Universiteter afviser løbsk administration

TALSTRID - Københavns Universitets omkostninger til ledelse og administration er gået fra 192 millioner kroner i 2005 til 405 millioner kroner i 2009. Umiddelbart en voldsom stigning, men kigger man nærmere på tallene, står det måske slet ikke så slemt til. Ekspert i offentlig ledelse mener i hvert fald ikke, at universitetets administrationsforbrug virker ekstraordinært stort.

af Claus Baggersgaard

Universiteterne er kommet under beskydning for at bruge flere og flere penge på ledelse og administration i stedet for til forskning og undervisning.

Således skrev Dagbladet Information den 6. september, at »ledelsesudgifter udhuler universiteternes budgetter.«

Avisen havde på baggrund af tal fra Danske Universiteter blandt andet regnet ud, at Københavns Universitets (KU) udgifter til ledelse og administration er steget med 77 procent fra 2005 til 2009, selv når der er taget højde for, at der er kom to nye fakulteter til med fusionen i 2007.

Ledelsen får skylden

Fællestillidsrepræsentant for HK’erne på KU, Ingrid Kryhlmand, udtaler i Information, at der ikke er blevet ansat flere på gulvet og arbejdsbyrden for kollegerne dermed er steget, men at der er kommet et nyt stort ledelseslag.

Leif Søndergaard, fællestillidsrepræsentant på KU, siger i avisen, at de øgede udgifter til administration og ledelse er en sideeffekt af den managementkultur, der er blevet indført på universiteterne.

Han mener også, at antallet af ledere er steget, fordi der er kommet HR-chefer på alle niveauer, og at der desuden er kommet flere prodekaner.

Fusionerne en del af forklaringen

Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet, mener dog, at Information har glemt at tage forbehold for en række forandringer på universiteterne i forbindelse med fusionerne i 2007, hvor omkostningerne til ledelse og administration netop tog et spring.

»Universiteter blev lagt sammen og sektorforskning indfusioneret. Det førte til, at nogle universiteter blev betragteligt udvidet – og dermed også fik flere administrative opgaver. Det førte også til, at nogle universiteter gennemførte større omstruktureringer, der i vid udstrækning medførte omkategoriseringer af omkostningerne,« skriver Jens Oddershede i en pressemeddelelse.

Administrative opgaver, der før blev varetaget på institutter og fakulteter, blev således flyttet til centraladministrationen og kom dermed til at indgå i statistikken, da det kun er administration på det centrale niveau, der tælles med i Danske Universiteters opgørelse.

Urimelig sammenligning

Jens Oddershede påpeger også, at Information ikke tager i betragtning, at universiteterne optager flere studerende og modtager flere midler til forskning i dag end i 2005.

Det medfører flere ledelses- og administrationsopgaver. Det vil derfor være mere retvisende at se omkostningerne til ledelse og administration i forhold til universiteternes samlede omkostninger.

»Siden fusionerne har omkostningerne til ledelse og administration ligget forholdsvis stabilt på 6,1 - 6,3 procent af de samlede omkostninger. Det er faktisk noget af en bedrift set i lyset af de stadigt voksende krav om en professionel ledelse og en administration, der kan matche de øgede krav om afrapportering i forhold til ministerier med videre,« tilføjer Jens Oddershede.

Budget har vokseværk

Et kig på udviklingen på KU viser, at det rigtig nok ikke kun er udgifterne til administration og ledelse, der har taget himmelflugten fra 2005 til 2009.

Både indtægterne og de samlede omkostninger er også skudt i vejret. Således er både indtægterne og de samlede omkostninger steget fra lidt under fire milliarder kroner i 2005 til lidt over syv milliarder kroner i 2009.

Det betyder, at udgifterne til ledelse og administrations andel af de samlede omkostninger er steget fra 4,9 procent i 2005 til 5,7 procent i 2009.

KU ikke specielt velpolstret

Ifølge Carsten Greve, professor og ekspert i offentligt ledelse på Copenhagen Business School (CBS), er det naturligt, at udgifterne til ledelse og administration stiger, når omsætningen vokser i en virksomhed eller organisation.

»Tingene følges ad. En større butik med et større budget kræver ledere og ansatte med de rette kompetencer, fordi der er brug for større indsigt og overblik. Styringen bliver simpelthen mere kompleks, og der kommer også flere krav fra ministeriet og fra omverdenen,« siger Carsten Greve.

Han ser ingen tegn på, at KU skulle have en speciel stor administration eller et særligt velpolstret ledelseslag.

»KU har formentlig hverken færre eller flere ledere, hvis man sammenligner med en styrelse under staten eller en anden offentlig virksomhed af tilsvarende størrelse. Det er en helt anden type universiteter, vi har i dag sammenlignet med for fem år siden, så størrelsen afspejler kompleksiteten, og så hænger det også sammen med ambitionsniveauet. KU og flere andre danske universiteter vil jo gerne spille med internationalt og tiltrække de bedste forskere,« siger Carsten Greve.

Ubrugelige tal

Ifølge universitetsdirektør Jørgen Honoré kan ledelsen på KU ikke bruge tallene som Information har bragt til at styre efter, da de er opgjort efter den gamle metode, hvor det har en betydning, om administrationen ligger på fælles- eller på institutniveau.

»Vi styrer internt på KU efter at spare 120 millioner kroner på administrationen fra 2007 til 2010. Det var en beslutning som indgik i fusionen og vores prognose for 2010 overholder denne planlagte besparelse,« skriver Jørgen Honoré til Universitetsavisen i en e-mail.

Regeringen lægger i sin genopretningsplan for dansk økonomi også op til administrative besparelser på universiteterne på 125 millioner kroner i 2012 og 250 millioner kroner i 2013.

clba@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

• Send
• Del