»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv«

03/12-09 kl. 16:09 Politik
Unievalueringspanel Billede: Sune Engel Rasmussen MODVIND - Der var ikke mange rygklap og tak for indsatsen til evalueringspanelet, da de fremlagde den længe ventede rapport om Universitetsloven. Her Peter Maassen og Agneta Bladh.

UNI-EVALUERING - Universiteternes uafhængighed er ikke et mål, men et middel. Forskningsfriheden er ikke blevet mærkbart begrænset. Krav om en valgt ledelse er ikke relevant at tage op. Evalueringen af Universitetsloven er landet

af Sune Engel Rasmussen

I løbet af det sidste år er Universitetsloven fra 2003 blevet set efter i sømmene, og resultatet af evalueringen blev fremlagt ved et pressemøde i Videnskabsministeriet i dag. Rapporten fra det internationale evalueringspanel er længe ventet, og den skal nok få dele af forskermiljøet op i det vrede felt.

Overordnet vender det enige panel ellers tommelen opad for det danske universitetssystem, men advarer samtidig mod, at visse elementer i loven kan true forskningsfriheden. Panelet anbefaler også, at studerende og ansatte får mere medbestemmelse.

Flere af de centrale kritikpunkter af loven bliver dog ikke behandlet i rapporten, og bekymringen over manglende forskningsfrihed deles ikke af det internationale panel, med professor Agneta Bladh fra Kalmar i spidsen.

Verdensklassevision skal være bærende

»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opfylde de overordnede mål om et universitet i verdensklasse,« indledte panelets Georg Winkler, rektor ved Wien Universitet.

Og på nogle punkter klarer Danmark sig fremragende, ifølge rapporten. Den danske forskningskultur er »rigtig fin« og det akademiske miljø er blandt Europas bedste.

Visionen om et universitet i verdensklasse skal dog indarbejdes på et strukturelt plan, hvor man effektiviserer forskningen, samarbejder tættere med erhvervslivet og gymnasierne, men samtidig bevarer diversiteten og undgår en top-down styring.

Forskningsfriheden har det fint

For mange af universitetslovens kritikere har evalueringen drejet sig om at få belyst forskningsfriheden. Særligt den såkaldte instruktionsbeføjelse (§ 17, stk. 2), der giver institutledere ret til at pålægge en forsker et bestemt stykke arbejdet, har været udskældt.

Det stykke af loven var også det eneste, som panelet slog konkret ned på. Instruktionsbeføjelsen kan risikere at gribe ind i traditionelle akademiske traditioner og rettigheder, advarede de, og den bør derfor omformuleres eller fjernes helt.

Ud over den paragraf er der ifølge evalueringen ingen frihedsbegrænsninger i loven, og panelet ser ingen »alvorlige begrænsninger« på forskningsfriheden.

Valgte ledere? Ikke relevant

Med Universitetsloven indførte man en ny type universitetsledelse blandt andet bestående af en bestyrelse med et flertal af eksterne repræsentanter, samt et rektorat af to ansatte, og dermed ikke valgte, ledere.

Og netop manglen på en valgt ledelse har været et andet stort kritikpunkt af loven. Men i rapporten er dette punkt slet ikke diskuteret. Og hvorfor egentlig ikke, som journalist Jørgen Øllgaard fra Forskerforum spurgte panelet.

»Som du kan se i vores kommissorium på internettet, er den blevet udeladt af evalueringen,« svarede panelformand Agneta Bladh.

»Er det dit eneste svar?«

»Ja.«

Uigennemskuelig metode

Panelet har haft til opgave at vurdere universitetsloven inden for rammerne og målsætningerne indeholdt i universitetsloven af 2003 og universitetssammenlægningen af 2007, og er derfor ikke en kvalitativ undersøgelse, understregede de.

Rapporten er da også renset for skriftlige bemærkninger og kvalitative vurderinger, ligesom panelet afviste at kunne give en grundigere indsigt i metoden bag evalueringen, ud over en liste over de høringer og undersøgelser fra private konsulenter, som den er blevet stykket sammen af.

Den metodiske tilgang var ellers genstand for voldsom kritik ved et høringsmøde på Københavns Universitet tidligere i år, hvor mange ansatte ikke følte sig ordentligt repræsenteret i undersøgelsen.

Trods rapportens umiddelbart hårde modtagelse er videnskabsminister Helge Sander godt tilfreds med evalueringen.

ser@adm.ku.dk

1 kommentar

Skriv en kommentar

03/12-09 kl. 18:49 J. Stenfalk:

»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opfylde de overordnede mål om domstole i verdensklasse,« sagde den internationalt anerkendte politianklager som oplæg til sin diskussion af forslaget om at politimestrene skal ansætte byretsdommere.

»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opfylde de overordnede mål om at drive presse i verdensklasse,« sagde den internationalt anerkendte pressekonsulent som oplæg til sin diskussion af Pravdas årsberetning.

»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opfylde de overordnede mål om stemmeafgivning i verdensklasse,« sagde den internationalt anerkendte valgobservatør som oplæg til sin diskussion af anklagen om valgsvindel.

»Uafhængighed er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opfylde de overordnede mål om bankpakker i verdensklasse,« sagde den internationalt anerkendte børsmægler som oplæg til sin diskussion af den financielle sektors indflydelse på politiske beslutningsprocesser.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Det internationale evalueringspanel

Agneta Bladh, doktor i statskundskab og rektor for Högskolan i Kalmar.
Georg Winckler, professor i økonomi og rektor ved Universität Wien
Peter Maassen, professor på Universitetet i Oslo, som var til stede ved pressemødet den 3. december, samt
Elaine El-Khawas, professor i uddannelsespolitik ved George Washington University og
Abrar Hasan, konsulent inden for universitets- og højere uddannelsespolitik.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk