»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv«

UNI-EVALUERING - Universiteternes uafhængighed er ikke et mål, men et middel. Forskningsfriheden er ikke blevet mærkbart begrænset. Krav om en valgt ledelse er ikke relevant at tage op. Evalueringen af Universitetsloven er landet

af Sune Engel Rasmussen

I løbet af det sidste år er Universitetsloven fra 2003 blevet set efter i sømmene, og resultatet af evalueringen blev fremlagt ved et pressemøde i Videnskabsministeriet i dag. Rapporten fra det internationale evalueringspanel er længe ventet, og den skal nok få dele af forskermiljøet op i det vrede felt.

Overordnet vender det enige panel ellers tommelen opad for det danske universitetssystem, men advarer samtidig mod, at visse elementer i loven kan true forskningsfriheden. Panelet anbefaler også, at studerende og ansatte får mere medbestemmelse.

Flere af de centrale kritikpunkter af loven bliver dog ikke behandlet i rapporten, og bekymringen over manglende forskningsfrihed deles ikke af det internationale panel, med professor Agneta Bladh fra Kalmar i spidsen.

Verdensklassevision skal være bærende

»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opfylde de overordnede mål om et universitet i verdensklasse,« indledte panelets Georg Winkler, rektor ved Wien Universitet.

Og på nogle punkter klarer Danmark sig fremragende, ifølge rapporten. Den danske forskningskultur er »rigtig fin« og det akademiske miljø er blandt Europas bedste.

Visionen om et universitet i verdensklasse skal dog indarbejdes på et strukturelt plan, hvor man effektiviserer forskningen, samarbejder tættere med erhvervslivet og gymnasierne, men samtidig bevarer diversiteten og undgår en top-down styring.

Forskningsfriheden har det fint

For mange af universitetslovens kritikere har evalueringen drejet sig om at få belyst forskningsfriheden. Særligt den såkaldte instruktionsbeføjelse (§ 17, stk. 2), der giver institutledere ret til at pålægge en forsker et bestemt stykke arbejdet, har været udskældt.

Det stykke af loven var også det eneste, som panelet slog konkret ned på. Instruktionsbeføjelsen kan risikere at gribe ind i traditionelle akademiske traditioner og rettigheder, advarede de, og den bør derfor omformuleres eller fjernes helt.

Ud over den paragraf er der ifølge evalueringen ingen frihedsbegrænsninger i loven, og panelet ser ingen »alvorlige begrænsninger« på forskningsfriheden.

Valgte ledere? Ikke relevant

Med Universitetsloven indførte man en ny type universitetsledelse blandt andet bestående af en bestyrelse med et flertal af eksterne repræsentanter, samt et rektorat af to ansatte, og dermed ikke valgte, ledere.

Og netop manglen på en valgt ledelse har været et andet stort kritikpunkt af loven. Men i rapporten er dette punkt slet ikke diskuteret. Og hvorfor egentlig ikke, som journalist Jørgen Øllgaard fra Forskerforum spurgte panelet.

»Som du kan se i vores kommissorium på internettet, er den blevet udeladt af evalueringen,« svarede panelformand Agneta Bladh.

»Er det dit eneste svar?«

»Ja.«

Uigennemskuelig metode

Panelet har haft til opgave at vurdere universitetsloven inden for rammerne og målsætningerne indeholdt i universitetsloven af 2003 og universitetssammenlægningen af 2007, og er derfor ikke en kvalitativ undersøgelse, understregede de.

Rapporten er da også renset for skriftlige bemærkninger og kvalitative vurderinger, ligesom panelet afviste at kunne give en grundigere indsigt i metoden bag evalueringen, ud over en liste over de høringer og undersøgelser fra private konsulenter, som den er blevet stykket sammen af.

Den metodiske tilgang var ellers genstand for voldsom kritik ved et høringsmøde på Københavns Universitet tidligere i år, hvor mange ansatte ikke følte sig ordentligt repræsenteret i undersøgelsen.

Trods rapportens umiddelbart hårde modtagelse er videnskabsminister Helge Sander godt tilfreds med evalueringen.

ser@adm.ku.dk

• Send
• Del