Politik 27/10-16 13:13

SU-reform giver smæk til uni-studerende: 20.000 kroner dyrere at gennemføre

Foto - Det er du værd
Billede: Thomas-A
SU – 20.000 i ekstra studiegæld - det er prisen for regeringens 2025-plan for den typiske studerende, der får SU og tager SU-lån. »Vi risikerer, at unge fra mindre velstillede hjem fravælger en lang videregående uddannelse,« siger Dansk Magisterforening. Venstre, derimod, kalder reformen »helt fair«.

Studerende på universiteterne må gældsætte sig eller arbejde mere, hvis de vil bevare samme levegrundlag som i dag. I hvert fald, hvis V-regeringens SU-udspil gennemføres.

Det viser tal fra V-regeringens 2025-plan.

»Flere må nu gældsætte sig, hvis de vil have en kandidat, og det er et skidt signal at sende.« - Camilla Gregersen, formand for DM

En nyudklækket kandidat vil fremover skulle låne ekstra 46.000 kroner i løbet af sine fem års uddannelse for at kompensere for den mindre SU. Til gengæld venter en skatterabat på over 25.000 for enden af uddannelsestunellen, hvis man altså kommer i arbejde.

Bundlinjen er, at der enten gennem lån eller ekstra arbejde skal skaffes omkring 20.000 kroner for den gennemsnitlige kandidat.

DM: Et forkert signal at sende

De 20.000 kroner får formanden for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen til at råbe vagt i gevær:

»Tallene viser, at den største regning lander hos dem, der tager den længste uddannelse. Flere må nu gældsætte sig, hvis de vil have en kandidat, og det er et skidt signal at sende,« siger hun.

»Vi har brug for at løfte Danmarks vidensniveau, ikke sænke det – men med den her plan risikerer vi at afskrække talenter fra at tage en videregående uddannelse.«

»Den bedste investering, man overhovedet kan forestille sig«

Hos Venstre mener uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt omvendt, at det er »helt fair« at bede studerende skaffe 20.000 kroner ekstra.

»En uddannelse, og særligt en lang en af slagsen, er den bedste investering, man overhovedet kan forestille sig. At investere 20.000 kroner for at sikre sin fremtid er de bedste penge, man kan bruge,« siger han.

»Det vigtigste i den her fortælling er målet med 2025-planen: Hvis Danmark skal bevæge sig fremad må vi sikre, at der også er et job til de unge, der vælger at tage en uddannelse. Derfor skruer vi på nogle knapper, så der også i fremtiden er vækst og job i vores samfund,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Lån eller mere arbejde?

Flere kritikere af den bebudede SU-reform hævder, at den lavere SU vil få de studerende til at arbejde mere for at undgå studiegæld.

Ifølge Camilla Gregersen fra DM bekræfter regeringens egne tal den forudanelse:

»Der vil blive mindre tid til at fordybe sig i studiet, og det er ærgerligt. De studerende bliver presset hurtigt igennem af fremdriftsreformen, og samtidig med det pres skal de nu arbejde mere ved siden af studierne. Særligt tænker jeg på unge fra ikke-akademiske hjem. Vi risikerer, at flere af dem vil afholde sig fra at tage en lang uddannelse, fordi de frygter at komme ud med en gæld – også selv om de i virkeligheden har talentet til at få en kandidatgrad.«

Jakob Engel-Schmidt fra Venstre tror ikke, at gældsspøgelset vil få en afskrækkende effekt.

»Jeg siger det igen: en uddannelse er en investering, der i dén grad er værd at tage. Hvis ikke man ønsker at gældsætte sig for at nå sit mål, kan man jo arbejde. Det kræver 2,5 timers arbejde mere om ugen, og synes man det er for krævende, kan man jo arbejde i ferierne i stedet for i hverdagene,« siger han.

Uenighed om tal: 20.000 eller 46.000 kroner dyrere?

Beregningen om de 20.000 kroners ekstraudgift kommer fra regeringens egen 2025-plan og er udregnet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her gives eksempler på, hvordan studerende er økonomisk stillet, hvis SU-besparelser gennemføres.

