Universitetsavisen fortsætter på papir

31/10-08 kl. 00:00 Politik
Universitetsavisen Billede: Arkivfoto EVALUERING - Efter den netop overståede brugerundersøgelse af Universitetsavisen er det nu tid til at debattere, hvad avisen kan og bør kunne. Vi opfordrer læseren til at møde op.

Rektor Ralf Hemmingsen har omgjort sin hidtidige beslutning om at avisen skal overgå til ren webavis fra årsskiftet. Ansatte og studerende roser hans vilje til at lytte

af Claus Baggersgaard

Universitetsavisen er reddet. Rektor Ralf Hemmingsen har efter omfattende protester fra studerende og ansatte besluttet at fortsætte trykningen af avisen.

Postomdelingen til de cirka 53.000 studerendes og ansattes privatadresser ophører dog som planlagt fra årsskiftet. Avisen skal herefter som for få år siden omdeles via opstillede standere på institutter, fakulteter, samt andre afdelinger og enheder på KU. De to millioner kroner der menes sparet herved, skal delvist anvendes til at udvikle en webversion af avisen på både dansk og engelsk af hensyn til det stigende antal internationale studerende og ansatte.

Den skal være klar per 1. september 2009. Poul Erik Krogshave, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), erklærer sig tilfreds med løsningen. »Avisen er reddet på målstregen. Sagen har fået en udgang vi som medarbejdere kan være rimeligt tilfredse med i forhold til hvad der var lagt op til,« siger han.

Der kom skred i sagen da samtlige medlemmer fra medarbejdersiden udvandrede fra mødet i HSU den 24. september i protest mod hvad de kaldte ledelsens magtarrogance. Rektor lovede efterfølgende at ændre ledelsesstilen og gen-overveje den upopulære beslutning om at omlægge Universitetsavisen. »Det viser at det nytter at protestere. Det har haft en gavnlig effekt på samarbejdsklimaet og dialogen mellem medarbejderne og ledelsen,« tilføjer Poul Erik Krogshave.

Ny stil

De studerende har også protesteret ved fx at møde op på det seneste bestyrelsesmøde for demonstrativt at læse i Universitetsavisen fra tilhørerpladserne, ved at oprette en protestgruppe på hjemmesiden Facebook og ved at arrangere en workshop om avisen i forbindelse med et stort fællesmøde om revisionen af universitetsloven.

Tre repræsentanter for de studerende var ekstraordinært inviteret med til det seneste HSU-møde den 22. oktober hvor rektor præsenterede sin nye plan for avisens fremtid. Pia Mejdahl Daugbjerg, formand for Studenterrådet, er tilfreds, men havde dog foretrukket at postomdelingen var fortsat. »Det virker som om det er gået op for ledelsen at den ikke bare kan køre over de studerende og ansatte. Vi har oplevet en relativ stor grad af lydhørhed over for vores ønsker, så jeg håber den nye stil fortsætter,« siger hun.

Små skår i glæden

Jørgen Tranum-Jensen, formand for Universitetsavisens Bladudvalg, der består af repræsentanter for medarbejderne på KU, de studerende og en repræsentant udpeget af rektor, er lettet og glad over at rektor har lyttet til kritikken og trukket »sin noget forhastede beslutning« tilbage.

»Jeg er dog ked af at postomdelingen ophører efter nytår - undtagen for det første nummer ved hver semesterstart - fordi tidligere erfaringer har vist at det i praksis er uhyre svært at få avisen frem til alle sine læsere ved stakomdeling. Det gælder de medicinstuderende under deres klinikophold og de mange løst ansatte lærere som i længere perioder ikke kommer i universitetets bygninger, ligesom de mange ph.d.-studerende der i lange perioder arbejder uden for universitetet,« siger han.

Rektor skriver også at der skal afholdes et statusseminar om den samlede kommunikation i foråret 2010, og det ser redaktør Richard Bisgaard frem til. »Personligt forestiller jeg mig at den trykte avis fortsat skal bringe kritiske reportager, baggrund, analyser og debat hver tredje uge mens dagsaktuelle nyheder løbende bringes i e-avisen på engelsk og dansk sammen med blogindlæg og video- og radioindslag fra studerende og ansatte,« siger Richard Bisgaard.

Engagement nytter

Også rektor er rimeligt tilfreds med sagens udgang. Han finder det positivt at universitetsbefolkningen har udvist så stort engagement i Universitetsavisen som frit debatforum og har derfor på grundlag af de seneste ugers debat fundet det er rigtigt at omgøre beslutningen fra i sommer. Ralf Hemmingsen påpeger at med den nye løsning vil det stadig være muligt sideløbende at udvikle en e-avis som blandt andet kan servicere de engelsktalende medarbejdere og studerende.

»I øvrigt tror jeg at forløbet har sat vigtigt fokus på at alle parter, medarbejdere, studerende og ledelse, må samvirke i dialog for at skaffe de bedste løsninger - uden at ledelsens mulighed for at agere derved lammes. Jeg har allerede tidligere beklaget at ledelsen ved den oprindelige beslutning fejlvurderede sagens betydning for universitetsbefolkningen,« siger han.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk