Topmøde på KU: »Selvtilfredse universiteter tror alt bliver bedre, hvis de får flere penge«

»Der er så mange bolde i luften, jeg snart ikke ved, hvilken en jeg skal gribe og kaste efter dig.«

Ja, ordstyrer Martin Krasnik måtte ofte zoome helt ud for at flette en rød tråd på tirsdagens uddannelsestopmøde i KU’s festsal, hvor studenterorganisationer, tænketanke, fagforeninger, rektorer og enhvervsorganisationer diskuterede uddannelse i Danmark.

Denne gang røg bolden videre til uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, som havde det hovedbudskab med, at der ikke er nogen betydelige modsætninger mellem kvalitet, relevans og hastighed:

»Man bliver ikke nødvendigvis bedre af at læse i syv år i stedet for fem,« sagde Sofie Carsten Nielsen som presset af Martin Krasnik fortalte, at hun hverken har lagt sig fast på om retskravet til kandidatuddannelser skal fastholdes, eller hvordan en ny uddannelsesstruktur, der giver flere muligheder for at søge ud på arbejdsmarkedet og siden vende tilbage, kan se ud.

Opgør med den danske tradition

Forinden ministerbesøget havde der været paneldebat mellem rektor Ralf Hemmingsen, DSF-formand Jakob Ruggaard, DGS-formand Phillip Dimsits, Ingrid Stage fra DM og Jannick Schack fra tænketanken DEA.

»Vi får bedre lærere, sygeplejersker, pædagoger og så videre, når folk kan vælge uddannelse ud fra interesse,« sagde Jakob Ruggard, som kritiserede, at det store fokus på højere adgangskrav er ved at kompromittere den danske uddannelsestradition. »Man tvinger studerende til at vælge mod deres interesser,« lød kritikken.

»Hvem føler sig tvunget? Der er frit valg, så jeg synes, det er en stråmand,« mente Jannick Schack fra DEA, som roste Danske Universiteter for at være åbne for dimensionering af optaget på baggrund af beskæftigelsestal.

Rektor Ralf Hemmingsen selv måtte igen bruge betydelig tid på at henvise til de forskellige forbehold, der knytter sig til KU’s seneste forslag om – måske – at indføre højere karakterkrav på udvalgte bacheloruddannelser, mens DM-forkvinde Ingrid Stage valgte at se hele relevans- og kvalitetsdebatten mere udefra:

»Jeg tror ikke på at man kan løse beskæftigelsesproblemer gennem uddannelsepolitikken,« sagde Ingrid Stage.

Hjernedødt at bruge mange penge på SU og få på taxameter

Dagens helt store bredside mod uddannelsessektoren kom fra DI-direktør Lars Goldschmidt, der fik tyve minutter til at besvare spørgsmålet om hvorvidt danske uddannelser er underfinansierede.

»Nej,« lød DI’s vurdering, når det kom til folkeskoler og ungdomsuddannelser.

»Ja,« lød det, når spørgsmålet handlede om de videregående uddannelser. Men dermed ikke sagt, at DI var taget til KU med budskabet om, at universiteterne eller de studerende skal have flere penge.

»Der er en bevidst underfinansiering på taxametrene, mens vi bruger pengene på overførselsindkomster som SU,« sagde Lars Goldschmidt.

»Hjernedødt,« diagnosticerede han den prioritering, »for det er faktuelt forkert, at SU får de studerende til at bruge mere tid på studierne.«

Heller ikke universiteterne så han nogen grund til at tilføre flere penge, så længe uddannelsesinstitutionerne ikke finder nye måder at arbejde på:

»Jeg ser ingen mening i at tilføre flere penge til et selvtilfredst miljø, som mener, at alt bliver bedre, hvis de bare får flere penge,« kom det fra Lars Goldschmidt.

Bjarke.w.pedersen@adm.ku.dk