Troværdighed på spil

To arbejdsmarkedsforskere fra KU bliver beskyldt for at optræde med arbejds-givervenlige analyser af overenskomstforhandlingerne. Grunden er at de er afhængige af eksterne midler fra arbejdsmarkedets parter, lyder kritikken

af Claus Baggersgaard

Kan forskere fra Københavns Universitet (KU) optræde som uafhængige eksperter i medierne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og samtidig få finansieret deres forskning af parterne på arbejdsmarkedet uden at sætte troværdigheden på spil?

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) under Sociologisk Institut er kommet i skudlinjen i Dagbladet Information der sætter spørgsmålstegn ved forskernes uafhængighed. Det er centrets arbejdsmarkedsforskere og professorer Jesper Due og Jørgen Steen Madsen der hyppigst bliver brugt af medierne til at analysere generelle arbejdsmarkedsforhold og forløbet af overenskomstforhandlingerne.

Strejker virker dårligt

Kollegaen Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, har fulgt de tos udtalelser med stigende undren. Det er specielt to analyser han ryster på hovedet af. I den ene skriver FAOS-forskerne at strejker uhyre sjældent fører til forbedringer af overenskomstresultatet på det offentlige arbejdsmarked.

I den anden advarer de mod at lønudviklingen risikerer at løbe løbsk som følge af overenskomstresultatet som det skete i 1987 med stigende arbejdsløshed til følge.

»De er gentagne gange under overenskomstforløbet kommet med udsagn der ikke stemmer overens med virkeligheden og er i direkte strid med egne forskningsresultater, så der er en vis grad af hykleri involveret,« siger han.

Henning Jørgensen peger på at det lykkedes sygeplejerskerne at få en procent mere i lønningsposen end andre offentlige faggrupper ved at strejke i 1995, og arbejdsnedlæggelsen på længere sigt gjorde politikerne mere positive over for sygeplejerskernes krav om højere løn som følge af hvad han kalder Florence Nightingale-effekten.

Jesper Due forstår ikke kritikken, da FAOS klart på hjemmesiden skriver at det lykkedes sygeplejerskerne at sprænge lønloftet i 1995. Han mener dog at de betalte dyrt herfor ved at måtte gå med til øget fleksibilitet.

FAOS-forskerne blev i Jyllands-Posten den 10. februar direkte citeret for at strejker i den offentlige sektor er spild af penge, men Jesper Due påpeger at han har korrigeret udtalelserne i et læserbrev to dage senere. Heri præciseres at strejker i det offentlige ikke har denne samme økonomiske effekt som i det private, men de kan have en virkning ved at ramme arbejdsgiverne politisk. Denne sidste væsentlige pointe forsvandt ved avisens redigering.

Henning Jørgensen fastholder dog at han også andre steder i blandt andet radioen på DR og i tv har hørt Jesper Due og Jørgen Steen Madsen udtale at strejker er uden effekt.

Leger økonomer

Aalborg-professorens andet kritikpunkt går på at FAOS-forskerne i analysen ´Sporene fra 87 skræmmer´ bevæger sig langt uden for deres fagområde ved at udtale sig om de økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien ved høje lønstigninger.

»De giver sig i kast med at lege samfundsøkonomer, og det ved de vist ikke en pind om,« siger han. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen har begge en baggrund som kultursociologer. Ifølge Claus Vastrup, professor på Aarhus Universitet og overvismand 1988-93, er FAOS-forskernes analyse ikke forkert, men dog noget simplificeret.

»Det er ensidigt at koge det forholdsvis lange forløb med høj arbejdsløshed fra midt 1980'erne til midt 1990'erne ned til at handle om for høje lønstigninger. Andre væsentlige forklaringer på at det trak ud med at forbedre beskæftigelsen er at regering og Folketing først måtte gøre noget ved underskuddet på betalingsbalancen. Så det er et problem når det fremstår som at lønstigningerne er den eneste årsag til den langvarige, høje arbejdsløshed,« siger Claus Vastrup.

Han har dog en vis forståelse for at det kan være nødvendigt for forskere at levere korte, forenklede udtalelser hvis de vil i medierne. Jesper Due forsvarer analysen med at sociologi er et bredt fagområde, og at hverken han eller Jørgen Steen Madsen giver sig i kast med at lave selvstændige økonomiske analyser.

»Det er rigtigt at vi ikke selv er økonomer, men vi bygger på analyser og vurderinger fra blandt andet Det Økonomiske Råd,« siger Jesper Due.

Han peger på at analysen også er i overensstemmelse med fagbevægelsens egen opfattelse af udviklingen i 1987. Året sluttede nemlig med at regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den såkaldte Fælleserklæring hvori fagbevægelsen bandt sig til en konkurrencefremmende lønstrategi under parolen: 'Hellere jobfest end lønfest'.

Henning Jørgensen ønsker ikke at gætte på KU-forskernes angivelige motiver til at udtale sig mod bedrevidende. Det er udelukkende Information der kæder det sammen med at FAOS er finansieret af arbejdsmarkedets parter med arbejdsgiverne som den største bidragyder.

Formand undrer sig

Dennis Kristensen, formand for FOA - Fag og Arbejde, kan dog ikke undgå at tænke at det er fordi FAOS er afhængig af ekstern støtte.

»Jeg ved det er en hård påstand, men vi kan konstatere et påfaldende sammenfald mellem FAOS-forskernes udtalelser og holdningerne i Dansk arbejdsgiverforening, og det bryder jeg mig ikke om,« siger han.