Beregningerne viser, at studerende på korte uddannelser faktisk opnår en gevinst ved regeringens reformforslag.

»At investere 20.000 kroner for at sikre sin fremtid er de bedste penge man kan bruge.« Jakob Engel-Smidt, uddannelsesordfører for Venstre

Men Camilla Gregersen fra DM mener, at Venstre sminker tallene, når de kun påregner et ekstralån på ca. 20.000 kroner for kandidaterne.

»Regeringens egne tal er 46.000, og dertil kommer regningen, hvis man medtager, at SU’en på det 6. studieår fjernes. En kandidatuddannet vil med de her besparelser skulle skaffe 46.000 kroner gennem lån eller arbejde i løbet af uddannelsen. Et fradrag på den anden side er fint nok, men det hjælper ikke de unge, der undervejs i uddannelsen har svært ved at få tingene til at hænge sammen,« siger hun.

Den kritik klinger hult hos Jakob Engel-Schmidt:

»Det er altså en helt normal måde at udregne det på. Hvad der tages i den ene ende gives i den anden, og til sidst lægger man det så sammen. Jeg er godt klar over, at der skal skaffes 46.000, men man får en skatterabat i sit første job, og desuden kommer man som kandidatuddannet til at tilhøre af samfundets bedst lønnede grupper,« siger han.

Du kan se regeringens regneeksempler her.

Kommentarer

20.000 kr. - Er det reelt et problem?

By Christain T. P. on 2. november 2016, 14:53.

Når der er så meget diskussion om, hvorvidt den enkelte gymnasieelev, som overvejer at tage en kandidatuddannelse, vil droppe at søge ind på en videregående uddannelse, så synes jeg, at det er værd at sætte beløbets størrelse i perspektiv. Når alt kommer til alt er 20.000 kr., når den studerende først har færdiggjort sin uddannelse, jo ikke et specielt stort beløb set i lyset af den højere løn, som mange kandidater nyder godt af efter endt uddannelse.

På mit studie, jura, har langt størstedelen af de studerende en MacBook af den ene eller den anden art, og en sådan PC koster på det danske marked omkring 12-15.000 kr. Set i det perspektiv er det svært at forestille sig, at 20.000 kr. reelt skulle udgøre en reel hindring for den gruppe af de studerende.
Og hvis man ser på også de mindre økonomisk stærke studerendes generelle månedsløn efter endt uddannelse, så er det svært at forestille sig, at de studerende, som vælger at tage SU-lån - her kan man jo også huske på, at det ikke er et must at lade sig forsørge på regeringens regning, hverken gennem normal SU eller SU-lån - ikke skulle være i stand til i løbet af alle deres år på arbejdsmarkedet at tilbagebetale 20.000 kr.

Lige nu er der studerende, som tager SU-lån for at investere pengene og tjene på afkastet eller for at finansiere boligkøb, inden de færdiggør deres uddannelse, fordi renten er lav. Men det er reelt næppe en lige så god investering som selve uddannelsen vil være, det selvom det potentielt koster 20.000 kr. ekstra at tage den over de 5 normerede år. Siger det ikke også noget om det store økonomiske pres, som de 20.000 kr. udgør?

Er et af de store spørgsmål ikke snarere, når vi brokker os over at gå ned i SU, om ikke vi studerende er blevet lidt forvænte? Hvis man tager udgangspunkt i ovenstående beregning på, at 2,5 timers ugentlig arbejde kan dække de 20.000 kr., samt det faktum at de fleste studerende alligevel arbejder fordi SU'en knap kan dække en gennemsnitlig husleje med udgifter i de store byer, så føler jeg i hvert fald, at det er værd at spørge sig selv om.

Vil det nu også reelt begrænse den sociale mobilitet ?

By Mikkel W on 28. oktober 2016, 10:25.

Jeg synes det ville være fedt, hvis Uniavisen praktiserede noget kritisk journalistik over for fagforeningen de har talt med i artiklen. Fordi der er ingen tal der underbygger, at det reelt skader den sociale mobilitet at lave stramningerne.

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk