Universiteter uenige om brugerbetaling

BETALINGSUDDANNELSE - Rektor på Aarhus Universitet ser gerne, at de studerende selv betaler; på Syddansk er rektor imod, mens KU mener, at det er et politisk spørgsmål. Videnskabsministeren vil lade nye private universiteter kræve betaling - uden loft

af Claus Baggersgaard

»Danske Universiteter har ikke en fælles holdning til brugerbetaling. Rektorerne har simpelthen for forskellige meninger om den sag.« Sådan siger Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og talsmand for interesseorganisationen Danske Universiteter, der blandt andet har til formål at fremme universiteternes indbyrdes samarbejde.

Populært sagt betyder det, at landets otte universiteter er rygende uenige om spørgsmålet.

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) der satte gang i debatten ved at melde ud, at Danmark skal have et universitet i den europæiske top ti senest i 2020.

Et politisk spørgsmål

Det fik Ralf Hemmingsen, rektor på Københavns Universitet til at udtale, at det kræver at samfundet investerer en milliard kroner ekstra årligt, hvis det skal være KU.

Ifølge Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation og forskningsformidling, har KU ikke en officiel holdning til brugerbetaling. Der er ikke konkrete politiske planer om at indføre det, og sagen har ikke været drøftet indgående i bestyrelsen.

»Brugerbetaling medfører ikke nødvendigvis flere penge til universiteterne. Politikerne kunne vælge at bruge dem til andre formål. Om det skal ske eller ej, er derfor et fordelingspolitisk spørgsmål og en sag for politikerne,« vurderer han.

Brug for alternativ finansiering

Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, meldte ud i en leder i universitets egen avis, Campus, at århusianerne godt kan nå top ti-målet under de rette betingelser. Underforstået hvis man får mulighed for at opkræve betaling af de studerende.

»Højt uddannede er også højt lønnede. Derfor er der god logik i, at vi ser på en eller anden form for fordeling af omkostningerne mellem samfundet og den enkelte. For det er både samfundet og den enkelte, der høster gevinsten af mere og bedre uddannelse. Sagen er, at Danmark skal have væsentlig flere gennem det videregående uddannelsessystem, og at universiteterne fortsat skal levere kandidater i verdensklasse - det kræver en markant forøgelse af den nuværende investering i uddannelsessystemet,« skrev han i sin leder.

Lauritz B. Holm-Nielsen pegede også på England og Australien som lande med en model vi kan kopiere i Danmark. Der får de studerende et lån, som de efter evne betaler tilbage efter afsluttet uddannelse. Det kan så suppleres med stipendieordninger, så studerende fra bestemte indkomstgrupper ikke skal betale. Den årlige brugerbetaling kunne passende være 7.000-10.000 kroner, mener Århus-rektoren.

Brugerbetaling rokker fundamentet

Jens Oddershede understreger, at han ikke kan udtale sig på vegne af Danske Universiteter, da der ikke er enighed om spørgsmålet, men som rektor på Syddansk Universitet mener han ikke tiden er moden til at indføre brugerbetaling.

»Vi har valgt et samfundssystem i Danmark, hvor man betaler en høj skat og til gengæld ikke forventes at betale for en række ydelser selv. Brugerbetaling på universiteterne vil rokke fundamentalt ved velfærdssystemet,« siger han.

Jens Oddershede tilføjer, at brugerbetaling ikke kan undgå at have en social slagside, da det vil afholde nogle unge med en mindrebemidlet baggrund fra at tage en videregående uddannelse.

Han frygter også, at politikerne vil bruge universiteterne øgede indtægter fra brugerbetalingen som et påskud til at undlade at forhøje de statslige tilskud, så universiteternes samlede indtægter reelt ikke vil stige.

Privat universitet vejen frem

Videnskabsminister Helge Sander udtalte, at statsministerens ambition om at få et universitet i top ti kan opfyldes af et privat universitet.

Et sådant skal have samme adgang til statslige tilskud som de eksisterende offentlige universiteter og tilmed selv frit kunne fastsætte en egenbetaling fra de studerende uden en øvre grænse.

De offentlige universiteter skal derimod stadig være gratis.

Kræver lige vilkår

Denne udmelding får Jens Oddershede til at mistænke videnskabsministeren for i virkeligheden at ønske at styrke den private sektor, og dermed være ude i et ideologisk ærinde.

Han henviser til erfaringerne fra sundhedssektoren, hvor Rigsrevisionen dokumenterede, at de private danske sygehuse og udenlandsk sygehuse har modtaget høje takster end deres omkostninger og de dermed er blevet overkompenseret. Overbetalingen har betydet en skævvridning af de to sygehussektorers muligheder for at konkurrere på lige vilkår.

»Konkurrence er godt, men det er afgørende, at vi har lige vilkår privat som offentlig. Hvis man skal kunne købe sig til en ekstraordinær god uddannelse på et privat universitet, skal man også skulle kunne det på et offentligt. Videnskabsministeren bør overveje meget grundigt, hvad det vil få af konsekvenser for sektoren, hvis han gennemfører det her,« siger Jens Oddershede.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del