Tillidsrepræsentanter blandt de afskedigede

20/01-10 kl. 13:09 Politik / Farma / Life / Nat / Samf

BESVÆRLIGE? - Ifølge fællestillidsrepræsentant er mindst ti tillidsvalgte medarbejdere blevet fyret på to år. Ledelsen afviser, at man går efter tillidsrepræsentanterne, men det kan ikke undgås, at enkelte er blandt de afskedigede

af Claus Baggersgaard

LÆS OGSÅ ARTIKEL: Ledelsen: Vi går ikke efter tillidsfolk

Sker det en gang, kan det være et tilfælde, men bliver der afskediget tillidsrepræsentanter to år i træk, så tegner der sig et billede af en ledelse, der ikke respekterer den særlige beskyttelse af de tillidsvalgte.

Det mener AC-fællestillidsrepræsentant og lektor på Biologisk Institut Leif Søndergaard, der har kendskab til, at mindst fem tillidsvalgte videnskabeligt ansatte (vip) har fået en fyreseddel i forbindelse med den igangværende sparerunde.

Der blev også afskediget tillidsvalgte ved sparerunden på Det Naturvidenskabelige Fakultet sidste år.

Må råbe op

Det betyder, at Københavns Universitet (KU) har fyret mindst ti tillidsvalgte på to år.

»Hvis det sker en gang, kan det forsvares, men hvis det sker flere gange, må vi råbe vagt i gevær. Reglerne skal sikre, at man som tillidsrepræsentant ikke kommer i uføre, hvis man diskuterer ubehagelige emner med ledelsen, så det nytter ikke, hvis KU ikke overholder beskyttelsen af de ansatte, der sidder i samarbejdsorganerne. Det ser virkelig mystisk ud,« siger Leif Søndergaard.

Han henviser til, at tillidsvalgte er omfattet af en særlig beskyttelse mod afskedigelse, der betyder, at der skal ’tvingende årsager’ til for at fyre dem. Derfor skal det være undtagelsen, at tillidsvalgte fyres; de skal ikke blot være en forholdsmæssig andel af de fyrede, men være klart underrepræsenterede.

»At man fyrer tillidsvalgte, harmonerer meget dårligt med den vægt, ledelsen selv lægger på samarbejdsudvalgenes rolle i forhold til at give medarbejderne medindflydelse på ledelsesbeslutninger,« siger Leif Søndergaard.

Gift under samarbejdet

Senest i forbindelse med KU’s høringssvar til universitetslovsrevisionen har KU’s ledelse argumenteret for, at der ikke er grund til at skrive mere i universitetsloven om medarbejdernes medinddragelse end det, der allerede står, fordi man jo har samarbejdsudvalgene, pointerer han.

LÆS ARTIKEL: "Tillidsrepræsentanter mistede jobbet ved Nat-nedskæringer".

»De fyringer, vi har set, lægger gift under samarbejdet og vil gøre det sværere, end det allerede er i dag, at få folk til at stille op til et tillidsvalg, fordi man vil være bange for at eksponere sig i en sparerunde. Fyringerne harmonerer også utroligt dårligt med de personalepolitiske principper, hvori der blandt andet står, at KU er karakteriseret ved et godt samarbejdsklima,« siger Leif Søndergaard.

Registrering manglede

I kølvandet på besparelserne sidste år undskyldte KU-ledelsen at der også dengang blev afskediget tillidsrepræsentanter med, at man lokalt på institutterne ikke var vidende om, hvem der var omfattet af tillidsrepræsentant-beskyttelsen.

Rektor Ralf Hemmingsen besluttede derfor efter sagen var blevet diskuteret i Hovedsamarbejdsudvalget, at registreringsarbejdet skulle opprioriteres.

Lisbeth Møller, personalechef på KU, oplyste at der var igangsat et arbejde med at få alle tillids-, arbejdsmiljø- og medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg registreret i det personaleadministrative system ScanPas, således at data findes ét sted.

