Udbudsplaner skaber frygt blandt ansatte

14/11-07 kl. 00:00 Politik
2007-14-Hartvig-Betjentstue Billede: Søren Hartvig BETJENTSTUE – Steen Larsen, til venstre, og Jens Kofoed-Pihl er to af i alt 78 betjente på det gamle Københavns Universitet. Universitetet er gået i gang med at undersøge hvad deres faktiske opgaver består i med henblik på at beslutte om området skal sendes i udbud.

Fra næste år skal private leverandører have mulighed for at byde på en lang række opgaver på Københavns Universitet

af Claus Baggersgaard

En del af de ansatte på Københavns Universitet (KU) må forberede sig på at private virksomheder snart får mulighed for at overtage en række opgaver der hidtil er blevet udført internt på universitetet. Det drejer sig om alt lige fra rengøring, håndværkerydelser, pleje og vedligeholdelse af grønne områder, samt drift og vedligeholdelse af bygninger. Ifølge indkøbschef Peter Lintrup har fusionen og arbejdet med campusplanen betydet at KU har forskudt udbudsplanen et år, men senest i løbet af 2008 skal de private have mulighed for at byde ind. »Hele formålet med at sende noget i udbud er at afgøre om andre kan gøre det billigere, så der er ingen tvivl om at det er et spørgsmål om at effektivisere,« siger Peter Lintrup.

Han forstår godt hvis usikkerheden omkring de fremtidige ansættelsesforhold skaber nervøsitet blandt de ansatte, men han understreger at virksomhedsoverdragelsesloven kræver at de ansatte tilbydes at beholde deres job på samme ansættelsesvilkår som før hvis en privat leverandør skulle gå hen og overtage et arbejdsområde. Han tilføjer at KU’s udbudspolitik blev godkendt i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) for tre år siden, så de ansatte har haft tid til at forberede sig på de nye forhold.

Frygt for prisdumping

Ifølge Elsebeth Andersen, fællestillidsrepræsentant for rengøringsassistenterne, har udbudsplanerne længe givet et utrygt arbejdsliv for mange rengøringsassistenter, men de har efterhånden lært at leve med at have udbudstruslen hængende over hovedet. En ny konsulentundersøgelse har netop påvist at Driftsafdelingen Indre By har en rengøring der er 900.000 kroner billigere end markedsniveauet, og en lignende analyse fra Det Humanistiske Fakultet har givet et tilsvarende resultat, så Elsebeth Andersen forstår ikke at ministeriet vil tvinge KU til at gennemføre en dyr og ressourcekrævende udbudsrunde.

»Vi er klar til at kæmpe da det vil betyde at mange ældre ansatte må give op hvis et privat selskab vinder udbuddet. De kan kun gøre det billigere ved at tvinge os til at løbe hurtigere, og da mange er nedslidte efter at have arbejdet på KU i mange år, vil de ikke kunne klare jobbet længere. Så vil de stå arbejdsløse og uden uddannelse. Det er forfærdeligt,« siger Elsebeth Andersen. EU-direktiver og vejledningen fra Finansministeriet betyder at alle opgaver over 500.000 kroner skal udbydes i offentlig licitation, så ifølge Poul Erik Krogshave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), har medarbejderrepræsentanterne i HSU ikke kunnet gøre andet end tage planerne til efterretning, og samtidigt sikre at HSUs retningslinier for udbud og udlicitering overholdes.

Hvert driftsområde har mulighed for at byde på deres eget arbejde på lige vilkår med de private, men Poul Erik Krogshave frygter alligevel at opgaverne kommer på private hænder. »De private kan byde under for at få foden indenfor, og så sætte prisen op året efter eller ikke levere den kvalitet de har lovet. Der er mange eksempler på at kvaliteten af udliciteret rengøring er så dårlig at det skriger til himlen,« siger han.

Usikkerhed om betjente

Betjentenes arbejde var ifølge Peter Lintrup et af områderne der tilbage i 2004 ikke blev vurderet egnet til at komme i udbud, men nye analyser har vist at der er ansat 78 betjente alene på det gamle KU. Eftersom de udfører mange andre opgaver end der står i deres jobbeskrivelse, er man gået i gang med en større analyse af deres faktiske arbejdsopgaver. Deler de post ud, fungerer som håndværkere, elektrikere, gartnere eller noget helt andet?

»Vi ved at de er 78, men hvad det præcist indebærer at være betjent, ved vi ikke,« siger Peter Lintrup. Ifølge Frank Nielsen, tillidsmand for betjentene, er mange usikre fordi de føler at deres arbejdsplads er truet, men han hilser velkomment at der nu kommer en grundig analyse af betjentenes jobfunktioner. De er nemlig indstillet på selv at byde på opgaven hvis det bliver aktuelt. »Det handler om at lave et detaljeret udbudsmateriale med alle jobfunktioner grundigt beskrevet hvis vi skal have mulighed for at konkurrere på lige vilkår. Ellers kan de private byde lavt og så sende en ekstraregning til universitet for de ekstra opgaver bagefter,« siger han.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Områder der er egnet til udbud (tidsfrist i parentes)

  • Rengøring, vinduespolering og affaldshåndtering (2007)
  • Renovation – indsamling af affald (løbende)
  • Pleje og vedligeholdelse af grønne områder (2008)
  • Drift og vedligeholdelse af vejanlæg, stier m.v. (2008)
  • Transportfunktioner (2008)
  • Service af personbiler og reservedele (2008)
  • Reparation og vedligeholdelse af skibe og flyvemaskiner (opgaverne udbydes løbende)
  • Håndværkerydelser (2008)
  • Drift og vedligeholdelse af bygninger (2008)
  • Vagttjenester (løbende)
  • Drift og vedligeholdelse af mekaniske og elektriske installationer (2008)
  • Kantinedrift og cateringvirksomhed (løbende)

Områder der analyseres

  • Drift og servicering af IT- og telesystemer (2008)
  • Lagerføring og salg af publikationer og oplysningsmaterialer m.v. (2008)
  • Rejseadministration (2007)
  • Udvikling af IT-programmer og –systemer (2008)

Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk