Udlicitering af rengøringsfolk pynter på budgettet

Københavns Universitet (KU) har haft travlt med at udlicitere rengøringen de seneste år.

Officielt er det sket for at sikre, at universitetet får den billigste og bedste service for pengene, men det har også den effekt, at administrationen kommer til at syne mindre. Dermed kommer KU også til at fremstå mere effektiv i omverdenens øjne.

Ifølge Søren Møller, fællestillidsmand for rengøringsassistenterne på KU, er problemet, at rengøringsfolkene står registreret som TAP-AS, teknisk-administrativt personale inden for administration og service. I samme kategori findes de ansatte, der arbejder med administration i ordets egentlige forstand, samt gartnere, håndværkere og betjente.

Når rengøringen udliciteres, kommer medarbejdergruppen TAP-AS og dermed administrationen altså til at skrumpe, da rengøringsassistenterne overgår til at være ansat ved et privat firma.

Det er en fordel for KU, da universitetet siden 2007 har målt sin effektivitet ved at sammenligne andelen af lønomkostningerne, der bruges til VIP-ansatte (forskere) med lønnen til TAP ud fra tanken om, at det er VIP’erne, der leverer universitetets kerneydelser.

»Konsekvensen af opdelingen af personalet er, at hver gang der skæres på rengøring, gartnere og betjente, vil der ske et fald i administrativt ansatte. Det går i sidste ende ud over mine kollegaer, der knokler og gør et godt stykke arbejde,« siger Søren Møller

Han vil derfor have TAP-AS-kategorien udskilt i to, så man får et reelt billede af hvor mange der arbejder med henholdsvis administration og service, og hvilke medarbejdergrupper, der bliver skåret i.

Færre rengøringsassistenter

Søren Møller henviser til et notat om personaleudviklingen på KU, som er blevet præsenteret for Hovedsamarbejdsudvalget.
Heraf fremgår det, at antallet af TAP-AS er faldet med 400 årsværk, det vil sige fuldtidsstillinger, fra tredje kvartal af 2010 til 4. kvartal af 2011.

Antallet af videnskabeligt ansatte (VIP) og teknisk-administrativ ansatte, der arbejder med forskning og undervisning (TAP-FU) er til gengæld samlet steget med 500 årsværk i samme periode.

Ifølge Søren Møller er mange af de forsvundne TAP-AS-medarbejdere rengøringsassistenter.

En søgning i Finansministeriets Forhandlingsdatabase bekræfter, at antallet af rengøringsassistenter skrumper.
I andet kvartal af 2008, hvor antallet toppede, var der 228,8 årsværk (fuldtidsansatte) rengøringsassistenter på KU; i dag er der 132,7 tilbage. Et fald, der ifølge rengøringspersonalets fagforening 3F kun kan skyldes udlicitering, og ikke at arbejdet er blevet effektiviseret.

Søren Møller påpeger, at der stadig skal gøres rent på KU, og at der ikke er sparet penge ved at udlicitere, tværtimod, da udgifterne til rengøringsfirmaet er højere.

Han henviser til, at rengøringsafdelingen på Science var præcis 3,874 millioner billigere end de private selskabers tilbudsgennemsnit, da opgaven blev udbudt for fire år siden. Dermed har man sparet KU for 15-16 millioner kroner siden 2008, har han regnet sig frem til.

Alligevel var rengøringsmedarbejderne på Science indkaldt til stormøde i efterårsferien, hvor det blev meddelt, at fakultetet har besluttet, at det er tid at sætte rengøringen i offentligt udbud – igen.

»Det er så takken, vi får, at vi lige skal have en runde til,« siger Søren Møller.

Politisk ømtåleligt

I 2008 blev rengøringen på Det Humanistiske Fakultet (Hum), i Indre By og på det daværende Naturvidenskabelige Fakultet (Science) sendt i udbud på samme tid.

På Science og i Indre By vandt de lokale KU-rengøringsafdelinger, men på Hum gik opgaven til Forenede Rengøring A/S.

Der gik dog først politik i sagen i 2011, da turen var kommet til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ledelsen tildelte rengøringsopgaven til firmaet Allianceplus, til trods for, at de ansattes eget tilbud var både billigere og bedre.

Firmaet skulle have i alt cirka fire millioner kroner mere over de fem år, kontrakten løber, og den lokale rengøring scorede også højere på kvaliteten.

