Tamt stormøde om Penkowa-sag

STOR-MUS-SAMTALE - Hvis der på Københavns Universitet findes kritikere af rektor Ralf Hemmingsens forvaltning i Penkowa-sagen, så gad de ikke rigtig sige noget på tirsdagens stormøde på Panum Instituttet.

af Christoffer Zieler

»Er der ikke flere spørgsmål? Jamen så ...« Fik kommunikationschef Morten Jastrup sagt, før der så alligevel kom et enkelt. Meget kritisk endda. Det tager vi om lidt.

For det var nemlig kritikkens næsten totale fravær, der var slående ved tirsdagens stormøde på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som KU-ledelsen holdt for at orientere om Kammeradvokatens 700 sider tykke rapport om Penkowa-sagens forvaltningsmæssige del.

Rektor er klar til Penkowa-efterspil

Kammeradvokatens rapport konkluderer, at der samlet set ikke er grund til at rette en alvorlig kritik af KU-ledelsens forvaltning i løbet af Milena Penkowas ti år lange virke på KU. Det er en utvetydig konklusion, der utvetydigt er blevet bakket op af en enig bestyrelse for Københavns Universitet.

Lidt af en rød klud, kan man tillade sig at gætte på, for i det mindste en del af de næsten 500 forskere, der har skrevet under på kravet om en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen. Men de mange kritikere var tilsyneladende udeblevet fra mødet på Panum - eller også har de skiftet mening.

Rektor Ralf Hemmingsen meddelte, at han allerede er klar til at drage konsekvenser af Penkowa-sagen. Flere af dem er ganske vidtgående. Blandt andet skal KU i fremtiden, hvis det står til rektor, have en studenterombudsmand. Han eller hun skal sikre, at studentermedhjælpere ikke i fremtiden bliver affejet af KU's ledelse, hvis de kommer i retlig knibe.

LÆS: Rektors initiativer, der skal hindre en ny Penkowa-sag.

Regulært ansættelsesproblem, ikke studentersag

Ombudsmandsløsningen imponerede ikke juraprofessor Kirsten Ketscher, som bidrog med et længere mødeindlæg. Hun mente ikke, at sagen om studentermedhjælperen handlede om studenterrettigheder, men om ansattes rettigheder generelt.

Ralf Hemmingsen svarede, at ansatte trods alt har tillidsmandssystemet at falde tilbage på, og at KU's 40.000 studerende nok kunne have gavn af en ombudsmand.

Og det var stort set diskussionen. Det ene virkelig kritiske indlæg blev gemt til sidst, da mødet var ved at bryde op. Det kom fra en ung medicinstuderende og kursusunderviser i strafferet, Leonardo Giovanni. Han anklagede rektor og dekan Ulla Wewer for at have skiftet forklaringer om, hvad de vidste hvornår om Penkowas underslæbssag.

Ulla Wewer besvarede kritikken ved at sige, at det er et spørgsmål om sprogbrug. Både rektor og dekan kendte ganske rigtigt til politianmeldelsen imod Penkowa for underslæb fra Dansk Selskab for Neurovidenskab, men de kendte ikke politiets mere alvorlige anklageskrift, der også omfattede Penkowas forbrydelser mod studentermedhjælper Kristian Kolind.

Sorteper til flere

Efter mødet uddybede Leonardo Giovanni sin kritik.

»Hvis man sagde, at man ikke kendte til noget og bagefter siger, at man kendte til det, så er det ikke et spørgsmål om sprogbrug,« sagde han.

Giovanni mente også, at det er et alvorligt brud på god forvaltning, at rektor ikke tog notat af sin samtale med Penkowas samarbejdspartner i forbindelse med rotteforsøgene i Spanien. Han mener, at det er forsømmelser, der bør koste rektor jobbet.

»Det er uretfærdigt, at sagen kun går ud over en person. Milena Penkowa bliver sorteper, men der er andre, der også fortjener at sidde med sorteper,« sagde han.

Leonardo Giovanni kender selv Milena Penkowa, som han betegner som en 'bekendt'.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del