Svenske universiteter lader passivt forskningsbidrag for 10,8 mia. stå

PINSAM POTATIS - I Sverige har universiteterne travlt med at love bod og bedring, efter den svenske Riksrevisionen har slået alarm og en undersøgelse har afsløret, at et enormt beløb gennem flere år er samlet passivt til bunke i stedet for at blive brugt som planlagt til eliteforskning.

af Anders Fjeldberg

Efter at svenske politikere har lavet den største forskningspolitiske forandring i mange år, har udviklingen ført til, at universiteterne lader forskningsmidler henstå passivt. Den udvikling er endda accelereret kraftigt efter 2005, fastslår svenske Riksrevisionen ifølge Svenska Dagbladet.

LÆS ARTIKEL: 12,8 miljarder til forskning oanvända

Avisen slår fast, at Riksrevisionens udspil er en ’pinsam potatis’, som de udtrykker det hinsidan, for den svenske universitetsverden og ikke mindst for forskningsmiljøerne.

Meningen var ellers den stik modsatte: Satsningen gik ud på at lave eliteforskning, eller spjutspetsforskning eller excellenssatsningar på svensk, og give ressourcerne til de allerbedste forskere, aflaste dem for arbejdet med at søge bidrag, for i stedet at lade dem forske på fuld tid og føre Sverige frem til forskningsbjergets verdenstop.

Flop: Eliteforskere laver ikke mere forskning

Universiteterne vil bare hellere samle til bunke. I alt 12,8 milliarder svenske kroner, svarende til 10,8 milliarder danske, havde universiteterne samlet sammen i 2009.

Det svenske system tillader ganske vist forskerne selv at disponere over en del af bidragsydernes beløb, og det har været accepteret rutine længe – også selv om det sker i det skjulte. Systemet kan for eksempel give en økonomisk buffer, blandt andet med det formål at kunne fastholde nøglemedarbejdere i fremtiden.

Det virker bare ikke. Dels arbejder pengene ikke, og dels producerer de udvalgte eliteforskere alligevel ikke mere forskning, viser det sig.

Midlerne gives næsten kun til mænd

Det sidste er kommet frem i en rapport udarbejdet af Delegationen for ligestilling på videregående Uddannelser.

Den rapport slår også fast, at blandt de 20 forskere, der har fået flest penge til eliteforskning, er kun to kvinder.

Den svenske Riksrevisionen mistænker nu, at der er tale om en systemfejl, som kan hænge sammen med mere usikre ansættelses- og lønforhold for alle forskere. På et enkelt fakultet stod forskere for halvdelen af de uforbrugte økonomiske midler. Desuden er det især Sveriges førende topuniversiteter, der lader flest penge ligge passivt på bunke.

anfj@adm.ku.dk

• Send
• Del