Tankens katedral lukker

13/09-07 kl. 00:00 Politik / Jura / Samf
2007-10-Regild-Fiolbiblioteket Billede: Christoffer Regild CAMPUSPLAN – Biblioteket skal være rømmet ultimo 2009 og herefter overvejende bruges til studenteraktiviteter og sekundært huse dele af fællesadministrationen.

Det historisk vigtige bibliotek i Fiolstræde nedlægges i 2009, og bygningen forventes omdannet til studiepladser og administration. Professor i arkitektur er rystet over beslutningen

af Claus Baggersgaard

Siden 1482 har der været universitetsbibliotek i hjertet af København i nærheden af Frue Plads og fra 1861 i den nuværende bygning i Fiolstræde 1, men nu slutter historien. Københavns Universitet (KU) skal selv bruge bygningen, så Det Kongelige Bibliotek, der driver biblioteket, er blevet sagt op. Dermed må bøger og bibliotekarer vige pladsen for sagsmapper, embedsmænd og studiepladser. Det er meningen at den samfundsvidenskabelige del af biblioteket skal flytte til Gothersgade 140, mens det endnu er uvist hvad der skal ske med den juridiske bogsamling.

Gregers Algreen-Ussing, professor med speciale i Bygningskultur og restaurering ved Kunstakademiets Arkitektskole, er rystet over KU´s beslutning. Han mener at netop et universitet burde have forståelse for at bevare en så vigtig del af den danske kulturarv. »Fiolbiblioteket er ikke blot et banebrydende monument for moderne dansk arkitektur, men også et enestående monument i dansk bibliotekshistorie. Det er et tyst rum til videnskabens fremme, en tankens katedral,« siger Gregers Algreen-Ussing. Han peger på at Fiolbiblioteket er den første bygning herhjemme der udelukkende blev opført med henblik på at rumme bøger, så det burde bevares som bibliotek.

Studerende ud
Gregers Algreen-Ussing mener at KU som en statsinstitution har en særlig forpligtigelse til at tage hensyn til storbyens historiske funktioner, og her spiller latinerkvarteret omkring Frue Plads en særlig rolle som intellektuelt hjemsted for studerende og forskere. Nu har KU travlt med at sende de studerende uden for voldene, og samme vej ryger altså biblioteket, mens embedsmændene rykker ind i stedet.

Gregers Algreen-Ussing mener at den nærliggende museumsbygning fra 1871 giver et praj om hvad der venter biblioteket. Bygningen blev overtaget af administrationen i 1983. Affaldscontainere, tomme papkasser og kontorartikler står nu i buegangene, og i midterhallen er mosaikgulvet fyldt med elementvægge, skriveborde og plantekrukker, påpeger han. Aiysha Abu-Laban, der studerer Nærorientalsk arkæologi på KU og arbejder som studentermedhjælp, er ked af at de studerende bliver presset ud. »Det er en unik, smuk bygning som mange studerende er glade for at benytte. Nu bliver det kun embedsmændene og nogle få studerende der kommer til at nyde stemningen, mens turisterne og alle andre bliver lukket ude. Det er virkelig sørgeligt,« siger hun.

Populært bibliotek
Bodil Koch, afdelingsleder på Fiolbiblioteket, er også trist over at biblioteket lukker.
Man har oplevet en næsten 20 procent stigning i udlånene i første halvår af 2007 i forhold til samme periode sidste år. Besøgstallet steg med over ti procent fra 2005 til 2006, og det er gået endnu mere op i år. Faktisk forventes det at Fiolstræde i år vil overhale KUB Syd (Amager)som det mest populære sted at hente sine bøger. Til gengæld er læsepladserne ikke de mest benyttede. »De studerende elsker at komme her på grund af atmosfæren, mange turister besøger os, vi ligger centralt og er blevet moderniseret med trådløs netadgang og elektronisk selvbetjening for brugerne,« siger hun. Universitetshistoriker på KU Ejvind Slottved mener ligefrem at renoveringen af biblioteket i 1997 er et af de mest vellykkede eksempler på hvordan man får et historisk monument til at fungere i en moderne tid. Jesper Peter Jensen fra Kulturarvsstyrelsen oplyser at Fiolbiblioteket allerede blev fredet i henhold til bygningsfredningsloven i 1932. Det betyder at alt inventar, der ikke umiddelbart kan flyttes, er omfattet, og alt andet end almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse fra styrelsen.

Nødvendig beslutning
Thorkil Damsgaard Olsen, kommitteret for Rektoratet med ansvar for biblioteker og studiemiljø, erkender at der er mange følelser forbundet med flytningen af Fiolbiblioteket, men det er en nødvendig konsekvens af campusplanen. Alle, også bibliotekerne, skal nemlig bruge færre kvadratmeter hvis KU skal have balance i huslejeudgifterne. Det betyder at en del bøger skal opbevares i magasiner, og der laves et moderne studiecenter med computere og lignende, men med færre bøger i Gothersgade og tæt på de studerende på Center for Sundhed og Samfund (CSS). »Den overordnede målsætning er at biblioteks- og informationsservicen skal være hvor de studerende er, og Fiolbiblioteket ligger for langt væk fra området omkring det gamle Kommunehospital, hvor om få år hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet vil have til huse, og fra Amager Fælled, hvor Det Juridiske og Det Teologiske Fakultet flytter ud om nogle år,« siger han.

Michael Cotta-Schønberg, chef for Københavns Universitetsbibliotek (KUB) som er en del af Det Kongelige Bibliotek hvorunder Fiolstræde-biblioteket hører, har fuld forståelse for universitetets situation og ønske om at overtage bygningen. »Der er rimeligt nok mange følelser forbundet med det her, men selv forholder jeg mig pragmatisk til sagen. Universitetsbiblioteket vil få nogle problemer hvis vi skal rømme Fiolstræde, men jeg har fuld tillid til at vi sammen med KU og Kulturministeriet kan finde en fornuftig løsning,« siger han. Thorkil Damsgaard Olsen tør ikke spå om hvad den store bogsal ender med at blive brugt til i fremtiden; efter hans mening vil den være fremragende egnet som ramme om et tidssvarende studiemiljø, for eksempel for specialeskrivere fra alle fakulteter.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk