Topforskere bør hyre fyrede kolleger

BEVILLINGSTRUKTUR - Mens 130 medarbejdere står til at miste jobbet på grund af faldende basismidler, henter andre KU-forskere enorme beløb hjem fra forskningsråd og fonde. Del med os andre, lyder opfordringen fra dekaner og tillidsrepræsentanter

af Claus Baggersgaard

Mens julen står på besparelser og mulige afskedigelser på store dele af Københavns Universitet (KU) på grund af faldende basismidler, er der ingen smalle steder blandt topforskerne på KU.

De har hentet 16 procent flere eksterne midler hjem i 2010 i forhold til i år. Det svarer til næsten 300 millioner kroner ekstra i kassen fra forskningsråd og fonde.

Til gengæld forventer KU, at de frie basismidler fra staten, som universitetet selv kan råde over til blandt andet lønninger og drift, falder med næsten 200 millioner kroner fra 2009 til 2013.

Situationen får tillidsrepræsentanter og dekaner til at opfordre forskerne og institutlederne til at træde i karakter og bruge en del af deres mange penge på at ansætte nogen af de 130 medarbejdere på KU, der står til at miste deres arbejde.

»Mange topforskere har den indstilling, at de eksterne midler er private penge tildelt dem personligt. De må indse, at de mennesker, der nu risikerer at blive afskediget, har hjulpet dem med at hente midlerne hjem,« siger Poul Erik Krogshave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget på KU.

Opfordring fra dekanen

Nils Overgaard Andersen, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, er opmærksom på muligheden for at bruge nogle af de eksterne midler til lønninger.

Han har skrevet et ’hyrdebrev’ til institutlederne, hvor han beder dem overveje netop denne løsning.

»I (institutlederne, red.) opfordres til nøje at gennemgå muligheden for at aflaste fastlønsbudgettet ved hel eller delvis aflønning i en periode via eksterne midler, hvor det ledelsesmæssigt skønnes fagligt relevant,« skriver han en e-mail dateret den 30. november i år.

Ledelsen må gribe ind

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard mener ikke, at høflige opfordringer længere er nok.

Han opfordrer den øverste KU-ledelse til at indse, at den ændrede bevillingsstruktur med færre basismidler og flere konkurrenceudsatte midler er et samlet KU-problem.

»Det virker helt grotesk, at folk skal fyres, når der samtidig er en kraftig vækst i de eksterne midler. KU skal være ét samlet universitet med én fælles økonomi, og ikke deles op mellem en eliteafdeling på eksterne midler og en fattigafdeling på basismidler. Forskerne skal huske på, at de eksterne bevillinger bliver givet til dem i deres egenskab af at være forskere på KU, så det er ikke deres personlige penge,« siger Leif Søndergaard.

Uetisk at hyre og fyre

Han tilføjer, at en række eksternt finansierede forskningsprojekter er ved at starte, så KU risikerer ved årsskiftet at stå i en situation, hvor man afskediger og ansætter medarbejdere samtidig.

»Det uetisk af hyre samtidig med, at man fyrer, så KU burde lave en fælles jobbank på tværs af alle fakulteter, hvor de fastansatte kan byde ind med deres ekspertise, inden stillingerne bliver slået offentligt op,« siger Leif Søndergaard.

Han mener, at KU skulle have tilpasset sig den ændrede bevillingsstruktur langt hurtigere.

»Ledelsen har sovet timen. Vi kunne have reddet langt flere stillinger, hvis man havde reageret tidligere. Vi foreslog allerede under fyringsrunden sidste år, at flere kunne fastansættes for eksterne midler, men blev mødt af en masse velvilje, men meget lidt handling,« siger han.

Kulturændring nødvendig

Troels Østergaard Sørensen, dekan på Det Samfundsvidenskabelig Fakultet, er enig i, at KU godt kunne have tænkt den ændrede bevillingsstruktur ind i planlægningen et par år tidligere.

Han påpeger dog, at det er yderst vanskeligt at forudse, hvor mange penge politikerne sætter af til hvilke formål, når de forhandler finanslov, men der er en langsigtet tendens til, at basisbevillinger skrumper.

»Når det går op for folk, at de faste bevillinger bliver ved med at falde og falde, kommer der til at ske en holdningsændring både i ledelsen og blandt forskerne. De eksterne bevillinger er måske nok i et vist omfang blevet opfattet som ’fryns’, men den går ikke længere. Hvor det før var penge, den enkelte forsker skaffede hjem til sig selv, vil det i fremtiden være penge, der også skal bruges til at dække faster udgifter på institutterne,« siger den samfundsvidenskabelige dekan.

Kræver planlægning

Troels Østergaard Sørensen tilføjer, at man på Samfundsvidenskab i flere år har brugt eksterne midler til at betale dele af de ansattes løn. Ud af eksterne midler på cirka 70 millioner kroner årligt går fem-ti procent i gennemsnit til lønninger via frikøb.

»Det betyder helt klart, at vi kan have flere fastansatte, end vi ellers kunne havde haft,« siger han.

Troels Østergaard Sørensen påpeger, at fremgangsmåden kræver planlægning flere år frem i tiden, så den kan ikke bruges til at undgå afskedigelser i forbindelse med nedskæringerne på næste års budget.

»Det kræver, at det er aftalt med bevillingsgiverne, men vi insisterer altid på over for forskningsrådene, at pengene også kan bruges til løn. Og forskerne gør det samme, når de søger eksterne midler selv,« siger Troels Østergaard Sørensen.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del