Sund-ledelsen underkendte alligevel tilbuddet fra de ansatte, da den mente, at udgifterne til administration var urealistisk lavt sat. Sagen endte i Klagenævnet for Udbud, hvor ledelsen endte med at få medhold, men sagen var allerede blevet en del af valgkampen op til Folketingsvalget, hvor Socialdemokraternes videnskabsordfører Rasmus Prehn lovede at gøre op med den daværende regeringens ‘udbudsmani’, hvis S og SF kom til magten.

Nyheden om, at rengøringen på Science skal i udbud igen, får Rasmus Prehn til at love at tage sagen op med videnskabsminister Morten Østergaard (R).

»Det et uhensigtsmæssigt, men formentlig ikke ulovligt, at universitetet nu igen sender rengøring i udbud. Det er begrænset, hvad jeg har af muligheder for at stoppe det, men hvis der er opsat nogle rammer, der ansporer universitetet til at udlicitere, vil jeg mene, at det er det glade vanvid,« siger Rasmus Prehn.

Udliciteringspres fortsætter

Ifølge professor, ph.d. ved Copenhagen Business School Niels Åkerstrøm Andersen, der blandt andet forsker i offentlig ledelse og udlicitering, er de offentlige institutioner trods regeringsskiftet fortsat under et betydeligt politisk pres for at udlicitere.

»Der eksisterer en forestilling om, at rengøring er et sted, man kan spare penge, og det offentlige er samtidig under et voldsomt udgiftspres. Det er alt andet lige sjovere at bruge penge på kerneydelserne, og da rengøring er en perifer ydelse, hvor arbejdsopgaverne er lettere at definere end for eksempel en børnehave, så det er et egnet område at udlicitere,« siger han.

Niels Åkerstrøm Andersen mener dog, at det er usikkert, om man reelt sparer noget ved at udlicitere. De fleste økonomer mener, at besparelsen er på cirka 20 procent, men det »tror han simpelthen ikke på«.

»Udlicitering kræver tillid for at fungere, men det avler oftest mistillid mellem ledelsen og medarbejderne. Det handler om at få lavet en ordentlig kontrakt med rengøringsfirmaet, der skaber nogle gode samarbejdsrelationer og klart definerer arbejdsopgaverne, ellers kan det skuffe økonomisk,« siger han.

Billigere, men ringere vilkår

En ny analyse lavet af Rambøll Management Consulting for Udbudsrådet af effekterne af udbuddet af rengøringsopgaverne i 11 kommuner, viser dog, at der er penge at spare.

Den økonomiske besparelse lå på mellem 13 og 54 procent, kvalitetsniveauet var uændret i syv kommuner og lidt forbedret i fire.

Til gengæld blev forholdene for medarbejderne vurderet til at være blevet forringet i seks kommuner og forbedret i tre.

Der var færre medarbejdere til at udføre opgaverne, og de skulle derfor arbejde hurtigere efter udbuddet. Arbejdstiderne blev ændret; ofte fra dagtimerne til morgen- eller eftermiddagstimerne, og man overgik fra fast løn til timeløn, så det samlede lønniveau faldt. Barsels- og pensionsvilkår blev også forringet.

Uddannelses- og kompetenceniveauet steg til gengæld efter udliciteringen, medarbejderne fik mulighed for nye arbejdsopgaver eller forfremmelser, og de oplevede en tættere kontakt til mellemledelsen.

Andelen af medarbejdere, der forsvandt efter udliciteringen varierede fra over 80 procent til ingen, men det er ikke undersøgt i analysen, om de selv har sagt op, eller om de er blevet afskediget.

KU har et moralsk ansvar

Efter at have vundet rengøringsopgaven på Sund, fyrede Allianceplus ni af de 37 rengøringsassistenter på fakultetet, og der skulle kun være en enkelt af de oprindelige ansatte på Hum tilbage.

Det er også Ellen K. Lykkegårds, formand for Den Offentlige Gruppe i 3F, oplevelse, at personalet stille og roligt siver, fordi de enten bliver fyret eller bliver tilbudt så få timer, at de ikke kan leve af det. Efter kort tid er der ganske få tilbage.

3F tilbyder derfor også KU og andre offentlige myndigheder at indgå i en dialog om, hvordan man kan rationalisere arbejdet i eget regi for at undgå en udlicitering.

Hvis rengøringsfolkene ender med at tabe udbudsrunden på Det Naturvidenskabelige Fakultet, så frikender det ikke universitetet for at have et moralsk ansvar for, at de har et anstændigt arbejdsmiljø, siger Ellen K. Lykkegård.

»Som offentlig myndighed bør man ikke acceptere forringede vilkår for medarbejderne, når man udbyder en arbejdsopgave, og kontrakten bør indeholde en klausul, der sikrer mod social dumping,« slutter hun.

clba@adm.ku.dk