Ifølge AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard overvejer man fra medarbejderside i øjeblikket, om man vil følgerne sagerne til dørs ved faglige voldgiftsager.

SAGEN KORT FORTALT:

Derfor skal KU spare
KORT FORTALT - De ansatte på Københavns Universitet (KU) har mere end svært ved at forstå, hvorfor det er nødvendigt at skære cirka 140 stillinger bort, og umiddelbart er der heller ikke noget ved budgettet for 2010, der får alarmklokkerne til at ringe.

KU, der har en omsætning på over syv milliarder kroner, modtager 3,6 millioner kroner mere på finansloven i år end i 2009. Det skyldes især at Folketinget har sat taksterne (STÅ) op på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Problemet er, at der er stadig flere bindinger på, hvordan KU kan bruge sine penge. Andelen af såkaldt frie midler til forskning falder således medn æsten 190 millioner kroner over de næste fire år. Basistilskuddet beskæres blandt andet på grund af de stigende energiafgifter, statens generelle grønthøster på to procent og på grund af overheadreformen. Endelig er godt 100 millioner kroner af KU´s forskningstilskud øremærket til øget ansættelse af ph.d.-studerende.

Universiteterne havde håbet at blive reddet af forliget om globaliseringsmidelrne, men der blev ikke afsat så mange penge tild en frie forskning som håbet.

Tilskuddene til universiteterne er nemlig afhængige af størrelsen af bruttonationalproduktet (BNP), og da den finansielle krise og statens budgetunderskud har medført et fald i BNP, falder bevillingerne også.

Den største del af globaliseringsmidlerne er tilmed øremærket til strategiske satsningsområder som stamcelleforskning og såkaldt 'grøn' forskning. Endelig er der også afsat midler til modernisering af universiteternes laboratorier. KU får 44 procent af de i alt seks milliarder kroner til det formål.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fyret Billede: Photos.com KONTROVERSIELT - Der er tillidsrepræsentanter blandt medarbejderne, der har fået besked på at pakke deres ting på Københavns Universitet, selvom der skal være tvingende årsager til at fyre de tillidsvalgte

Fakta

FAKTA:

Afskedigelse af tillidsrepræsentanter
Som tillidsrepræsentant og -suppleant kan man komme i en mere udsat position end sine kollger, fordi man af og til må gå ind i konfliktsituationer i forhold til ledelsen.

Tillidsvalgte er derfor omfattet af en særlig beskyttelse mod afskedigelse, der betyder, at der skal 'tvingende årsager' til at fyre en tillidsvalgt. Hvis der er embedsmangel, vil en 'tvingende årsag' være, at det overhovedet ikke er muligt at skaffe relevant til den tillidsvalgte nogen steder på arbejdspladsen.

’Tvingende årsager’ kan være:
* Hvis du ikke aktivt har modarbejdet overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
* Hvis du har opfordret til andre former for brud på overenskomsten, for eksempel systematisk nægtelse af overarbejde
* Hvis der er arbejdsmangel, det vil sige, at det overhovedet ikke er muligt at skaffe relevant arbejde til dig nogen steder på arbejdspladsen.

Arbejdsmangel er kun en tvingende årsag, hvis arbejdsgiven kan dokumentere, at han ikke lige så godt kunne have afskediget en anden medarbejder.

Det er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for, at der er tale om tvingende årsager.

Kilde: DM - Dansk Magisterforenings hjemmeside

FAKTA:

Så mange skal afskediges
STATUS - Mellem 110 og 115 medarbejdere forventes at blive afskediget, og yderligere cirka 30 forventes at indgå aftale om frivillig aftrædelse. Nedlæggelserne kommer nogenlunde til at fordele sig således ifølge de foreliggende oplysninger:

Life: 50 stillinger
Nat, Geografi og Geologi: 19 stillinger.
Nat, Biologi: 36 stillinger.
Farma: 15 stillinger.
Samfundsvidenskab, Økonomi: 10 stillinger.
Fællesadministrationen: 20 stillinger.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk