Undervisning langt fra verdensklasse

Det skal mange flere penge til humaniora og samfundsvidenskab, hvis Danmark skal blot i nærheden af uddannelser i verdensklasse. Det var konklusionen på en høring på Christiansborg afholdt af S og R

af Mathias Holm Pedersen

Hvad er uddannelseskvalitet? Det spørgsmål forsøgte Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre af få svar på, da de to partier onsdag den 21. oktober afholdt mini-høring om kvalitet på de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser.

Emnet er blandt de absolut varmeste inden for universitetsverdenen lige nu, og høringen havde da også tiltrukket et godt stykke over de ’Max 50 personer’, som skiltet ved indgangen til Socialdemokraternes gruppeværelse på Christiansborg anbefaler.

»Tiden er inde til at vi får sat fokus på universitetsuddannelserne«, lød det i velkomsten fra forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S),der sammen med de radikales Marianne Jelved havde arrangeret høringen. Og så blev ordet givet videre til Stina Vrang Elias, administrerende direktør for tænketanken DEA, Danmarks Erhvervsforsknings Akademi.

Tabere i konkurrencen

DEA kom først på måneden med en undersøgelse, der viste, at støtten til humaniora og samfundsvidenskab – det såkaldte taxametertilskud - skal hæves med 10.000 kroner, før de danske universiteters vilkår matcher de svenskes. Og netop i konkurrencen med udlandet risikerer Danmark ifølge DEA at blive den store taber, hvis ikke der skydes nogle flere penge i universiteternes såkaldte ’tørre fag’.

»Virksomhedernes konkurrenceevne hænger sammen med kvaliteten på universiteterne. Hvis kandidaterne ikke har en høj kvalitet, så kan virksomhederne ikke konkurrere på det globale marked,« lød advarslen fra Stina Vrang Elias.

Uddannelseskvalitet hænger dog ikke alene sammen med, hvor højt et taxametertilskud man får, indrømmede Stina Vrang Elias.

»Men der er en nedre grænse, og den grænse mener jeg vi er nået for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, som er på det laveste taxameter,« sagde hun og pegede på, at 40 procent af undervisningen på de samfundsvidenskabelige uddannelser forestås af løst ansatte undervisere, og at flere studerende modtager så lidt som fire timers undervisning om ugen.

Smertegrænsen er nået

Også på Copenhagen Business School (CBS), der udelukkende har uddannelser inden for samfund og humaniora, har man ifølge universitetsdirektør Peter Pietras nået smertegrænsen. Dette blev illustreret ved, at man ved sidste optag måtte afvise flere end nogensinde før.

»Det var voldsomt mange, vi var nødt til at sige nej til i sommers. For mange,« lød det fra Peter Pietras, der samtidig langede ud efter de politikere, der mener, at de unge må søge ind, hvor der er plads:

»Man kan ikke piske en gris til at være en væddeløbshest. Og man kan ikke bare få en inkarneret humanist eller samfundsfagsstuderende til at tage en naturvidenskabelig uddannelse«.

Formand for DJØF-Studerende, Anna Allerslev, var også inviteret til at komme med input til høringen. Hun var først og fremmest glad for, at de studerende endelig blev spurgt til råds i debatten.

»Det er os, der går på studierne. Og os som oplever nedskæringerne«, sagde Anna Allerslev og frembragte et par skrækeksempler på masseforelæsninger med 500 studerende, mølædte borde og stole og fortravlede undervisere. Og ligesom fra DEA og CBS var budskabet fra Anna Allerslev, at taxametret til humaniora og samfundsvidenskab skal forhøjes med 10.000 kroner per studerende.

Minimumskrav

Men det bliver ikke nemt at få flere penge til universiteterne. I hvert fald ikke ifølge oplægget fra Niels Lykke Jensen, afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation (AC).

»Lige nu er der så store forventninger, at det er svært ikke at blive skuffet. Hvis der kun kommer 2.000 kroner ekstra, og regeringen siger, at nu har vi løst det problem, så er det værre end ingenting,« lød den kolde analyse fra Niels Lykke Jensen.

Han opfordrede universiteterne til at anføre nogle områder, hvor der skal tilføres midler for at undgå, at pengene »ryger i et sort hul«.

»Det, vi skal have for at vise politikerne, at de får mere får pengene, er mere undervisning med vip’ere (fastansatte forskere, red.)«, lød det fra Niels Lykke Jensen, som også havde et mere konkret forslag med i ærmet: minimumskrav.

»Det kunne for eksempel være, at de studerende skal have en chance for at kunne sidde ned og høre og se alt til en forelæsning. Eller at de har krav på mere end fire timers undervisning om ugen.«

Til sidst kom også erhvervslivet på podiet i form af bestyrelsesformand i Advise A/S Jesper Højberg Christensen. Han kunne bekræfte de fremmødte i, at der i høj grad er brug for kvalificerede kandidater fra humaniora og samfundsvidenskab.

Men måske vigtigst af alt var hans pointe om, at universiteterne skal se sig om efter nogle samarbejdspartnere, som kan fremføre synspunkterne om flere midler i offentligheden.

»I skal få nogen andre til det. De studerende eller nogle direktører fra erhvervslivet. I skal sætte nogen i scene til at sige det her. Og det kan ikke gå hurtigt nok,« sluttede Jesper Højberg Christensen.

mahp@adm.ku.dk

• Send
• Del