ringen.

»Det vil ramme dem, der har brug for lidt mere tid til fordybelse. De mennesker ville kunne blive fremragende ingeniører, når de er færdige med uddannelsen,« siger han til Politiken.

Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen har ikke villet kommentere de konkrete tal, men udtrykker bekymring for reformens effekter.

»Vi risikerer at skubbe studerende gennem systemet på en måde, så de helt afbryder studiet. Derfor foreslår vi mere fleksibilitet, så de studerende for eksempel kan studere på deltid, tage orlov eller studerelevante jobs. Vi har kun set starten af det bureaukrati, der følger i reformens kølvand, og som trækker penge og energi fra arbejdet med at sikre uddannelsernes kvalitet,« siger han til Politiken.

På Twitter udtrykker flere forargelse over det økonomiske grundlag for reformen, som beregningerne fra Danske Studerendes Fællesråd og DTU vidner om.

Seneste