Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Tværvidenskabelig forskning er mere end at dele data

MEDFORFATTERSKAB/REPLIK - Styrken i tværvidenskabelig forskning ligger i at angribe problemstillingen med forskellige metoder i et tæt samspil – ikke ved separate, isolerede høst af data.

Hvis artikeloverskriften ‘Ph.d.-studerende stod op mod topforsker skaber forventning om, at vi har forsøgt at øge publikationslistens numre ved at tryne en ph.d.-studerende, så bliver du skuffet. Forløbet er faktisk en solstrålehistorie om, hvordan to uenige parter i al fredsommelighed løser tvisten om videnskabeligt samarbejde, men illustrerer også hvor svært det er at skabe den sande tværvidenskabelige forskning på tværs af gamle kulturer.

Lad os starte med at få nogle fakta på plads:

I modsætning til det indtryk man kunne få af artiklen, så foregik korrespondancen mellem de to grupper primært mellem Annemette Nielsens faggruppeleder Lotte Holm på den ene side og ph.d.-studerende Annette Due og os på den anden side i 2007, hvor Lotte Holms gruppe var ansat på Institut for Human Ernæring.

Korrespondancen mellem os foregik i en fredsommelig og venskabelig tone, præget af gensidig respekt.

LÆS OGSÅ: Ph.d.-studerende stod op mod topforsker

Substansen i sagen

Inden for ernæringsforskningen er der voksende erkendelse af, at skal vi løse de store samfundsproblemer som fysisk inaktivitet og fedme, så ligger løsningen i en tværvidenskabelig forskningstilgang, som involverer samfundsvidenskabelige, humanistiske samt sundhedsvidenskabelige forskergrupper.

Vi har 20 års erfaring i at arbejde på tværs af disse discipliner, såvel i EU-projekter som nationale programmer som OPUS-centret.

De nye forskningsmæssige gennembrud opstår ofte i et krydsfelt mellem forskellige videnskabelige tankegange, men der er også en række kulturforskelle, især inden for publicering, som kan vanskeliggøre samarbejdet.

Vi udarbejder normalt skriftlige publiceringsaftaler forud for iværksættelse af forskningsprojekter, og efter vores opfattelse forebygger de nu de problemer, som Annemette Nielsen beskriver.

Historien var en ret fredsommelig uenighed mellem forskere på samme institut, hvor Thomas Meinert Larsen ledede et kostinterventionsstudie, og hvor Lotte Holm fik lejlighed til at foretage et sociologisk studie som tillæg til kostinterventionen, som alene var designet af os.

De yngre medarbejdere, som forestod interventionsstudiet lagde et stort arbejde i at sikre den sociologiske dels gennemførelse. Det sociologiske studie anvendte også data fra den sundhedsvidenskabelige del, og vi fandt, at vores yngre medarbejdere burde have medvirket til databearbejdelse, fortolkning og diskussion af de sociologiske resultater.

Vores bidrag ville have styrket den faglige tyngde af Annemettes arbejder. Men dette ønskede Lotte Holm kun på den betingelse, at det ikke indebar medforfatterskab. Et væsentligt argument for at de sundhedsvidenskabelige medarbejdere ikke kunne kvalificere sig til medforfatterskab var, at de ikke havde leveret tilstrækkelige intellektuelle bidrag til artiklerne, herunder til fortolkning og skrivning af artiklerne.

Dette blev imidlertid aldrig efterprøvet, eftersom de forgæves ventede på invitationen til at bidrage til at diskutere, fortolke og skrive.

Hvad har vi lært?

Vi fik ikke medhold i Praksisudvalgets afgørelse, men har valgt at sikre skriftlige aftaler forud for forskningsprojekter. Vi har et ganske elaboreret regelsæt for medforfatterskaber, som vi inviterer andre til at kopiere.

Dette har nu fungeret særdeles fint siden, og i OPUS-centret, inviterede vi ikke mindre end fire samfundsvidenskabelige grupper med, herunder Lotte Holms. Og samarbejdet fungerer.

Har sagen haft konsekvenser for Annemette Nielsens karriere?

Ja, det har den afgjort. Universitetet har især brug for selvstændige forskere, som har mod til at gå imod strømmen og stille spørgsmål, og det er de mest ‘frække’ yngre forskere, som ofte har et stort forskerpotentiale. Derfor tildelte institutledelsen Lotte Holms faggruppe et adjunktur, som Annemette Nielsen kunne søge efter sin ph.d. Og hun søgte og fik det.

Arne Astrup foreslog hende desuden som én af deltagerne til KU’s lederuddannelse for kvinder.

Uni-avis@adm.ku.dk

Seneste