Han mener at det er et problem fordi den offentlige mening spiller en afgørende rolle i forhandlingerne om de offentlige overenskomster, og arbejdsmarkedsforskerne taler med en betydelig vægt som de der leverer det objektive indspark i debatten.

»De går ind og optræder mere som politikere end som forskere når de begiver sig ud i krystalkugle-kiggeri i stedet for at holde sig til hvad der er belæg for i forskningen. Ved at udtale sig om nationaløkonomi, går de ud over rammerne for hvad man normalt vil lægge på sig selv som forsker,« tilføjer han.

Dennis Kristensen nævner som et andet eksempel at FAOS gik ind og støttede daværende finansminister Thor Pedersen da han provokerede de offentlige ansatte ved at udtale at de ikke har et lønefterslæb i forhold til det private. Ifølge FOA-formanden har det vist sig at være objektivt forkert.

Ensidigt fokus

Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, der ligesom FOA forbereder sig på konflikt, nøjes med at kalde FAOS' finansieringsmodel »problematisk«. Hun mener at forskningscentrets udtalelser er overraskende ensidige og unuancerede.

»Analyser af de nationaløkonomiske konsekvenser af høje lønstigninger kan ikke rummes inden for arbejdsmarkedsforskningen. Det lugter af at det skal gøres til fagbevægelsens skyld hvis det går galt med samfundsøkonomien,« siger hun. Dansk Sygeplejeråd er absolut ikke enig i at det kun har en meget begrænset virkning at strejke.

»Det giver et kollektiv fokus på problemerne i sundhedsvæsnet. Det gør at vi står stærkere næste gang vi skal forhandle, og vi får markeret at der er noget helt galt med forholdene,« siger Dorte Steenberg og tilføjer:

»Du skal i FAOS´ analyser lede meget længe efter kritik af hvordan arbejdsgiverne handler og hvorfor. De kigger udelukkende på fagbevægelsens strategier og har slet ikke blik for at vi repræsenterer en lang række medlemmer. Vores lønkrav er jo ikke noget fagforeningstoppen finder på, men udspringer af hvad medlemmerne mener.«

Handler om misundelse

Ifølge Jesper Due får FAOS ikke penge til Centrets grundbevilling fra parterne på det offentligt arbejdsmarked, så han afviser at Centret skulle have en økonomisk interesse i at favorisere de offentlige arbejdsgivere eller lønmodtagere i analyserne.

FAOS har desuden lavet sit eget etiske regelsæt i forhold til formidlingen der blandt andet betyder at forskerne ikke må komme med normative udsagn eller udtale sig om noget der ikke relaterer sig direkte til deres forskning.

»Jeg har aldrig været udsat for at der blev stillet politiske krav til min forskning, men det er klart at det er en balancegang at udtale sig til medierne fordi alt kan blive brugt i spillet om overenskomstforhandlingerne,« siger Jesper Due og tilføjer:

»Det er umuligt som samfundsforsker at udtale sig om aktuelle problemstillinger uden at der fra tid til anden vil være uenighed blandt de berørte aktører. Når der kommer kritik fra enkelte aktører ser vi det derfor nærmere som et udtryk for forskningens uafhængighed.«

Han mener derfor hele sagen ikke bunder i andet end misundelse og gammelt nid og nag fra Henning Jørgensens side. Henning Jørgensen fastholder dog at der er tale om en ren faglig uenighed, og at han ikke konkurrerer med forskerne fra FAOS om forskningsmidler fra arbejdsgiverside. Jesper Due mener at den slags uenigheder burde diskuteres i de relevante faglige fora.

Ubehagelig mistænkeliggørelse

Søren Kaj Andersen, centerleder på FAOS, hilser enhver form for faglig debat om Centrets forskningsresultater velkommen, men han er chokeret over at Information angriber FAOS´ troværdighed ved at skrive at man har købt sig ind på KU og omtaler Due og Madsens professortitler som »lånte fjer« og på den måde antyder at de ikke har skullet leve op til de samme faglige krav som alle andre på KU for at få deres titel.

»Det er ubehageligt at avisen mistænkeliggør at vi er en del af KU som eksternt finansieret forskningscenter. Vi er ikke til at købe, og vores finansieringssammensætning giver overhovedet ikke belæg for at have den slags forestillinger,« siger Søren Kaj Andersen. Han oplyser at FAOS' indtægter stammer fra arbejdsgiverne, lønmodtagere og det offentlige med cirka en tredjedel fra hver. Information har så hæftet sig ved at arbejdsgiverne bidrager med 38 procent.

Støtte fra rektor

Artiklerne i Information har fået rektor Ralf Hemmingsen til at bakke FAOS op i et debatindlæg i avisen. Her slår han fast at eksterne parter godt kan finansiere forskning på KU, men de kan ikke købe sig til forskningsresultater. I det øjeblik et projekt bliver en del af universitetets virksomhed, er der tale om et KU-projekt. Det er underlagt samme regler som andre forskningsprojekter uanset finansieringskilde, og der stilles samme krav til deres forskning som for andre fastansatte.

Når det gælder ansættelse af forskere, følger universiteterne statens ansættelsesbekendtgørelse. For de to omtalte forskere på FAOS har det konkret betydet at de er blevet bedømt fagligt af et bedømmelsesudvalg før de er blevet ansat. Udvalg som dette sikrer det faglige niveau og vurderer om personerne er kvalificerede, skriver rektor.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del