Billede: Pressefoto
Du optræder ofte i medierne som ekspert. Hvorfor tror du selv, at du er så efterspurgt?
»Fordi jeg har en bred viden, og fordi jeg formulerer mig forståeligt – og så er der en selvforstærkende effekt. Journalisterne holder sig til Tordenskjolds soldater – mens en masse kolleger aldrig høres, måske fordi de er bange for medierne. Jeg frygter, at der nu bliver endnu flere af den type.«
LÆS: Det handler Marlene Wind-sagen om
Hvilken sag i de seneste år har du ofret mest tid på i medierne?
»Det kan jeg ikke sige, der har været mange.«
Mener du, at det er i orden, at en forsker som Marlene Wind betegner sagen om grænsekontrol som 'valgflæsk' og beskylder regeringen for at være "uprofessionel" og for at "appellere til den laveste fællesnævner" og "den indre svinehund".?
»Marlene Wind mener også selv, at hun slap uheldigt fra den del af det, og det vil jeg ikke modsige hende i.«
Hvad mener du om den kritik, som ledende politikere som Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt og Søren Pind har rettet mod Marlene Wind?
»Den er – i det omfang jeg kender den – karakteriseret ved alene at være rettet mod personen og ved at undgå at forholde sig til substansen om grænsekontrollen og forholdet til EU. Det havde været bedre, om man havde spurgt andre eksperter inden for området, om de i substansen, og ikke i formen, var enige med Marlene Wind.«
Føler du som forsker, at det er blevet vanskeligere at agere i pressen? Hvis ja, hvorfor og hvornår er ændringen sket?
»Egentlig ikke tidligere – men måske netop lige nu?«
Føler du et større pres for at sige ja til at optræde i medierne?
»Jeg har i mere end femten år periodevist følt, at det kunne være lige stort nok. Jeg må ofte sige nej til at optræde på tv og i andre medier, fordi det tager for meget tid og energi.«
Hvor går din grænse for, hvad du vil udtale dig om som ekspert?
»Det er vanskeligt at sige generelt. Jeg er for eksempel ikke EU-ekspert eller økonomiekspert, så det må andre udtale sig om. Men emner, som jeg har publiceret noget om, vil jeg udtale mig om, hvis jeg mener, at jeg kan sige noget dokumenteret eller argumenteret ud fra min viden om emnet. Der er dog her en gråzone, som det på forhånd kan være svært at fastlægge.«
Har du yderligere kommentarer til Marlene Wind-sagen specielt eller ekspertrollen generelt?
»Det er et problem, at nogle journalister er enten uvidende eller uerfarne, og at der derfor lettere opstår misforståelser, fejlhøringer og andet uheldigt. Risikoen øges, når journalisten siger, at han kun har kort tid, inden artiklen afleveres, hvad der gør citat-tjek umulige.
Medierne arbejder på tidspres og med så lidt plads og tid til indslag, at det for en forsker kan virke hasarderet, og det går kun, hvis der er en vis tolerance over for, at der kan ske fejl.«
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk