SU-reform giver smæk til uni-studerende: 20.000 kroner dyrere at gennemføre

Studerende på universiteterne må gældsætte sig eller arbejde mere, hvis de vil bevare samme levegrundlag som i dag. I hvert fald, hvis V-regeringens SU-udspil gennemføres.

Det viser tal fra V-regeringens 2025-plan.

»Flere må nu gældsætte sig, hvis de vil have en kandidat, og det er et skidt signal at sende.« – Camilla Gregersen, formand for DM

En nyudklækket kandidat vil fremover skulle låne ekstra 46.000 kroner i løbet af sine fem års uddannelse for at kompensere for den mindre SU. Til gengæld venter en skatterabat på over 25.000 for enden af uddannelsestunellen, hvis man altså kommer i arbejde.

Bundlinjen er, at der enten gennem lån eller ekstra arbejde skal skaffes omkring 20.000 kroner for den gennemsnitlige kandidat.

DM: Et forkert signal at sende

De 20.000 kroner får formanden for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen til at råbe vagt i gevær:

»Tallene viser, at den største regning lander hos dem, der tager den længste uddannelse. Flere må nu gældsætte sig, hvis de vil have en kandidat, og det er et skidt signal at sende,« siger hun.

»Vi har brug for at løfte Danmarks vidensniveau, ikke sænke det – men med den her plan risikerer vi at afskrække talenter fra at tage en videregående uddannelse.«

»Den bedste investering, man overhovedet kan forestille sig«

Hos Venstre mener uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt omvendt, at det er »helt fair« at bede studerende skaffe 20.000 kroner ekstra.

»En uddannelse, og særligt en lang en af slagsen, er den bedste investering, man overhovedet kan forestille sig. At investere 20.000 kroner for at sikre sin fremtid er de bedste penge, man kan bruge,« siger han.

»Det vigtigste i den her fortælling er målet med 2025-planen: Hvis Danmark skal bevæge sig fremad må vi sikre, at der også er et job til de unge, der vælger at tage en uddannelse. Derfor skruer vi på nogle knapper, så der også i fremtiden er vækst og job i vores samfund,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Lån eller mere arbejde?

Flere kritikere af den bebudede SU-reform hævder, at den lavere SU vil få de studerende til at arbejde mere for at undgå studiegæld.

Læs mere:

Klæd dig på til et SU-slagsmål

Ifølge Camilla Gregersen fra DM bekræfter regeringens egne tal den forudanelse:

»Der vil blive mindre tid til at fordybe sig i studiet, og det er ærgerligt. De studerende bliver presset hurtigt igennem af fremdriftsreformen, og samtidig med det pres skal de nu arbejde mere ved siden af studierne. Særligt tænker jeg på unge fra ikke-akademiske hjem. Vi risikerer, at flere af dem vil afholde sig fra at tage en lang uddannelse, fordi de frygter at komme ud med en gæld – også selv om de i virkeligheden har talentet til at få en kandidatgrad.«

Jakob Engel-Schmidt fra Venstre tror ikke, at gældsspøgelset vil få en afskrækkende effekt.

»Jeg siger det igen: en uddannelse er en investering, der i dén grad er værd at tage. Hvis ikke man ønsker at gældsætte sig for at nå sit mål, kan man jo arbejde. Det kræver 2,5 timers arbejde mere om ugen, og synes man det er for krævende, kan man jo arbejde i ferierne i stedet for i hverdagene,« siger han.

Uenighed om tal: 20.000 eller 46.000 kroner dyrere?

Beregningen om de 20.000 kroners ekstraudgift kommer fra regeringens egen 2025-plan og er udregnet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her gives eksempler på, hvordan studerende er økonomisk stillet, hvis SU-besparelser gennemføres.

Beregningerne viser, at studerende på korte uddannelser faktisk opnår en gevinst ved regeringens reformforslag.

»At investere 20.000 kroner for at sikre sin fremtid er de bedste penge man kan bruge.« Jakob Engel-Smidt, uddannelsesordfører for Venstre

Men Camilla Gregersen fra DM mener, at Venstre sminker tallene, når de kun påregner et ekstralån på ca. 20.000 kroner for kandidaterne.

»Regeringens egne tal er 46.000, og dertil kommer regningen, hvis man medtager, at SU’en på det 6. studieår fjernes. En kandidatuddannet vil med de her besparelser skulle skaffe 46.000 kroner gennem lån eller arbejde i løbet af uddannelsen. Et fradrag på den anden side er fint nok, men det hjælper ikke de unge, der undervejs i uddannelsen har svært ved at få tingene til at hænge sammen,« siger hun.

Den kritik klinger hult hos Jakob Engel-Schmidt:

»Det er altså en helt normal måde at udregne det på. Hvad der tages i den ene ende gives i den anden, og til sidst lægger man det så sammen. Jeg er godt klar over, at der skal skaffes 46.000, men man får en skatterabat i sit første job, og desuden kommer man som kandidatuddannet til at tilhøre af samfundets bedst lønnede grupper,« siger han.

Du kan se regeringens regneeksempler her.