Universitetspolitik set fra begge fløje

VALGKAMP - I en Milena Penkowa-fri debat forsøgte seks politikere og fire særligt indbudte gæster at få sat Universiteterne på tapetet i valgkampen. Lykkedes det så?

af Christoffer Zieler

Universiteterne skal have penge på en ny måde i fremtiden, for taxametersystemet bliver lavet om. Det var en af de ret få sikre konklusioner, man kunne drage, ved at lytte til det politikerpanel, som Universitetsavisen havde sat læserne i stævne på Studenterhuset torsdag.

Uni-fødder under egne borde

Der skal også gøres en ende på det faste årlige cirkus, hvor universitetsrektorer, -bestyrelser og forskere ramler forvildede rundt som myrer i en nedsparket tue for at få overblik over de nærmeste måneders økonomi.

I stedet for at tildele universiteterne penge i finansloven vil politikerne nemlig gøre en ærlig indsats for at vedtage nogle flerårige økonomiske aftaler. Efter valget.

Og så kan rektor Ralf Hemmingsen måske tillade sig at regne med, at KU og de øvrige universiteter vil få ejerskab til deres mange bygninger - med den økonomiske frihed, det kan give.

Derudover var debatten en opvisning i den usædvanlige disciplin: klapsalver til Dansk Folkeparti midt i det blodrøde studentermiljø. Se i galleriet hvorfor.

GALLERI: Billeder og betragtninger om universiteterne i valgkampen.

Er der forskel på rød og blå blok?

Egentligt valgflæsk var der ikke meget af fra politikerne - altså, i den forstand at de kappedes om at ville noget, de øvrige overhovedet ikke ville og finde pengene til det ved at tage livet af oppositionens darlinger. (Nærmeste indslag i den retning var radikale Marianne Jelveds betragtning om, at skattestoppet har kostet 100 milliarder kroner, der for eksempel kunne være brugt på uddannelse. Og konservative Rasmus Jarlovs ønske om at afskaffe efterlønnen og kanalisere gevinsten over på skolebænkene, »selv om der ikke er flertal for det.«).

Af Universitetsavisens egen (videnskabeligt tvivlsomme) læserstatistik, fremgår det ellers, at henved halvdelen af læserne enten ikke tror, at politikerne fra de to fløje reelt vil noget forskelligt, eller ikke er klar over, om de vil det. Stem og se selv statistikken her.

Og som ordstyrer Jacob Fuglsang bemærkede - hvis tingene fortsætter, som i dag, kan vores børn se frem til »halvandet års kandidatuddannelse og 10 minutters undervisning om ugen af en elektrikerlærling.«

Måske skal universitetet forblive glemt

Men hvis fremmødet på torsdagens møde var en indikator, så bør universitetspolitikken måske slet ikke fylde så meget i valgkampen?

Jo, jo, caféen var nydeligt fyldt op med spørgeflittige tilhørere, men det blev på den anden side heller ikke ligefrem nødvendigt at holde en frådende folkemængde stangen af hensyn til brandforordningen.

Kan man konkludere, at valgkampens og virkelighedens øvrige temaer måske også optager selv universitetsstuderende og forskerne mere end universitetspolitik?

»Det er rigtigt, at universiteterne er fraværende i valgkampen,« sagde i hvert fald DF'er Jesper Langballe, som ikke genopstiller ved valget og derfor måske debatterede universitetspolitik for sidste gang.

»Og ved I hvad? Det skal I måske være glade for. Så bliver universiteterne heller ikke så politiserede.«

chz@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

• Send
• Del